Leder

Lokumsaftaler

Debat
11. november 2008

Den politiske aftale, som i går blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, ville næppe være gået over i historien, hvis det ikke var for én ting - nemlig en helt særlig pulje på 100 millioner kroner, som næste år afsættes til at renovere uhumske toiletter på landets folkeskoler. Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) orker med egne ord ikke at høre mere om de dér skolelokummer, som regeringen før valget for et år siden lovede at gøre noget ved. Så nu kan landets kommuner søge penge i en særlig cigarkasse, hvis de ikke selv kan finde ud af at løse problemet. Det særegne ved forliget om dette års finanslov, som allerede af vittige hoveder er blevet døbt lokumsaftalen, er, at det er så defensivt, at det i sin enkelthed kommer til at symbolisere den tiltagende initiativkrise, som Fogh-regeringen befinder sig i på et tidspunkt, hvor syv års-fødselsdagen nærmer sig med hastige skridt. For dem, der skulle have glemt det, så begyndte det hele i sommeren 2007, hvor statsministeren viste grimme lysbilleder af de meget omtalte toiletter på Venstres sommergruppemøde og med stor autoritet i stemmen bekendtgjorde, at det skulle der nu gøres noget ved. Det kan vi ikke være bekendt. Han og resten af regeringen gik til valg på løftet om en pulje på 50 milliarder kroner til nybyggeri og renoveringer i kommunerne. Siden har Danmarks Radios børneprogrammer haft stor succes med at kåre landets mest uhumske skoletoiletter, og efter valget viste 50 milliarders-puljen sig at at være fup og gamle penge. Nu er man så nødt til at tage et helt ekstraordinært initiativ for ikke at blive helt til grin.

I går bebudede finansministeren desuden, at kommunerne næste år kan bruge en milliard ekstra på renoveringer og nybyggeri. Men også her viste det sig, at der var tale om penge, som der allerede sidste forår blev indgået forlig om. Bundlinjen for kommunerne er, at de på grund af anlægsstop og de stramme økonomiske rammer næste år har færre penge at gøre godt med til disse formål. Det som så ud som en ekstra gave, viste sig ikke at indeholde noget som helst, da den blev pakket op. Aftalen om næste års finanslov kommer oven på et forløb, som efter VK's vanlige standarder har været kaotisk og uforberedt. Først ville finansministeren genindføre den særlige pensionsopsparing, SP, så ville han ikke alligevel, så ville han gennemføre en arbejdsmarkedsreform, som betød drastiske indgreb i retten til dagpenge, så ville han ikke alligevel, fordi Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti meldte fra. Rent strategisk lykkedes det i slutspurten for finansministeren at få de radikale smidt ud af en aftale - de blev ikke inviteret - og få gjort sig grundigt uvenner med Socialdemokraterne forud for forårets vigtige forhandlinger om en skattereform. Kemien og tilliden mellem Løkke Rasmussen og S-formand Helle Thorning-Schmidt er i dag så dårlig, at det er svært at forestille sig, at den fortrolighed, som kræves i et forhandlingsforløb omkring en skattereform, kan genskabes.

Dansk Folkeparti har igen vist sin styrke og har både demonstreret, at det er dem, der bestemmer på en række vigtige områder, og igen i år har partiet fået en særlige mærkesager igennem i regulære politiske studehandler - blandt andet et loft over ældres egenbetaling for mad, mere overvågning, og en hastelov fremsættes allerede i dag, så mennesker på såkaldt 'tålt ophold' fremover dagligt skal melde sig hos politiet, hvilket tvinger dem til at tage permanent ophold i Sandholmlejren. De konservatives tidligere kulturminister Brian Mikkelsen (K) kom lidt uforsigtigt til at love skattefrihed for blandt andet OL-præmier. Også det er nu under finansloven. Alt i alt blev det et uskønt kludetæppe af mere eller mindre mærkværdige forslag fra Dansk Folkeparti og de konservative, der i sidste ende bar aftalen om næste års budget hjem i et kaotisk forløb, der først og fremmest har haft en defensiv karakter.

Om det er, fordi statsministeren ikke kan beslutte sig for, om han vil blive eller gå, eller om det er almindelig træthed efter syv år ved magten, kan være svært at afgøre, men bundlinjen er, at regeringen har mistet initiativet og det velkendte greb om dansk politik.

Det ved de formentlig godt i regeringstoppen. Derfor er det et godt bud, at finansloven for 2009 bliver den sidste af den karakter, som vi har været vidne til syv år i træk. Statsfinanserne er under pres og vil komme under et stadigt hårdere pres. Og den økonomiske nedtur vil betyde, at helt nye problemkomplekser vil dukke op - tvangsauktioner, ledighed, faldende vækst. De politiske løsninger, der bliver nødvendige i de kommende år, vil kræve bredere politiske forlig ikke blot om en skattereform, men også om indgreb, der skal genskabe væksten og styrke tilliden til dansk økonomi. I den nye økonomiske virkelighed nytter det ikke at fedte rundt med lokumsaftaler og særinteresser styret af Dansk Folkeparti.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

De konservatives trafikordfører i Folketinget, Henriette Kjær, udtaler til Asger Liebst, Information, i anledning af planen om at bygge en ny motorvej gennem delvis fredede naturområder mellem Ballerup og Frederikssund:
"Man kan selvfølgelig godt få lavere CO2-udledning ved at tvinge folk over i S-tog. Det går jeg ikke ind for." Liebst spørger: - Er det tvang at lokke pendlere over ved hjælp af pendlerbusser, fem-minutters drift på S-banen, nye letbaner og lignende? "Ja, det er det, hvis man ikke udvider vejnettet samtidig," siger hun
I morgenradioavisen og i Berlingske Tidende sagde finansministeren i anledning af, at regeringen er kommet overens med DF om, at kommuner næste år kan søge om at låne penge til renovering af nedslidte skoletoiletter af en særlig pulje på 100 millioner kroner: "Vi gider ikke høre mere om nedslidte toilettter, og vi gider ikke høre flere undskyldninger fra borgmestre, der ikke kan finde ud af at have en ordentlig toiletstandard på deres skoler og daginstitutioner. Derfor afsætter vi 100 millioner kroner til en pulje, som kommunerne kan søge penge fra, hvis de kan godtgøre, at de ikke selv kan finde pengene ved fornuftige omprioriteringer."
Det var ellers regeringspartierne, der i valgkampen lovede masser af penge til renovering af nedslidte folkeskoler – penge, som endnu ikke har vist sig. Tværtimod har regeringen udtrykkelig forbudt kommunerne at bruge penge til renoveringer, selv om de har pengene til det.
Det er næsten umuligt at kommentere så megen arrogant idioti.

Michael Skaarup

Nu har regeringen lige "tilført" 100 millioner til nye lokummer, så ungerne ikke komme til skade, når de skal have tømt tarm og/eller blære, imens de er i det offentliges varetægt,

men ..

100 millioner.....Det samme som regeringen, hvert år, bruger på birvirkningerne af Anders Fjoghs mindreværd i flygtingelejrerne i og omkring Irak,

100 millioner er jo kun 20 gange mere end Lene E flexlån.

100 millioner er kun 22.5 millioner mindre end administrations udgifterne til folketinget.i 2005

100 millioner er under 20 kr. pr indbygger i Danmark.

100 millioner er bare et tal, som politikere smider om sig, i offentligheden. Når de gerne vil fremstå som progressive.

Det er latterligt, at den såkaldte opposition, er så mundlamme og handlingshæmmet, at de ikke kan nå vælgerne.
DF har til gengæld en velsmurt gane, og ytre sig gerne imod kritisable forhold. Desværre er det oftes er den laveste fællesnævner, DF, anvender som mål. Hvilket i min optik, gør dem mere ignorante end realistiske.
At Pia K. har større nosser, end de fleste vandkæmmet hankøn, på Christiansborg, er jo tydeligt.

Men oppositionen kun lære noget af DF.

De kunne lære at tale til vælgerne, i et sprog der rammer folk, fremfor de normaliseret termer og misforstået politiske korrekthed, der kalder en skovl, for et redskab, og krige for konflikter.

Jeg mener hvis Fjogh er lider af metaltræthed, efter at have været statsminister, i den lille andedam, i 7 år, Så skulle han nok, tænke sig ekstra godt om, før han stiler efter andre topposter, i international politik.
Hvis Anders Fjogh har lyst til at hoppe ræset, for at søge jordforbindelsen og en større mening med livet. Så har han min fulde opbakning.

For jeg ser ikke en nogen af (medie)kandidanter i oppositionen, der har en kinamands chance, for at vælte regeringens flertal.

Helle T, - har leget gemmeleg siden, hun blevet valgt, og her ikke opdaget at de andre forlængst er holdt op med at lege med.

Margrethe V, - måske leger hun med Helle T., Uden Nasser og Anders, samt Emil, er det radikale, blevet til et tivoli i betalingstandnings, De gamle ballongynger og skydeteltet, sælger ikke nok billetter længere.

Villy S. - Kæphestens rygrad. Uden Villy ville SF, have været reduceret til historiebøgerne. Hvilket også er partiets dilemma. Der er ingen, der sælger som Villy. Desværre blev socialisme og fælleskab, erklæret død, i november 1989. Så om det er frankenstein eller fønix, der genopstår vil tiden vise.

EL. Ja hvem er egentlig deres leder?. Asmaas kandidatur, fik partiet til at ligne en dukketeatersparodi, fra 1950'erne.

Oppositionen er simpelhen for normaliseret, farveløse og tømt for personligt indhold, at de aldrig kommer i nærheden af vælte Fjogh af pinden.

Oppositionen kan endda ikke mobilisere en folkelige modstand, imod velfærdsforringelse, løgne og poltiske svigt.

38 millioner kr til kriminalitetsforebyggelse. 100 millioner kroner til renovering af skoletoiletter. Et nyt indkøbscenter koster 1,6 milliarder. Helt ærligt - vi andre betaler ved Kasse 1. Hvordan kan i være det bekendt?

Michael Skaarup:

"Asmaas kandidatur, fik partiet til at ligne en dukketeatersparodi, fra 1950'erne."

Er det et synspunkt du kan argumentere for, eller er det bare en af dine sædvanlige dumsmarte bemærkninger, Skaarup?

Michael Skaarup

Per thomsen...

Uanset hvad jeg skriver af svar, så har du bestemt dig. Du synes at det er en dumsmart bemærkning, og det er fint med mig.

Jeg forsøgte at give mit bud på, hvorledes det hænger sammen at VKO, stadig er ved magten.Hvorfor jeg gennemgik oppositionspartierne rolle i dansk politik.

Du ved (måske) at jeg fandt Asmaa kandidatur i EL absurd.
Asmaa kunne sikkert være en dygtig politiker, men at ved tilføje hende til kludetæppet af grønne og røde venstreorienteret folk.blev konsekvensen, at EL blev mere polariseret, usammenhængene og splittet.
Det betød i min optik, at EL mistede en del af sin appel, og vælgerne gav deres stemmer til Villy.