Leder

Ubrugelig kreativitet

Debat
13. november 2008

LEDER | Dokumentarfestivallen CPH:DOX drives af 75 frivillige, mens kun 3,5 ansatte får løn. Det siger næsten det hele. Hos Zentropa afviser man dagligt frivillige, men også der bruges alligevel mange kaffehentende voluntører.

Velstillede unge tilbyder sig som ulønnede praktikanter. Hos CPH:DOX er det begavede universitetsstuderende, der skurer toiletter for at få kulturprojektet sneget ind på CV´et. Samme tendens ser man på teatre, i det hippe natklubmiljø og i musikbranchen.

Folkeskolen skriger på lærere, erhvervslivet på ingeniører. Men i Danmark uddanner vi folk i æstetik og kultur, et hav af designretninger og litteraturvidenskab. Og ja, de er dygtige og alt det der. Men de ender med dels at arbejde gratis og dels at lave noget helt andet, end de rent faktisk er uddannede til. Så samfundet stikker de håbefulde og kreative aspiranter blår i øjnene, når de opfordres til at knokle ulønnet for at erhvervsrette en ufokuseret uddannelse. For det sker velvidende, at det kun er et fåtal, der rent faktisk får deres krea-karriere.

Vi kan da lade dem hvile sødt på velfærdssovepuden, hvor der er god plads til selvrealisering på statens regning. Det er vel et af goderne ved det offentlige babysittersystem, og ingen ville vel heller være festivaller eller teatre foruden? En filmfestival skaber jo også værdi. I hvert fald profiterer direktøren, biograferne, popcornproducenterne og turistindustrien på CPH:DOX.

Hærskaren af ulønnede humanister, der vil gøre hvad som helst for en plads i den kreative branches elite, er bare for stor. Selv de få, der rent faktisk får et lønnet job må nøjes med kortvarige projektansættelser og freelanceordninger. Og en kunstner-aspirant formår ikke selv at vikle sig ud af den onde spiral. En spiral hvor jagten på cv´et ender med at bygge en hel industri på frivillighed og dermed underminere de fremtidige ansættelsesmuligheder. Praktikfænomenet er i virkeligheden slaveri sløret i drømmen om en karriere i de ekslusive og hyperkreative miljøer.

Samtidig mangler der kreative kompetencer i andre dele af erhvervslivet. Kunstneriske næser for magiske mobiltelefoner og crispy it-løsninger. Men nej, det er ikke smart nok, individuelt nok eller ulønnet nok. Bagsiden er bare, at de smarte kunstnerspirer ikke har nogen til at finansiere deres barsel, og at pensionsopsparingen nok ikke vokser ret meget, når man er på dagpenge hver tredje måned.

Set i en økonomisk kontekst er det også mærkværdigt, at alle taler om oplevelsesøkonomiens vækstpotentiale, og om alt det Danmark kan og skal. Sandheden er jo, at det er en illusion, når ingen tør erhvervsrette vores mest kreative uddannelser. Selv arbejdsgiverne på området er løst organiserede netværkere og stiller derfor ikke krav til uddannelsesinstitutionerne og Kulturministeriet. Og de frivillige - ja de skrupper jo de beskæftigede kunstneres lokummer. Så de har hverken tid til fagforening eller lønforhandling. Så meget for kreativiteten. march

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kristian Nitschke

interessant pointe. sådan har det vel altid været i den branche. troede dog ikke man skulle høre det fra denne vold.

Hvad søren er det lige der foregår i Enhedslisten, for jeg formoder da at Gjertsen stadig er byrådskandidat for dem?

"Samtidig mangler der kreative kompetencer i andre dele af erhvervslivet. Kunstneriske næser for magiske mobiltelefoner og crispy it-løsninger. Men nej, det er ikke smart nok, individuelt nok eller ulønnet nok."

"Vi kan da lade dem hvile sødt på velfærdssovepuden, hvor der er god plads til selvrealisering på statens regning. Det er vel et af goderne ved det offentlige babysittersystem, og ingen ville vel heller være festivaller eller teatre foruden?"

Kunstneriske næser for magiske mobiltelefoner og crispy it-løsninger? Selvrealisering på statens regning? Det offentlige babysittersystem? Denne leder lyder jo til forveksling som noget, der kunne have været fyret af af Peter Dyreborg, en DF'er på en dårlig dag eller en smart ung venstreløve, repræsenterende oplevelsesøkonomien eller underholdningsindustrien.

Så Enhedslisten arbejder altså på at dæmpe interessen for og engagementet i kritisk dokumentarfilm og istedet optimere udviklingen af underholdningsprodukter og toppophits og ikke mindst nyt elektronikskrot til de kolossale sværtnedbrydelige bjerge af brug-og-smid-væk mobiler, der allerede fylder godt op på lossepladserne? Alt sammen for at få mere gang i økonomien?

Eller skalkeskjulet fra en ung "socialsts" vinkel er måske, at vi skal sikre "de unge mennesker" at de kan danne en pæn lille kernefamilie, få sig et otte-til-fire job, organisere sig og få løn under barsel og derved komme ud af "de offentlige babysittersystem"?

Enhedslisten repræsenterer ikke alternativet til en skid længere. Gjertsen er jo værre end Johanne Schmidt-Nielsen og hun er slem nok, men hun lyder dog kun som en socialdemokrat - ikke som en venstreløvinde eller en DF'er a la Gjertsen!

Problemet er faktisk i høj grad, at mange af mine yngre fagfæller ikke har accepteret, at talentet ikke rakte til optagelse på en af kunstskolerne og derfor har valgt en rute gennem universitetet. Det er imidlertid hverken kunsten eller akademikerne tjent med! Deres opgave er at tolke og formidle, indskrive værkerne i annalerne til glæde for eftertiden - og selvfølgeilg for den diskussion, værkerne gerne skulle kaste af sig, til højnelse af det almindelige åndelige niveau.
Desværre er det åbenbart de mest overfladiske og ligegyldige sider af kulturlivet, ungdomme går op i - og så skulle de ærlig talt hellere beskæftige sig med noget, der udfordrer de talenter, de måtte have - når det nu ikke er kunstneriske anlæg, de besidder.

"...Kunstneriske næser for magiske mobiltelefoner og crispy it-løsninger. Men nej, det er ikke smart nok..."

Her er tale om et mere omfattende velstandsproblem.

Vi gider generelt kun at beskæftige os med at leverer til toppen af Maslows behovspyramide. Opfyldelse af de nedre lag i pyramiden overlader vi til laverestående kaster. Der er flere samfund og samfundsgrupper der agerer på den måde og har gjort det i generationer - især blandt dem vi i dag betragter som mere eller mindre tilbagestående og degenererede..

En rundspørge blandt journalistelever på anden del af uddannelsen, vist ifølge Steffen Jensen, at halvdelen ønsker et job som studievært eller lignende - næsten ingen udtrykte ønske om lave afdækkende journalistik.

Dagbladene er i dyb krise, og journalisteleverne tør ikke se det i øjnene.

Vi vil alle ha det sjovt – hele vejen ned…

Bill H - Lasse Jensen, men ellers er det rigtigt, en anden del af den problematik, jeg berører.

Jamen der er jo noget helt grundlæggende galt med Gjertsens forståelse af, hvad CPH:DOX er for en størrelse. Hun mener at festivalen er ren kulturindustri - lidt som Warner Brothers eller X-faktor. Denne misforståelse bløder så videre ned gennem kommentarerne til hendes leder. Men CPH:DOX er ikke en kulturfabrik med samlebåndsarbejdere. CPH:DOX præsenterer os for en masse alternative kritiske dokumentarfilm, som heller ikke sælger billetter som Disney-produkter og hvis producenter også arbejder gratis. Der er ikke millioner i at være kritisk. Gør det noget, Enhedslisten?

Måske skulle de bare lave få sig et job ved et samlebånd, de der kreative "dovendyr", "individualister" der "feder den" på "statens babysitterordninger", imens de laver frivilligt arbejde. Og så ellers klappe pænt i. Er det det i vil EL? Er det der de kreative kræfter skal samle sig?

V. Nielsen, det lyder jo næsten, som om du mistænker lederskribenten for at ville fremtvinge en revolutionær situation. :-)
Bortset fra det så er CPH:DOX ganske vist ikke kommerciel, men den er så til gengæld finansieret af de sædvanlige offentlige (og private?) kilder. Det kan være, V. Nielsen, at du mener, at ildsjælenes frivillige arbejde er helt fint og velkomment; men det er altså ikke iorden, at professionelle arrangementer skal kapitalisere af en snob-effekt på arbejdssiden. Kulturmiljøets fagforeninger har altid været gode til at dæmme op for den åbenlyse fare, for at regulære jobs varetages af gratis arbejdskraft, og sådan skulle det ved Gud gerne blive igen. Der er alt for meget arbejde, der ikke giver reel løn og derfor udføres af folk, der har råd til at undvære pengene.

Hvis jeg lyder som om jeg mistænker vor lederskribent for at have revolution i tankerne, så skriver jeg som en brækket arm:-)

Det er hele det forestillingsbillede om babysitterstat og det nytteløse i kreativitet, som gennemsyrer hendes retorik, der lugter af Dansk Folkeparti og det af venstrebønder osende krav om, at folk udelukkende skal beskæftige med det rentable og det merkantile, altså det "markedet" og "erhvervslivet" efterspørger - de der to naturliggjorte størrelser, som i en liberalists optik selvfølgelig har deres helt egne, nærmest overnaturlige kræfter, som hverken befolkning eller stat reelt kan ændre på - kort sagt, det er de centrale idéer som hendes leder bygger på, der til forveksling ligner noget, der kunne have været fyret af fra den yderste højrefløj.

Jeg er da helt enig med dig i, at det er meget ufedt og udspekuleret, at man i kulturindustrien ligefrem kalkulerer med, at arbejdet skal gøres gratis. Men det er IKKE den centrale pointe i Gjerstens leder at kritisere kulturlivets ledere.

Alle burde have en helt regulær løn, der svarer til deres reelle leve omkostninger - også dem, der vasker toiletterne i den store drøm om "Poesiens Hus". Jeg synes faktisk at lige netop det foreslag (Poesiens Hus), som ovenikøbet kom fra en del (ledende) forfattere selv og som blev bakket hundrede % op af lyrikergruppen i Dansk Forfatterforening, er skoleeksemplet på, hvordan dem, der er længere oppe i kulturlivet, kalkulerer med, at dem, der er længere nede på rangstigen, knokler gratis rundt i håb om, at de kan få en bog udgivet eller gøre sig til gode venner med lederne, så en karrieire måske kunne være mulig. Lederne skulle selvfølgelig have løn ifølge forslaget, men det skulle stort set ingen andre....

Problemet i dette tilfælde er selvfølgelig bare, at unge digterer skal have tid til at skrive -og skrive en masse lort - for at udvikle deres talent, og den tid får de ikke, når de er nødt til både at have et lønarbejde, som de kan leve af og ved siden af det, arbejde gratis på daglig basis i eksempelvis et Poesiens Hus.

Og så bør de i kulturlivet ansatte øvrige medarbejdere selvfølgelig også have løn - det var heller ikke indregnet på fornuftig vis i deres budget. Nej de kalkulerede såmænd med at huset, der skulle holde dagligt åbent, skulle have gjort 1000m2 rent for - hold dig godt fast - 30.000 kr årligt. Hvis rengøringsassistenten skal have overenskomstmæssig løn, svarer det til mindre end en times rengøring dagligt. Men de havde næppe kalkuleret med, at der skulle udbetales løn efter overenskomsten....medmindre Poesiens Hus skulle omdøbes til Griseriets Hus. Og det var vist ikke idéen....

Hvis jeg endelig skal placere Gjertsen på venstrefløjen, så vil jeg kategorisere hende blandt gamle Stalinister og måske Maoister.

Jeg er sikker på, at den cocktail af autoritær tankegang (en festival for kritisk uafhængig dokumentarfilm, karakteriseres af Gjertsen som nytteløs for alle andre end popcornsælgerne og udarbejdet af små forkælede overklasseunger) og ren nyttetænkning - hvad markedet "eftetrpørger" skal markedet have - ville gå lige hjem i Kina.

Men det er vel for pokker heller ikke tilfældigt at undersøgelser påviser, at en meget stor del af de gamle DKP'ere er endt i Dansk Folkeparti....

Det er bare trist at konstatere, at den tankegang, der er forudsætningen for, at der kan være en direkte forbindelse mellem den yderste venstrefløj og det yderste højre, fortsat eksisterer i Enhedslisten - og endda får nyt blod via de yngste i Listen.