Leder

Hverken købt eller solgt

21. oktober 2008

DER VAR FOR en gang skyld enighed hele raden rundt i det politiske landskab, da TV2's betrængte økonomi i weekenden endnu engang fik den landsdækkende public service-station på dagsordenen. Tv-stationen skal levere tv til hele landet og alle danskere, så derfor er enhver tale om brugerbetaling og abonnementsordninger på forhånd udelukket, lød det.

Det er da også en dødfødt idé, medmindre man ønsker endegyldigt at tage livet af den anden danske public servicestation som netop det - en public sevice-station. Men hvad skal der så ske? For noget skal ske, for at den kriseramte tv-station kan komme ud af den økonomiske gældsfælde på snart en milliard kroner. Heraf består halvdelen af et lån fra staten - et lån, som EU nølende gav tilsagn til i foråret med et klart krav om, at TV2's ledelse og bestyrelse senest i begyndelsen af februar fremlægger en konkret plan for tilbagebetalingen.

Alt tyder på, at kanalen kan være dømt til undergang, hvis ikke der udvikles en plan, som både kan skaffe penge nu og i fremtiden, men som også kan placere stationen i fremtidens mediekonkurrence. Og udfordringerne er mange og understreger de dilemmaer, som TV2 er tynget af. Dilemmaer, som det med nogen ret kan siges, at tv-stationen er født med, og som nu udstiller, at den så at sige hverken er købt eller solgt.

FOR AT BEGYNDE fra en ende af har netop EU i seks år været med til at fastholde TV2 i et limbo, hvor alle afventer en afgørelse på den sag, som TV2's kommercielle konkurrenter har anlagt mod stationen. Anklagerne går kort fortalt på, at TV2 har modtaget ulovlig statsstøtte.

Det har stationen allerede en gang fået at vide, at den har, og har derfor tilbagebetalt godt 600 millioner kroner, men MTG, der blandt andet driver TV3 og TV3+, samt SBS, der driver Kanal 4 og 5 mener ikke, det er nok. Sagen afgøres i EF-Domstolen i morgen og kan betyde, at TV2 skal ud og finde endnu flere penge at betale tilbage i en økonomi, der allerede hænger i laser. Samtidig skal stationen som sagt levere en både kort- og langsigtet plan for driften, der dels skal tilfredsstille EU-Kommissionens oprindelige betingelser for at acceptere statens lån tidligere på året, dels levere argumenter for, at TV2, som staten i 2004 officielt satte til salg, kan udvikle sig til en sund forretning, som en ekstern køber kunne have en interesse i at investere i.

Kun værre bliver det af, at TV2 fra 1. november næste år udfordres yderligere, når det danske sendenet overgår fra at være analogt til at blive digitalt. Uden at fortabe sig i tekniske forklaringer betyder det, at TV2 dermed mister sit monopol på at sende tv-reklamer til alle danskere, idet det pludselig bliver muligt for alle at modtage for eksempel TV3, TV3+, Kanal 4 og Kanal 5 - de stationer, som i fællesskab har anlagt sager ved EU mod TV2 for at modtage skævvridende og ulovlig statsstøtte.

Dermed udstilles endnu engang TV2's umulige situation som på den ene side halvoffentlig station med public service-forpligtelser og på den anden siden kommerciel tv-station, men uden mulighed for at få del i de midler, som de kommercielle konkurrenter får via kanalpakkerne.

Det er i kort form de værste af TV2's trængsler, der nu skal findes løsninger på, uden at der fra politisk side indtil videre er anden velvilje end at fastholde public service- og privatiseringsforventningen samtidig. I sandhed ikke en nem opgave.

DET LETTESTE HAVDE naturligvis været, hvis man som ved så mange andre lejligheder kunne skyde skylden på den forrige ledelse. Men det kan man desværre ikke blive ved med. Det er sandt, at Per Michael Jensen og Anders Kronborg i bestræbelserne på at gøre TV2 salgsklar, fulgte en noget vidtløftig strategi med indkøb af helikoptere, speedbåde, hundemagasin og oprettelse af nye kanaler, forlag og en radiostation. Det var ikke uden indflydelse på det store underskud på driften, som TV2 kunne præsentere tidligere i år, men det forklarer langt fra dybden i krisen eller løser de dilemmaer, som stationen er fanget i.

Der tegner sig forskellige løsningsmuligheder, hvoraf alle er ubehagelige og vil medføre forandringer af stationen på den ene eller anden måde. Men indtil videre blafrer svarene i vinden, mens det kan konstateres, at TV2's seerandel blandt de kommercielle kanaler stille og roligt falder.

I den forstand er de eneste vindere indtil videre TV2's kommercielle konkurrenter, der ved at anlægge sager mod stationen for at modtage ulovlig statsstøtte har fået placeret TV2 i EU's syltekrukke og dermed har forhalet eksekveringen af den politiske beslutning om at sælge kanalen. Det kan i dag være svært at se, hvem der vil skyde penge i en kanal, hvor økonomien er skudt i sænk, mens de politiske og kommercielle betingelser for at drive den er uændrede. Det er sådan set bevist, at det er en dårlig forretning, og at TV2's kvalitet falder dag for dag kan konstateres af enhver med en fjernbetjening inden for rækkevidde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu