Leder

Te, der dulmer

Debat
1. december 2008

"Teverdenen er en benhård verden."

Judith Kyst, generalsekretær Max Havelaar Danmark

HVAD SKAL MAN dog gøre som velmenende vesterlænding, hvis man føler med de fattige i Den Tredje Verden? Findes der dog ikke et eller andet, der kan dulme den bitre smag af dårlig samvittighed over at leve på den globale solside?

Jo, selvfølgelig gør der det: Du kan sørge for, at din kaffe, din te, din honning, juice, chokolade, blomster, rørsukker og bomuld osv. er forsynet med et Fair Trade-mærke. Ofte vil det gøre varen dyrere, men når nu merprisen på en eller anden måde føres tilbage til verdens ludfattigste, så kan det ikke undre, at Fair Trade-mærkede produkter i disse år oplever et sandt boom. Eller at multinationale giganter som Nestlé, McDonald's og Lidl for længst har gjort Fair Trade-varer til en del af sortimentet.

SÅ KOMMER TV-dokumentaren Den bitre smag af te, vist i DR1 i onsdags, og ødelægger den gode stemning. Fair Trade-mærket te er en tynd gang sjask, mener udsendelsens tilrettelæggere, der ikke har kunnet spore en synlig forskel på teplukkernes arbejdsforhold i nogle af de Fair Trade-certificerede plantager sammenlignet med konventionelt drevne plantager. I begge tilfælde drives plantagerne som feudale kongeriger, hvor plukkerne arbejder under slavelignende forhold, tilsyneladende underlagt administrationens forgodtbefindende.

I første omgang afviste Fair Trades danske aflægger, Max Havelaar Danmark, kritikken som ubegrundet. Senere ændrede organisationen dog signaler: Nu hilses kritikken om ikke velkommen, så afvises den ikke længere. Tværtimod bedyrer Max Havelar Danmark nu, at man vil arbejde for f.eks. flere uanmeldte kontrolbesøg på teplantagerne, og at man i det hele taget grundigt vil undersøge den rejste kritik.

FAIR TRADE HAR SKABT en global milliard-omsætning på noget så luftigt som tro. Organisationen lever først og fremmest af forbrugernes tro på, at det gør en forskel, hvis de vælger Fair Trade frem for konventionelle produkter. Deraf følger i hvert fald to ting:

For det første må Fair Trade naturligvis være gennemsyret af åbenhed og gennemskuelighed, når det gælder pengestrømme og ikke mindst de regler, som lokalt afgør fordelingen af merprisen.

For det andet kan Fair Trade ikke leve med, at der ikke er åbenlys forskel på teplukkernes forhold på den ene og den anden slags plantager. Hvis der ikke er det, så skrider grundlaget for, at forbrugerne også i morgen skal vælge den dyrere te med Fair Trade-mærket. Men hvad er alternativet så?

Tja, måske er tedyrkning på de enorme feudale plantager ikke gearet til godgørende initiativer som Fair Trade. Og måske har professor Flemming Konradsen fra Københavns Universitet ret i, at teplukkernes arbejdsforhold i Sri Lanka er så elendige, at te-drikkeri alene, Fair Trade eller ej, aldrig nogen sinde vil være en tilstrækkelig løsning. uda

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

uffe kristoffer kabell

Første gang længe at se DR ,lave god dokumentar.

Det interessante VAR ,at for 50-60 år siden ,var
teplukning godt nok stadig hårdt arbejde 10-12 timer pr dag ,men med børnepasning ,skole og
sundhedshus ,inkluderet ,var det fornuftigt !

Værst med de halvblinde-giftsyge ,der gik og sprøjtede vores IKKE-ØKO-TE.

Så desværre ikke udsendelsen.
Men kender godt til den uanede mængde DDT som blev anvendt i te-dyrkningen.

De samme stoffer anvedes i dag i Syd-Amerika fordi der er penge i det for danske fabrikanter af giftstofferne.

Og i Spanien bruges også de farlige stoffer for at vi kan få billige grøntsager.