Leder

Point til Indien og Pakistan

Debat
31. december 2008

Når den lille dreng i den svenske film Mit liv som hund får ondt af sig selv og bliver bange for det, der vil komme, tænker han på rumhunden Laika, der kun døde i rummet, fordi kosmonauterne ikke havde givet den nok mad med. Som vi går ud af et år og skal mande os op til et nyt fuld af globale udfordringer, kan det ligeledes være betryggende at tænke på, hvor galt det kunne være gået. Et af de steder, hvor det kunne have være gået frygtelig galt, er i forholdet mellem Indien og Pakistan. Efter angrebet i Mumbai, der for lidt over en måned siden kostede omkring 190 mennesker livet, pegede det indiske efterretningsvæsen straks på Pakistan som skyldig, og den eneste overlevende terrorist viste sig at bekræfte forbindelsen. Den fredsprocess, der i de seneste år støt og roligt har fået de to historiske fjender til at nærme sig hinanden, var for alvor i fare.

I DISSE DAGE vælter granaterne ned over Gaza. I denne tid vinder Taleban stadig mere styrke. Og dette år blev igen et blodigt et af slagsen i Irak. Indien havde et valg: Med Mumbai-angrebet fik landet sit 9/11, oppositionen krævede resolut handling imod Pakistan, mens den vrede indiske middelklasse gik på gaderne i krigsrus. Den indiske regering skulle ikke have set længere end til den stadig tættere allierede USA og dennes historiske ven Israel for at finde moralsk grundlag for et angreb på et land, der beskytter dem, der støtter terror. Det gjorde den ikke.

Premierminister Manmohan Singh holdt fast i diplomatiet. Efter forlydender om pakistanske troppebevægelser langs den fælles grænse rygtedes det, at inderne ville reagere synkront. Men intet tyder på, at det er tilfældet.

Et stort point til det indiske lederskab for at slå koldt vand i blodet og - indtil nu - afvise, at endnu en krig oven på de første fire er en løsning.

MEN OGSÅ ET stort point til Pakistan. I sidste uge endte valget i den omstridte indiske delstat Kashmir, der siden delingen i 1948 har været centrum for konflikten mellem Indien og Pakistan. To ting er værd at fejre. For det første tyder det på valgsejr til det moderate automomiparti National Conference, der ønsker forhandlinger med Delhi, ikke væbnet modstand. For det andet var valgdeltagelsen på næsten 60 procent historisk høj i en delstat, hvor et kryds normalt er med livet som indsats. Den primære årsag til den demokratiske succes er, at valget er forløbet uden de militantes tilstædeværelse. Det kunne ikke være sket uden pres fra Pakistan. Tidligere på året bad de indiske myndigheder Pakistan om hjælp til at gennemføre valget. Det tyder på, at Islamabad har holdt sit ord.

ALT KAN STADIG SKE. Indien går ind i et valgår, stolen ryster under den pakistanske ledelse, og konflikter eskalerer hurtigt i Sydasien. Men indtil nu har både Indien og Pakistan valgt at sætte freden højere end hævnen. Det er i alt fald lidt nytårsbetryggende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her