Leder

Fred være med det

Debat
11. oktober 2008

VINDER MAN FREDEN i Alfred Nobelsk forstand, når man efter 78 dages NATO- bombardement får overbevist serberne om at smide håndklædet i ringen? Umiddelbart virkede tildelingen af årets fredspris til den finske ekspræsident og FN-fredsmægler Martti Ahtisaari ukontroversiel - i hvert fald sammenlignet med de to kinesiske systemkritikere Gao Zhisheng og Hu Jia, der var favoritterne, indtil fløjdørene i går gik op. Men i dagens Information er en række kendere kritiske over for valget af Ahtisaari - ikke mindst i relation til hans rolle i Kosovos uafhængighed.

AHTISAARI ER IKKE en hr. hvemsomhelst. Han spillede uden tvivl en central rolle for Namibias uafhængighed. Hans mægling mellem den indonesiske regering og oprørere fra Aceh i 2005 var helt sikkert medvirkende til løsningen på den blodige konflikt. I ugen, der gik, kunne man i Information møde den norske forfatter Fredrik Heffermehl, der i sin nye bog dokumenterer, hvordan Nobel-komiteen støt og roligt har fjernet sig fra Alfred Nobels ønske om at hædre mennesker, der arbejder for fred og afmilitarisering. Holder man sig til testamentets ordlyd, er der heller ikke meget at udsætte på valget af Ahtisaari. Tilbage er spørgsmålet om prisens fundering i en særlig politisk synsvinkel og dens rolle som kommentar til aktuelle konflikter. Valget af Ahtisaari faldt to dage efter, at FN - på Serbiens opfordring - sendte spørgsmålet om Kosovos uafhængighed til domstolen i Haag. Det er langtfra en færdig konflikt.

LITTERATURPRISEN bliver ofte givet til forfattere af bøger, som den gennemsnitlige læser har glemt - som man kunne læse i gårsdagens Information, mener selv hans danske redaktør, at dette års vinder hører til i den kategori. Men er der en udløbsdato på den type stridigheder? Konflikter glemmes ikke, efter at freden er forseglet. Krig er kontroversielt. Det er fred også. Der vil altid være en taber. Retfærdigheden i udfaldet afhænger af øjnene, der ser.

10 MILLIONER svenske kroner var så afgjort faldet på et noget mere tørt sted hos den kinesiske demokratibevægelse. Men den havde også potentielt besværliggjort forholdet til Kina uden nødvendigvis at have speedet op på de konstante, små fremskridt, som den hjemlige kritik afføder. I det lys er den store skade nok ikke gjort med hæderen til Ahtisaari - omend der nok er ømme serbiske tæer.

Den norske fredsforsker Johan Galtung betegner i dagens Information Ahtisaaris virke som fredsmægler som 'meget farvet' af hans vesteuropæiske udgangspunkt. Men som han siger: "Nobels fredspris er i sig selv en meget vestlig pris. Den er blevet givet til tre amerikanske præsidenter og otte amerikanske udenrigsmindstre. Det er Vesten, der lykønsker sig selv. Det er valget af Ahtisaari et typisk eksempel på." Pointen er god, men egentlig ikke overraskende. Spørgsmålet er, hvor meget man skal hidse sig op. Det er trods alt blot en pris. Fred være med det - så længe man husker, at det er vores fest for vores folk, der skaber fred efter vores hoveder. ansp

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her