Leder

Robert i søgang

23. oktober 2008

KULTURFOLKET med koryfæerne Bjørn Nørgaard og Per Arnoldi i front er røget helt op i det røde felt, fordi Københavns Kommune med Ritt Bjerregaard i front gerne vil have opstillet en 72,5 meter høj jernskulptur af Robert Jacobsen i Københavns Havn. Skitsen til den har i årevis ligget på køl på et tegnebord.

Bjørn Nørgaard, der er kgl. hofleverandør, mener ifølge Berlingske Tidende, at den vil være en katastrofe. Robert Jacobsen burde jo være levende og til stede under opførelsen, så han kunne justere skulpturens proportioner. Underforstået: Måske ville det vise sig, at den så ikke skal måle to gange Rundetårn, men kun en - eller tre?

Per Arnoldi nøjes med at mene, at Danmark vil blive helt til grin ude i den store verden. Det har han sagt i Politiken. Overforstået: Det er noget gammelt jern, som ingen kunstnerisk værdi har. (Men kan det være rigtigt? Skulpturen ligner til forveksling alle de andre Robert-skulpturer). Akademirådet, som er statens rådgiver, mener forsigtigt, at man ikke kan have en så høj skulptur ved siden af så lavt et bygningsværk som Trekroner-fortet.

POKKERS OGSÅ, for nu kunne man da ellers lige for en gangs skyld glæde sig over at have en politiker, en overborgmester, som ikke er bange for at tænkte stort! Skulpturen, som skal stå ude i vandet i indsejlingen, er en gave fra erhvervsfolk til en værdi af 200 millioner kroner, og det er selvfølgelig også galt.

Men i grunden er det en smuk hyldest, en hommage, til en af vore mest anerkendte kunstnere, som i Frankrig blev kendt som Le Grand Robert. Idéen kunne danne skole, så andre lande fik lyst til i tilsvarende format at hylde deres store kunstnere - i stedet for at gemme deres værker væk, som det er sket med Bjørn Nørgaards egne et sted ved Langelinie. Hvis man ikke kunne tage imod en gave, havde vi næppe heller haft en ny opera med Per Arnoldis spektakulære fortæppe, ligeledes ved havnefronten.

Modsat operaen vil der ikke være driftsomkostninger bortset fra måske en rustbehandling hvert syvende år.

SELVFØLGELIG er det, bevares, okay med en debat om kunst og arkitektur i det fælles byrum, men desværre handler det næsten altid kun om at bremse visionerne - fra Giacometti-skulpturen i Holstebro til Erick van Egeraats og Norman Fosters nu nedlagte husprojekter på Christianshavn og i Tivoli. De ville ellers have pyntet på byen. Havde det stået til akademiråd og andre 'gode' råd, havde vi næppe heller haft en lille havfrue, og så ville japanerne ikke have haft en god grund til at rejse til København, en parameter, som overborgmesteren naturligt nok må have in mente.

Derfor: Gå efter det, Ritt!

Men vid, at det bliver en hård kamp, når christianshavnerne inden længe plæderer tætlav for fulde gardiner, og kulturfolkene i deres anfald vil henvise til Olafur Eliassons vandfald, altså det i New York, som værende langt mere adækvat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu