Leder

Hverdag i Mellemøsten

Debat
28. oktober 2008

UMIDDELBART EFTER at udenrigsminister Per Stig Møller (K) søndag sad i møder med sin syriske kollega, Walid al-Moallem, Syriens præsident, Bashar al-Assad, og senere med vicepræsidenten og tidligere udenrigsminister Farouk Al-Sharra på første etape af hans mellemøst-rundrejse, fortsatte business as usual i nabolaget: Amerikanske specialstyrker angreb en byggeplads i den syriske landsby Sukkaraiyeh tæt på grænsen til Irak og 550 kilometer nordøst for Damaskus. Otte personer, heraf - ifølge syriske meldinger - fire børn blev dræbt. Lokale kilder siger, at der ikke var børn blandt de dræbte. Ifølge en anonym talsmand for det amerikanske militær var byggepladsen et 'terrormål', og de mennesker, der opholdt sig på den, og som, så vidt det kan ses på tv-billeder fra stedet, boede i et af de kvadratiske telte, der er det mest almindelige logi for syriske nomade-daglejere, var 'medlemmer af al-Qaeda-netværket'.

Formålet med angrebet var angiveligt at eliminere en al-Qaeda-rute fra Syrien, som, stadig i følge den anonyme talsmand, sluser 'fremmede terrorister' ind i det besatte Irak. "Vi har nu taget sagerne i egen hånd," udtalte han til AP.

Det mest dystre ved søndagens angreb er ikke kun, at amerikanerne i Irak, akkurat som det tyrkiske militær i de kurdiske områder, ignorerer nationale grænser i deres jagt på terrorister, men at selvtægten er blevet kutyme.

DE ANGRIBENDE FINDER det ikke nødvendigt at føre nogen form for troværdig bevis for, at de mål, der angribes med tropper og kampfly i Irak, Syrien, Afghanistan og Pakistan, har reel forbindelse med terrornetværk, hvad enten de kaldes al-Qaeda eller PKK. Derimod er der mange beviser på, at uskyldige civile slagtes. Der bombes lystigt på formodninger. De civile tab tårner sig op. I dette sidste tilfælde har det, stadig ifølge den anonyme talsmand, irriteret amerikanerne i Irak, at den næsten 600 km. lange grænse mellem Irak og Syrien ikke er tilstrækkeligt sikret mod indsmugling af 'jihadister', benævnelsen for de militante muslimer, der tager til Irak for at bekæmpe USA. Amerikanerne har på det seneste været i stand til at eliminere 'rotte-ruter' - som de kaldes med en sigende eufemisme - i selve Irak, og nu fokuseres der så på 'den løse brik i puslespillet' på syrisk territorium.

AT DET SYRISKE styre fordømte angrebet som 'alvorlig aggression' og hidkaldte både den amerikanske og den irakiske charge d'affairs i Damaskus for at meddele en protest, siger sig selv. Og at protesten ikke har nogen virkning er tilsvarende indlysende. Læren også af dette angreb er, at international retsorden, når det gælder krænkelse af andre staters territorier, reelt er suspenderet - og at det - også i den danske regering - stiltiende accepteres, at så længe angrebsetiketten kaldes 'terror', er der ikke noget at komme efter. Udenfor angribernes kommandocentre, de være tyrkiske eller amerikanske, ved ingen, om der er hold i den bekvemme etikette. Det er deprimerende. For retstilstanden - og for os.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her