Leder

Skattelettelser, hvorfor?

29. november 2008

Til februar fremlægger regeringens skattekommission sine forslag. Kommissionen blev nedsat for et år siden, kort tid efter valget, og skal forberede en reform, der bryder med VK-regeringens skattestop fra 2001. I modsætning til andre kommissioner, hvis anbefalinger er hældt ned ad brættet i samme øjeblik, de er offentliggjort, så arbejder skattekommissionen med socialdemokraten Carsten Koch for bordenden på en helt anden måde. Modeller, forslag og beregninger diskuteres igennem med regeringens embedsmænd og ministre og rettes til i en løbende proces i forhold til den politiske virkelighed. Og det er givetvis ganske fornuftigt, for så vanskeligt og utilgængeligt stof er en skattereform heller ikke. Skruerne, der kan drejes på, er kendte, opgaven er først og fremmest politisk - skat er et instrument til økonomisk omfordeling - og den slags beslutninger har vi netop politikerne til at tage.

Det store problem for regeringen og kommissionen er, at det hidtil vigtigste argument for at gennemføre reformen - nemlig at skaffe flere ud på arbejdsmarkedet, flere hænder til ledige stillinger - er ved at forsvinde. De kommende år vil ledigheden fordobles eller tredobles, alt efter hvilke prognoser man lytter til, og derfor er en skattereform, der først og fremmest koncentrerer sig om det problem, dømt til at mislykkes. Vrangvillige oppositionspolitikere bakket op af højtråbende pressionsgrupper vil med rette kunne spørge, hvorfor vi skal lette skatten nu. Samme skæbne overgik regeringens arbejdsmarkedsreform i efteråret. Da arbejdsmarkedskommissionen endelig havde fremlagt sine foreløbige og fremskyndede anbefalinger, var den økonomiske virkelighed en anden. Finanskrisen satte en ny dagsorden og fik den undrende offentlighed til at spørge, om det nu også er reduktioner af dagpengene, der er det mest presserende politiske projekt lige nu. Regeringen, de økonomiske vismænd og andre fastholder jobskabelse som argument for skattereformen, men dets styrke er stærkt aftagende.

Så for at redde skattelettelserne er to nye argumenter kørt i stilling. Det ene er, at det i virkeligheden er finansieringskilden til lettelserne af personskatten - de grønne afgifter - der er vigtigst - det er adfærdsreguleringerne og klimaet, der er i fokus. Det var det argument, statsminister Anders Fogh Rasmussen brugte det meste af sin meget roste landsmødetale på for nylig. Det andet argument er, at der med den økonomiske krise nu er behov for at stimulere økonomien og forbruget for at få gang i hjulene. Med det argument åbnes der for ufinansierede skattelettelser, fordi de netop skal virke som smørelse i økonomien. En tankegang, som også bakkes op af EU og OECD.

De nye argumenter for lettelse af personskatten kan virke logiske, men åbner også nye problemer.

Hvis målet er at booste økonomien, øge forbruget til gavn for beskæftigelsen, så er lettelser af personskatten omtrent det mest ineffektive redskab. Det mest effektive i den sammenhæng er at øge det offentlige forbrug - byggerier, renoveringer og flere offentligt ansatte - frem for det private. De flere penge på lommen, som skattelettelser resulterer i, havner alle mulige andre steder end i danske arbejdspladser. En del bruges på opsparing, en del på udlandsrejser og en del på udenlandske luksusvarer. Kun en lille del anvendes, så de gavner dansk beskæftigelse. Derfor er regeringen også meget varsom med at anvende den argumentation for en lettelse af skatten. De seneste dage har en debat om en ekstraordinær finanspolitisk lempelse udspillet sig på Christiansborg. I takt med at stadig flere prognoser tegner et stadig sortere billede af dansk økonomi for både 2009 og 2010, peger pilen mere og mere i retning af en lempelse her og nu. Den slags indgreb har det nemlig med at virke med måneders og halve års forsinkelse, så en lempelse, der skal have virkning medio 2009, skal vedtages nu. Et let tråd på speederen vil kunne mildne den hårde landing i dansk økonomi, som de økonomiske vismænd forudså forleden, og så er pengene til skattelettelser måske brugt.

Det grønne argument er mere solidt, omend det smuldrer, når man analyserer det nærmere. For hvad er sammenhængen mellem højere grønne afgifter og lavere skat på arbejde? Der er ikke nogen direkte sammenhæng, og man kan sagtens hæve de grønne afgifter og gennemføre den adfærdsregulerende forhøjelse af afgifter på forurening og ressourceforbrug, uden at man nødvendigvis behøver at bruge provenuet på at sænke personskatterne. Men det vil hæve det danske skattetryk, som i forvejen er verdens højeste - med mindre altså at afgifterne virker, som de skal. For hvis de højere afgifter for el, vand og varme får forbrugerne til at spare og ændre vaner, så er der ikke noget provenu for skatteministeren, men kun en gevinst for klimaet og miljøet. Den dybe internationale finanskrise har ændret på argumenterne for en skattereform, så der er ikke nogen vej udenom at begynde forfra. Hvorfor skal skatten lettes?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Ja hvorfor skattelettelser nu?
Skattekommissionen blev ned sat efter valget i november 2007, hvor Fogh Rasmussen havde skoset Thorning og Vestager meget fordi de havde forslået en skattekommission til at se på hvordan det danske skattesystem kunne omlægges til fremtidens bedste. Fogh Rasmussen havde jo sit statiske skattestop, hvor ingen afgift kunne ændres hverken i kr. og øre eller i procent. Selv om Fogh Rasmussen i forbindelsen med omlægningen i bilbeskatningen selv havde overtaget S og Rs skatteloft fra valget i 2005. Det var der mærkeligt nok ingen, der skrev om.

Men nu tilbage til Carstens Kochs skattekommission. Her mener jeg at det virker betænkeligt at kommissionens arbejde bliver udarbejdet i så tæt samarbejde med regeringen. I mine øjne kan spørgsmålet om kommissionens arbejde kan fremlægges som et neutralt arbejde, der har set på landets bedste og ikke kun på hvad Fogh Rasmussen mener er bedst.

Derudover vil den danske økonomi stå sig bedre ved at få igangsat nogle renoveringer i de nedslidte offentlige bygninger og anlæg nu hvor håndværkerledigheder er stigende end at give skattelettelser til den arbejdende del af befolkningen
. Før var argumentet jo at renoveringer ikke kunne foretages pga. mangel på håndværker..

Med renoveringen kan det offentlige også spare på det fremtidige energiforbrug, hvilket vil være positivt for opnåelsen af vore CO2-mål. Udbedringerne af de nedslidte bygninger vil også indre sundhedsomkostninger via skimmelsvamp og andre grimme ting . OSV……

Inger Sundsvald

For mig er det ubegribeligt, at der stadigvæk kan tales om skattelettelser til dem, som i forvejen ikke mangler noget, især fra konservativ side.

Hvorfor ikke holde ’hjulene’ i gang, med f.eks. renoveringer af offentlige bygninger, i stedet for at vente på at flere kommer ud i ledighed?