Leder

Film gør os klogere på verden

15. december 2008

Hos Danmarks Radio er man stolte af, hvor mange europæiske film, man viser på tv. Men tallene er ikke ligefrem imponerende. Af en statistik, som DR selv har lavet - og som dækker de første 11 måneder af 2008 - fremgår det, at 22 pct. af alle film, der vises på DR1 og DR2 er europæiske. 66 pct. er amerikanske, og ni pct. er danske. Lidt hovedregning vil så afsløre, at der er tre procent til film fra f.eks. Asien og Afrika.

Og disse procentandele siger intet om, hvor mange mennesker, der rent faktisk ser filmene. Og fordi de europæiske film kun vises i primetime på DR2 - hvor seertallene er noget lavere end på hovedkanalen - kan man godt tillade sig at antage, at danske og amerikanske film opnår langt de største seertal.Endnu værre er det på TV2, hvor fordelingen er 75 pct. til USA, 16 til Europa og blot fire til Danmark.

Besøger man hvilken som helst Blockbuster, er det samme sørgelige situation: Det er de danske og især de store, brede amerikanske film, som får størst eksponering og er tilgængelige i flest kopier, mens film fra alle andre steder i verden stort set er usynlige.

Det er svært at argumentere mod markedets kræfter: Udbud og efterspørgsel. Men som det blev sagt i Information i den forgangne uge, vælger de fleste tv-seere og dvd-lejere det, de er vant til og føler sig trygge ved, når de skal se en film.

"Når publikum aldrig bliver eksponeret for franske film i den bedste sendetid, går de heller ikke efter dem," sagde Jacob Neiiendam, der er leder af spillefilmfestivalen CPH:PIX, en sammenlægning af NatFilm Festivalen og Copenhagen International Film Festival, som begge kæmpede en brav kamp for at gøre både verdensfilmen og den europæiske film mere synlig i det filmiske gadebillede. Det er der brug for.

I 2007 var 33 pct. af filmene i de danske biografer europæiske. 17 pct. var danske og 43 pct. amerikanske. Det lyder umiddelbart flot, men kigger man på antallet af solgte billetter, er billedet et noget andet: Amerikanske film tegnede sig for 58 pct. af det samlede antal solgte billetter i 2007, danske film for 26 pct., hvilket betyder, at billetsalget til film fra resten af verden udgjorde sølle 16 pct.

Europa er en forskelligartet størrelse, og der findes ikke én slags europæisk film. Indimellem er det dog gavnligt at lade som om. Den europæiske filmindustri formår ikke på samme effektive facon som den amerikanske at trænge igennem hos hovedparten af de europæiske filmforbrugere, der på godt og ondt er så præget af amerikansk massekultur, at de per automatik fravælger det meste andet.

Men det handler ikke kun om europæisk film - og at Danmark alt andet lige har mere tilfælles med England, Tyskland, Norge og Sverige end med USA. Det handler også om kunstnerisk og kulturel mangfoldighed og om at være åben og nysgerrig over for andre måder at leve og udtrykke sig på.

Det handler om film, som kan gøre os klogere på verden, andre mennesker og os selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Jeg synes at artiklen er udemærket, og ganske relevant. Monggaard, har med artiklen sat ord på mit fravalg af fjernsyn.(jeg dog tvunget til betale medielicins, for en elendig streaming kvalitet, nederen)

Jeg er ikke klar over, om Monggaard selv, er klar over rigtigt og samtidig forkert han rammer sømmet på hovedet, med følgende sætning: "Det er svært at argumentere mod markedets kræfter: Udbud og efterspørgsel. Men som det blev sagt i Information i den forgangne uge, vælger de fleste tv-seere og dvd-lejere det, de er vant til og føler sig trygge ved, når de skal se en film."

For det er nemlig forholdet imellem efterspørgelsen og udbuddet, der ikke frit eller følgende markedskrafterne.
Udbyderne, er nemlig også tæt sammenbundet med producenterne, at de forvrænger markedet. Dvs. at den medieindustri, er levere den ene blockbuster i metermål, efter den anden, også nærmest enerådig sidder på distributionsmarkedet, inkl. biografferne.

Hvorfor små og uafhængige biograffer som Øst for Paradis, snart er fortid. Da den form for biografvirksomhed, mærker de unfair konkurrencevilkår, når mainstreambiografferne, forlanger af vise, de smalle film med stort publikum. Det betyder at de smalle biograffer, kun har kundegrundlaget, for de virkelige smalle film, til en endnu mere begrænset kundesegment. Et kundesegment, der ikke fornyes i takt med de gamle til bliver lagt i jorden.

Jeg elsker film, og ser gerne film, der kræver mere end 1½ time passiv modtagelse, som standarden for hollywood anvender, dvs en tynd historie, skjult bag en tykt lag af ligegyldige effekter, der får filmen til at minde en kvindelige prostitueret, der lagt sin make-up med en malerrulle.

Senest har jeg set en finske film "Korkein oikeus" "indre domstol". den franske Mr.73, eller den paleæstinesiske film " Etz Limon" (Lemon tree) Hvilket er film, som jeg aldrig vil forvente at se i en dansk mainstream biograf. (Tak til fildelere verden over...)

min pointe, er forholdet imellem amerikanske og europæiske film i biografferne og i fjernsynet, er ikke bestemt at markedskrafterne, men af de organisationer (MPAA, RIAA, IFPI) der forsøger dominere markedet, med udelukkende at tvinge markdet til at fokusere deres produkter.

Heinrich R. Jørgensen

Helt enig med Michael Skaarup. Det pauvre udvalg skyldes ikke direkte brugernes generelle fantasiløshed og manglende eventyrlyst, men skyldes rettighedsorganisationernes dominans, der reelt indskrænker udbuddet af tilgængelige film på det danske marked.

Hvis nogen forsøgte at indføre samme grad af de facto censur for bøger, ville der forhåbentligt lyde et ramaskrig.