Leder

Kulturledelse

11. december 2008

KULTUR OG LEDELSE ER TO ORD, som passer dårligt sammen. Kultur står for alt det frisættende,kreative og legende, mens ledelse står for styring ogkontrol. De to ting har det traditionelt dårligt med hinanden. Det er kedeligt, for en del tyder på, at kulturlivet ikke altid er god til at styre sig selv. Som Information har kunnet beskrive i en serie om ledelse i kulturlivet, så ligefrem klæber skandalerne til de kulturinstitutioner, som ikke tager ledelse alvorligt og professionelt. Af de mest prominente inden for de senere år kan nævnes bestyrelseskonflikten i HCA-fonden efter det spektakulære åbningsarrangement i Parken. En krise, der endte med, at bestyrelsesformand og generalsekretær gik af. Forrige år var der krisen hos festivalen Images of the Middle East, der endte med chefens afsked. Men også skandalen om DR’s byggeri i Ørestaden, hvor en stor rapport blotlagde mangel på professionalisme, som kostede
flere bestyrelsesmedlemmer posten, herunderformanden. Og senest skandalen om direktør Bo Nilsson fra Kunsthal Charlottenborg, der fik sinegen bestyrelse imod sig, men uden at den kunne komme til at fyre ham, fordi han var ansat af Kulturministeriet. Og man kunne i den sammenhæng også nævne den uklare magtstruktur hos Københavns Teater, der har kastet uheldige konsekvenser af sig.

DER ER GANSKE VISTtale om meget forskellige sager, men fælles er alligevel dårlig og uklar ledelse. Der findes flere forklaringer på, hvorfor ledelser i kulturlivet er mere labile for skandale end andre. Ofte har lederne ikke de kompetencer, der kræves for at lede en stor kulturinstitution. Ofte er lederne ansat på baggrund af kunstneriske kompetencer og udfra klassiske kulturdyder frem for at have specifikke
forudsætninger for at lede en kulturinstitution. Her er udfordringen jo netop sammenstødet mellem at levere optimal kunstnerisk kvalitet og hensynet til, at der selvfølgelig ikke altid er penge til at indfri
idealet.

EFTER KAOSET I HCA-Fonden fik Kulturministeriet den gode idé at nedsætte et udvalg, der skulle kigge på ledelser i kulturinstitutioner og fonde. Det blev i 2006 til en rapport med en række konkrete anbefalinger.Problemet er bare, at Kulturministeriet
ikke selv lever op til egne anbefalinger. Det er besynderligt,at ministeriet i eksempelvis skandalen om Kunsthal Charlottenborg ikke har fulgt egne anbefalinger,og at en ny svag minister træder vande i sagen. Problemet med dårlig ledelse kan imidlertid ikke bare løses kulturministerielt, men skal løses ved,at kulturlivet selv tør tage ledelse alvorligt. Det handler ikke om at overlade banen til golde administratorer. Nogle steder har man løst det problem ved at dele lederstillingen op i en kunstnerisk og en administrativ leder. Det kan umiddelbart virke som en god løsning, men ofte fører det blot til konflikt mellem to personer, der ikke taler det samme sprog. Der er derfor i højere grad brug for kulturledere, der kan tale begge sprog samtidig. pn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu