Leder

Melodien, der blev væk

8. oktober 2008

"OVRE I EUROPA HAR DE FORSØGT med en redningsplan". Det var den nys udnævnte britiske erhvervsminister - og indtil i sidste uge EU-kommissær - Peter Mandelson, der i går brugte denne sentens, da han talte om finanskrisen.

Det interessante er ikke, om Mandelson har ret i, at "de har forsøgt sig med en redningsplan" - for det har de ikke. Det interessante er, at den nu - meget - forhenværende kommissær omtaler Europa i tredje person. For netop denne sprogbrug er symptomatisk for hele den tendens, der udspiller sig på vort kontinents finansmarkeder og i dets finansministerier og centralbanker i disse dage: Enhver er sig selv nærmest. Man forsøger at redde sig selv - og ikke andre.

TYSKERNE GIK SELV. Og Frankrig og Storbritannien er sure over ikke at være blevet taget med på råd- endsige informeret - om det tyske skridt. Og de små lande som Irland, Sverige og Danmark må bare forsøge at følge med.

Læren af krisen er, at idealisme og høje, glorværdige principper ikke er meget værd, hvis de strider mod den politiske logik. Og denne er, at man står til ansvar over for sine egne vælgere. Angela Merkel håber på genvalg næste år. Det samme gør hendes socialdemokratiske finansminister, Peer Steinbrück. De skal ikke genvælges i Nice, Bordeaux, Birmingham eller Norwich. Det er derfor, at den tyske regering plejer sine egne og ikke fællesskabets interesser.

At tyskerne så i øvrigt har historiske grunde til at gribe ind, før krisen udvikler sig, er en anden sag; hyperinflationen i 1920'erne var forårsaget af en bankkrise, og dens efterspil i nazismen er noget, der sidder dybt i den tyske bevidsthed.

MEN MANGE VIL IKKE SE de barske realiteter i øjnene. I 2003, da de amerikanske tropper og deres allierede stod i Bagdads forstæder, morede mange sig over den irakiske informationsminister, Mohammed Saeed al-Sahaf, fordi han hårdnakket påstod, at "fjenden var blevet slået tilbage med drastiske tab".

I disse dage er det EU-Kommissionens talsmand Johannes Laitenberger, der spiller den samme rolle, når han midt i finanskrisens nationalegoistiske kaos forsikrer journalister om, at "alle landene i Europa koordineret arbejder på en fælles plan".

Det gør de ikke. Laitenberger taler - ligesom Mohammed Saeed al-Sahaf - mod bedre vidende. Tyskerne vil ikke betale regningen - som de føler, de altid gør. Den slags kan ikke sælges til vælgerne i München, Berlin og Ruhr. Derfor er redningspakken imod den politiske logik.

I INTERNATIONAL POLITIK er det - som såkaldte realister ofte har sagt - ultimativt den 'nationale interesse', der afgør regeringers handlingsmønster. Mange troede, at det ville ændre sig i en verden domineret af handel og såkaldt økonomisk interdependens. De seneste dages begivenheder har vist, at det ikke er tilfældet. Q

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu