Leder

Så køb dog kage

Debat
10. december 2008

"NØDRÅB TIL danskerne" gjalder forsiden af gårsdagens Berlingske. Den, der råber, er finansminister Lars Løkke Rasmussen (V). Det, han råber til sit folk, er ifølge avisen: "Brug flere penge nu!"

Løkke Rasmussen forklarer sig således: "Ja, forbrugerne skal bruge flere penge. Vi håber, at danskerne bevarer et positivt og realistisk syn på økonomien og ikke bliver alt for pessimistiske. Den måde, forbrugerne opfører sig på, har stor betydning for, hvordan økonomien udvikler sig."

Det sidste har Løkke ret i: Et hæmningsløst privatforbrug har skubbet først USA og siden andre lande ud over en økonomisk afgrund, således at alverdens regeringer må stå klar nedenfor med springlagener.

MERFORBRUG er finansminister Løkkes kur mod overforbrug. I en situation, hvor befolkningen klogeligen holder på penge til at stå imod med i en international finansiel depression af endnu ukendt omfang og varighed! Løkkes letsindige enfoldighed vækker mindelser om den replik, der tillægges den franske dronning Marie-Antoinette, da hun hørte, at folket sultede: "Har de ikke brød, så lad dem spise kage."

At privatisere ansvaret for at løse en økonomisk krise er en ægte Venstre-reaktion. Men næppe til megen nytte. Sagen er, at VKO-flertallet står rådvildt: Hvad er det nødt til at gøre for at finde udveje? Og hvor langt er det nødt til at bøje sine doktriner? Svar på spørgsmål om bøjningen besværes af, at flertallet rummer hver sine doktriner.

De konservative mener, at det bedste er skattelettelser til de rigeste. Det mener de konservative vist altid og uanset den foreliggende samfundsøkonomiske tilstand. I går italesatte erhvervs- og økonomi-minister Lene Espersen (K) sit pavlov'ske forlangende med en påstand om, at en krone brugt på nedsættelser af topskatten gavner meget mere end en krone anvendt på offentlig infrastruktur.

"VRØVL!" sagde Lene Espersen om Socialdemokraternes insisteren på, at offentlige investeringer gavner tre gange så meget som topskattelettelser, fordi lettelserne let ender som ferierejser i udlandet eller forbrug af udenlandske luksusvarer.

Statsminister Fogh Rasmussen prøver at holde sin regering i balance ved at foreslå begge løsninger: Både fremskyndelse af offentlige investeringer og skattelettelser, som gerne må være ufinansieredei begyndelsen. "Men det forudsætter, at vi henterfinansieringen hjem bagefter," tilføjer Fogh.

Ups! Hvornår "bagefter"? Det økonomiske råderum, som Fogh tidligere forlangte for overhovedet at tale om skattelettelser, er allerede sat over styr. Af regeringens egen Økomisk Redegørelse fra i mandags fremgår: De forventede overskud på statsbudgettet falder mod et underskud, der i 2010 runder mindst 23 milliarder.

Regeringen Fogh står med risiko for i økonomien at få et ankerjørgensen'sk eftermæle. At øge privatforbruget mere, end der er dækning for, var hellerikke en af de udveje, Anker Jørgensen havde held med. dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Svennevig Christensen

Jeg synes det er sind sygt, altså uden for fornuften, men det er blev VK regeringens skudsmål: Brug flere penge, for vi kan købe hele verden.

Hvad er det dog for en verden denne regering har fået så trukket ind i? Det er også tæt på sinds syge at vi har fundet os i det i så mange år. Den fornuft der er tilbage må sige fra over for VK regeringens helt igennem uansvarlige økonomiske politik. For et par år siden kunne vi købe hele verden.

Men vi kan ikke forbruge os ud af nogen krise for vi kan ikke forbruge mere end vi gør. De der har penge forbruger så alle må skammer sig og naturen og klimaet forarmes, vi andre der ingen penge har, har ikke råd.

Det er altså Løkke Rasmussen i fuld udfoldelse, den øverst ansvarlige for landets finanser. Den mand som vi husker kørte beundrende parløb med Brixtofte (den borgmester som nu sidder el. er på vej i spjældet). Den samme Løkke Rasmussen som helt åbenbart selv forbrugte alt for mange penge der ikke hørte til hans private økonomi, siger nu: Brug flere penge køb større julegaver, fladskærme og biler kom nu i gang.

Men hvad med det offentlige forbrug, skal det også øges, spørger vi? Svaret er nej. Der skal ikke sættes noget skolebyggeri i gang, der skal ikke ansættes flere - det har vi ikke råd til siger Løkke.

Men hvis du har penge så skal de forbruges. Spar endelig ikke op til de dårlige tider som ligger lige foran dig, råder denne minister for de danske finanser os allesammen.

Højt at flyve dybt at falde. Hvad der kommer let går let - de rige i dette land har levet på en løgn med VK og Dansk Folkeparti ved roret.

Det er sind sygt - ud med den regering og giv os vort land og en Thorkild Livrem tilbage.

Lars Peter Simonsen

Det bedste regeringen kan gøre for Danmark og den øjeblikkelige situation er at gå af, og det kan kun gå for langsomt!

Lars Peter Simonsen

"For et par år siden kunne vi købe hele verden." Ja, det var Thor Pedersen som nok så flot udslyngede disse ord. I går blev han så interviewet om hvorvidt politikerne på Christiansborg løj. Det mente han bestemt ikke, det ville deres image ikke kunne holde til!
Det er jo betryggende at vide, og vi ved jo allesammen at han i hvert fald aldrig har løjet, hverken om sin egen adresse eller noget.
Vi kan jo heller ikke ha' folk der lyver til at regere os, vel?

"Løkkes letsindige enfoldighed vækker mindelser om den replik, der tillægges den franske dronning Marie-Antoinette, da hun hørte, at folket sultede: "Har de ikke brød, så lad dem spise kage."

-------------

For Løkkes vedkommende er det jo nok bare ment om en spøg - hvorimod Marie-Antoinette jo var sørgerligt enfoldig ( Eller kunne det være: Omvendt ? )

Det kan jo være svært at bruge penge man ikke har - men hvis finanskapitalismen ville have været på forkant med sine økomiske handlingers følger - burde bla.a. bankerne jo forlængst være begyndt at regne med komplekse tal i deres regnskaber.

( Komplekse tal er tal der er sammensatte en en realdel og en imaginærdel :-)