Leder

Nej, Georgien skal ikke i NATO

Debat
2. december 2008

UNDER SIN FLAKKEN i verden kom statsminister Anders Fogh Rasmussen i sidste uge til Tbilisi, hovedstad i den forhenværende Sovjet-republik Georgien. Under opholdet gjorde statsministeren det klart, at han vil bistå Georgien med at opnå medlemskab af den vestlige forsvarsorganisation NATO. Med Georgiens præsident, Mikhail Saakasjvili, drøftede Fogh at sende et dansk militært eksperthold til Georgien "for at hjælpe de georgiske styrker med at nå NATO-standarder". For statsministeren drejer det sig om at få Georgien ud af det venteværelse, hvor NATO-topmødet i Bukarest i april anbragte den kaukasiske republik.

"Der kan også vælges en anden model med gradvise konkrete skridt til at forberede lande på medlemskab," citerer dagbladet Politiken statsministeren for at sige. Det er som sin hjælp til en smutvej ud af venteværelset, at statsministeren vil sende danske militærrådgivere til Georgien.

Har statsministeren og hans regering mon gjort sig klart, hvad det er for en eventyrpolitik, han nu - igen - er ved at sende Danmark ud på? Har han et folketingsflertal bag sig?

ALVORLIGE SAGER er statsministeren med til at sætte i spil. Danmarks sikkerhed - og verdens.

Hvad det til syvende og sidst drejer sig om, er dette: Vil Danmark sætte sin eksistens som nation på spil for at indestå for Georgiens grænser? For det er, hvad NATO handler om. NATO-pagtens artikel 5 fastlægger, at et væbnet angreb på ét NATO-land "skal betragtes som et angreb mod dem alle". Artikel 5 betyder også, at USA spænder sin atomvåbenparaply over de øvrige medlemslande. Jordens undergang kan blive konsekvensen af en konflikt, hvor der i stor skala anvendes kernevåben.

Er det en acceptabel konsekvens af georgisk NATO-medlemskab? Hvis ikke, skal Georgien ikke være medlem af NATO.

MIKHAIL GORBATJOV - Sovjetunionens sidste leder - har luftet sin skuffelse over, at USA brød sine løfter til ham om at undlade at udnytte Sovjet-imperiets sammenbrud til et strategisk fremstød mod øst. Så sent som denne sommer sagde Gorbatjov til britiske Daily Telegraph:

"Amerikanerne lovede, at NATO ikke efter den kolde krig ville bevæge sig hinsides Tysklands grænser, men nu er halvdelen af Central- og Østeuropa medlemmer - så hvad skete der med deres løfter? Det viser, man ikke kan stole på dem."

Ingen vil vel påstå, at Gorbatjov er en høg. I den nuværende Kreml-ledelse er han foragtet for sin eftergivenhed over for Vesten. Man kan forestille sig, hvordan Putin og hans klike har Gorbatjovs oplevelse af vestlig svigefuldhed - tifold. Tilmed spiller den smukt sammen med den forfølgelsespsykose, som det er nyttigt for magthaverkliken at udbrede i den russiske befolkning. Psykosen giver både ukritisk politisk opbakning og påskud for at slå hårdt ned på afvigende røster.

TOM TALE er det, når statsminister Fogh Rasmussen til Berlingske Tidende udtaler: "Vi accepterer ikke en russisk interessesfære, hvor Rusland må bestemme, hvilke alliancer hvilke lande må høre til. Det er en gammeldags tænkning."

Aha! Har statsministeren mon gjort sig nogen forestilling om, hvad USA's regering ville gensvare med, hvis den mexicanske erklærede, at den agtede at træde i forsvarsforbund med Rusland? Da en blodig revolution på den fjerne caribiske ø Grenada i oktober 1983 såede tvivl om øens fremtidige tilhørsforhold i de globale alliancer, besatte USA øen fire dage efter. "Gammeldags tænkning"! Jovist, sådan som stormagter tænker.

Ligefrem latterligt er det, når Fogh til Berlingske erklærer om georgisk - og ukrainsk - optagelse i NATO: "Vi må gøre alt for at overbevise russiske ledere om, at det ingen trussel er imod Rusland, men at NATO er en fredsorganisation."

Det kommer Fogh vist til at bruge megen kraft på at overbevise Putin & Medvedev om.

NATO's udenrigsminister har i dag og i morgen Bruxelles-møde om forholdet til Georgien. Når lande som Tyskland og Frankrig er uvillige til at udstrække NATO til Georgien, skyldes det ikke blot ulysten til at provokere Rusland, men også, at Georgien ikke har kontrol over sit territorium. Områderne Abkhasien og Sydossetien har - efter opstand og etnisk udrensning af georgiere - erklæret sig uafhængige og er nu anerkendt af Rusland. Det var Georgiens forsøg på at generobre dem, der udløste den russisk-georgiske augustkrig, hvor ansvaret for forløbet - som det fremgik af gårsdagens Information - ikke blot kan pålægges russerne, selv om de greb chancen til at vise voldsvilje.

Georgiens indlemmelse i NATO roder forsvarsalliancen ind i kaukasisk-etnisk blodfejde.

Blandt de mange risici er, at Rusland handler ud fra den antagelse, at vestlig Georgien-garanti er bluff - og vil tvinge NATO til at indrømme det. Viger alliancen tilbage, har den opløst sig selv. Farer den frem ... Ja, tænk selv scenariet videre. Det har statsministeren åbenbart ikke gjort.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Det er ganske pudsigt at læse David Rehlings hvis og hvis og hvis........ Problemet er blot, at man kan erstatte Georgiens navn med alle andre nationers navne, og så nå til samme resultat: nemlig at vedkommende nation ikke bør være medlem af Nato. Så lad os bare få opløst alliancen først som sidst, så Putin ikke tror, at vi er 10-fold svigefulde.

Netop.
Er der ikke nogen, der kan give Fogh et landkort og bede ham fortælle, hvor mere præcist ved Nordatlanten, det nu er, Georgien befinder sig.