Leder

Engelsktime

Debat
21. november 2008

Mens spindoktorer verden over har travlt med at skrive manualerne for, hvordan man kan fortolke og kopiere Barack Obamas succesrige valgkampagne, er taberne i det Republikanske Parti ved at gøre boet op.

Efter det rituelle og lidet skønne interne rivegilde om, hvor aben skal placeres - var nederlaget mest Sarah Palin eller John McCains skyld; eller var det i virkeligheden George Bush, som trak det republikanske brand ned i sølet - nåh ja og så den finansielle krise - er tiden nu kommet til, at Amerikas konservative tænker fremad. Det er ikke sundt for et demokrati, når vinderen rydder hele bordet; slet ikke i et topartisystem og ikke engang selv om vinderen er Obama, pt. global stjerne, folkehelt og mediedarling.

MEN hvor skal the Grand Old Party se hen ? I den interne debat, vi fortæller om i dagens avis, kan man se to linjer:

1. Modernisering. Den oplagte set i lyset af demokraternes valgsejr og den demografiske udvikling i USA med flere unge vælgere, sorte og spansktalende, der massivt har støttet Obama. Modellen er set før; danske Anders Foghs ekspropriering af hele det socialdemokratiske vokabularium er bare ét eksempel.

2. En klarere konservatisme. Som advokeres af dem, der peger på, at USA fortsat er et patriotisk og konservativt land. "Det er ikke Amerikas konservative, der har svigtet det Republikanske Parti, men os der har svigtet disse vælgere," hedder det med henvisning til f.eks., nye meningsmålinger, der viser, at amerikanerne fortsat definerer sig selv som 'konservative', at demokraterne er holdt op med at kalde sig selv 'liberale' (amerikansk for venstreorienterede) og nu over en kam kalder sig 'progressive' i stedet; og at flere stater, samtidig med at de stemte Obama ind i Det Hvide Hus, afviste homoseksuelle ægteskaber.

HERFRA skal udgå en anbefaling om, at amerikanerne ser over Atlanten mod de britiske konservative, der efter Tony Blairs valgsejr i 1997 startede en ørkenvandring uden lige. En misere så dyb, at man med rette kunne overveje, om partiet kunne overleve. Dengang som nu talte analytikere om at konservatismen var færdig som ideologi, og at fremtiden tilhørte New Labour.

Tory-ledere på stribe pukkede på kerneværdierne - en cocktail af euroskepticisme, hævede pegefingre over enlige mødres moralske forfald og fordrukne teenagere og talte varmt for retten til at give uartige børn endefulde, mens de harcelerede mod nassende indvandrere.

Resultatet var tre valgnederlag på stribe, men nu har partiets nye leder, David Cameron, gjort partiet relevant igen. Han har effektivt gjort op med partiets label som the nasty party og i stedet relanceret compassionate conservatism med en klar grøn profil, borgerrettigheder, en effektiv og mindre bureaukratisk stat og frihandel. USA's konservative må ud at lede efter deres egen Cameron. Er det måske ikke klassiske konservative dyder om mådehold og anstændighed, der i disse tider efterlyses i finanssektoren? AG

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her