Leder

En dårlig brug af kriser

Debat
20. december 2008

MÅSKE ER DET DEN kendte nationalisme, der slog igennem; eller måske var det bare ærligheden der kom frem.

Hvorom alting er, den franske avis Le Monde - der ellers politisk står socialistpartier (PS) nær - kunne i går konstatere - nærmest som en objektiv sandhed - at den franske præsident Nicolas Sarkozy havde gjort god brug af kriserne (du bon usage des crises) til at profilere EU og Frankrig. Det siger sig selv, at sådanne skudsmål bliver udbasuneret af højrefløjsaviser som Le Figaro, der på det nærmeste forguder 'Sarko', men at dette også er et almindeligt synspunkt i den mere venstresnoede del af den franske presse er en overraskelse.

Manden der - da han blev valgt sidste år - blev lagt for had af den samlede venstrefløj er nu deres helt. Han, der ophidsede mange indvandrere, da han kaldte unge i forstadskvarterene for 'racaille' - et nedsættende ord der betyder 'udskud', men som er noget stærkere på fransk - taler nu om integration. Det er positivt.

Sarkozy er blevet (næsten) venstreorienteret. Han overvejer at nationalisere virksomhederne og vil give indvandrere adgang til de prestigiøse videregående uddannelser som hidtil har været forbeholdt det bedre stillede borgerskabs børn. Ikke dårligt!

DET ER GIVETVIS denne kovending fra en mand, der i begyndelsen af sin præsidentperiode talte om et radikalt brud ('rupture'), og som endog talte om at efterligne Tony Blair, som har givet ham venner på venstrefløjen. Men det siger ikke meget om Sarkozy og hans regerings indsats under det om knap to uger overståede EU-formandskab.

OBJEKTIVT SET er der sket meget i det sidste halvår. Og Sarkozy har været hyperaktiv. Sammen med sin udenrigsminister Bernard Kouchner førte han an i forsøget på at finde en løsning på krisen i Georgien - og formåede (i modsætning til USA og Storbritannien) at være neutral i en konflikt der er blevet alt andet end objektivt dækket af vestlige medier. Han har også - her sammen med finansminister Christine Lagarde - ført an i forsøgene på, at finde en fælles europæisk løsning på de finansielle problemer der eksploderede i andet halvår af 2008. Men hyperaktivitet betyder ikke, at man løser problemerne.

Selvom tilhængere af EU var begejstrede over, at Sarkozy forsøgte at formulere et 'europæisk svar' på problemerne, er der et indtryk af, at meget er blevet sagt, men mindre er blevet gjort.

Det franske formandskab har haft mange planer, men der er kommet meget lidt ud af dem. På EU-topmødet i Bruxelles i sidste uge, fremlagde det franske formandskab en plan om, at 1.5 procent af det samlede BNP i EU skal gå til en hjælpepakke.

Det er et anseligt beløb, men det er meget mindre end de individuelle hjælpepakker, som landene hver for sig har iværksat.

OGSÅ PÅ DET EUROPAPOLITISKE område er det gået trægt for den franske præsident. Han lagde hårdt ud med at fastslå, at han ville løse det irske problem. Dette såkaldte 'problem' var, at irerne havde brugt deres demokratiske ret til at stemme nej til den Lissabon-traktat som ingen af de andre lande turde sende til folkeafstemning af frygt for, at vælgerne vendte den kollektive tommelfinger nedad. At beskrive en retfærdig afstemning i et frit demokratisk land som 'et problem' er - i bedste fald - et udtryk for en misforstået opfattelse af demokratiet, og i værste fald et udtryk for, at Frankrig forsøger at kanøfle et lille land til at makke ret.

At et flertal af de irske vælgere hælder til den sidste opfattelse - og at meningsmålinger viser, at der fortsat er udsigt til et 'nej' ved en eventuel ny afstemning - er måske det bedste bevis for, at Sarkozys charme ikke virker helt så godt i Dublin og Donegal som i Neuilly-sur-Seine og Nice.

MEN SARKOZY S CHARME har heller ikke virket blandt alle hans kolleger. Den tyske kansler afviste for en uge siden at bruge ordet 'Erfolg' - det tyske ord for 'succes' - til at karakterisere topmødet. Hun kaldte det 'interessant'. Intet mere og intet mindre. At også lande som ellers står Frankrig nært, som f.eks. Luxembourg, også formulerer sig forsigtigt om Sarkozy, kunne tyde på, at hans triumfer er alt andet end indlysende for politikere uden for hans eget hjemland. Luxembourgs statsminister Jean- Claude Juncker sagde - ifølge Le Monde - at Sarkozy var 'ufleksibel' - ifølge bladet en kritik af, at han ikke ville gå på kompromis og give de indrømmelser der er så karakteristiske for EU.

At denne opfattelse også deles af mere ædruelige franske kommentatorer er dokumenteret i en bog af den franske kommentator Florence Autret. I sin nys udgivne bog 'Sarkozy à Bruxelles', konstaterer hun, at Sarkozy på sin side havde en dårlig start, men at han også havde svært ved at forlige sig med 'den narcissisme der eksistere i Bruxelles'. Kandidaten er ikke dumpet, men karakteren er lav. Q

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her