Leder

Statsbanker

11. december 2008

"Vi er nødt til at reagere på, at stort set alle lande omkring os har taget et skridt videre og lavet egentlige kapitaltilførsler."

Statsminister Anders Fogh Rasmussen om sit kursskifte i forbindelse med ny redningspakke for bankerne

Et af de mest presserende problemer for dansk økonomi lige nu er, at bankerne mangler penge og ikke vil låne ud til selv sunde og veldrevne virksomheder og projekter. Pengeinstitutternes likviditet er som følge af finanskrisen så anstrengt, at de er begyndt at opsige eksisterende lån og smække kassen i for nye lån til både virksomheder og potentielle boligkøbere. Kreditmarkedet er så at sige frosset til, og det forværrer den økonomiske krise voldsomt. Hvis der skal løsnes op for den situation, skal bankerne have tilført i omegnen af 100 milliarder kroner i ny kapital, har dagbladet Børsen regnet sig frem til. Det er ikke småpenge, og hvor skal pengene komme fra?

Den hjælpepakke, som regeringen lancerede i sidste måned, har vist sig ikke at virke. Hvorfor? Fordi den var for slap, og fordi den liberale borgerlige danske regering - i modsætning til den tyske, franske og amerikanske eksempelvis - har haft en direkte skadelig berøringsangst over for at tilføre bankerne egentlig statslig kapital med dertilhørende medejerskab og indflydelse. "Det er ikke statens opgave at drive bank," har været Anders Fogh Rasmussens holdning hele vejen igennem. Næsten to årtier efter murens fald lever kommunistforskrækkelsen tilsyneladende endnu.

Derfor fik danske banker i stedet en garantiordning, som de selv skulle være med til at finansiere - hvilket yderligere har medvirket til at trække likviditet ud af bankerne. Imens har man i Sverige, England, USA, Frankrig og Tyskland kastet al berøringsangst af sig og accepteret, at der kan være situationer, hvor staten kan blive nødt til at skyde kapital i private virksomheder - for en periode. Det begyndte med Bush-administrationens gigantiske kapitalindsprøjtning til Citigroup, JP Morgan med flere og blev fulgt trop af et britisk indskud på 50 milliarder pund i de britiske banker. Som majoritetsaktionær har Gordon Brown sikret sig kontrol og pladser i bankbestyrelserne. Men ikke i Danmark, som valgte Europas mest liberale - og mest fejlagtige - tilgang til kreditkrisen.

Nu er statsministeren så kommet på bedre tanker. Hårdt presset af dansk erhvervsliv forbereder erhvervsminister Lene Espersen (K) endnu et forsøg. En ny redningspakke ventes præsenteret inden jul, og som ovenstående citat antyder, så er der direkte kapital til bankerne på vej. Europas mest liberale redningspakke virkede ikke, og nu må den laves om. Det er ikke blot en ydmygende situation for den danske regering, at man kunne tage så alvorligt fejl på så vigtigt et område. Det er desværre også et varsel om, at den nuværende regering ikke besidder den ledelseskraft og villighed til at anvende de redskaber, der skal til for at redde Danmark sikkert gennem krisen. Banksagen viser, at VK-regeringens økonomiske politik tilhører det gamle nyliberale paradigme, som har rødder tilbage i Margaret Thatchers England og Ronald Reagans USA. Det virker ikke længere, og jo før man indser det i regeringstoppen des bedre.

Den kommende redningspakke retter sig mod veldrevne pengeinstitutter, som - næsten uforskyldt må man forstå - er kommet i klemme i den globale finanskrise. Sandheden er dog, at alle har været lige gode om at tage for sig af retterne, mens det gik godt. Roskilde Bank gik blot et lille skridt videre, samtlige danske banker har tjent styrtende med penge under den længste økonomiske optur nogensinde, det er den, der nu er forbi. Sæsonen for bankregnskaber har hvert år budt på nye rekorder i overskud, og i kampen for at performe bedst og sikre sig personlige bonusser er bankerne blevet stedse mere villige til at løbe en risiko. Og det er denne akkumulerede risikovillighed, der nu resulterer i, at bankerne må indkassere enorme tab - tænk blot på, at Danske Bank har 350 millioner kroner i klemme i IT Factory!!!

Skal staten redde bankerne ud af dette morads - og det er der meget, der tyder på - så bliver det ikke uden, at der skal stilles krav. Regeringen må opgive sin ideologiske berøringsangst mod at være medejere af pengeinstitutter. At opkøbe aktier i banker er hverken socialisme eller kommunisme, det er pragmatisme og økonomisk ansvarlighed i en tid, hvor der er brug for at rydde op, og hvor de hidtidige bankejere behøver en håndsrækning til at forstå det samfundsansvar, som hviler på skuldrene, når man er blevet vist den tillid at kontrollere kreditgivningen og hele det finansielle system.

Overgangen til de nye tider er formentlig vanskelig, og i den situation kan statslige repræsentanter i bankernes bestyrelser ligefrem vise sig være en disciplinerende - ja endog civiliserende - faktor. bew

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Skatteborgerne forærer millarder af kroner til bankerne, der forærer milliarder af korner til IT Factory og konsorter. Er det ikke snart på tide, at finanssektoren bliver nationaliseret?

Det hjælper intet "på den lange bane" [for nu at bruge et udtryk, som analytikere har voldtaget igennem de seneste uger og måneder], at stater hjælper banker ud af den nuværende finansielle krise, hvis ikke staterne samtidig fundamentalt forandrer det finansielle system. For ellers opnår de intet andet end at lægge grunden til en snarlig endnu dybere finansiel krise.

Hvorfor? Det er såmænd meget enkelt: I et system, hvor banker kan udlåne i omegnen af 10:1 i forhold til deres indlån, og ovenikøbet tager renter for således at udlåne noget de overhovedet ikke har [se det er virkeligt smart - det er ikke så underligt at disse pengemænd skal belønnes højt for denne helt særegne form for magi], da kan man med derivater, og derivater af derivater ad infinitum, blive ved med at puste økonomien op til den overhovedet ikke har noget som helst realistisk forhold til realøkonomien. Hvis staterne ikke ændrer på disse forhold, så er fremtidige nedsmeltninger naturligvis uundgåelige.

Andreas Trägårdh

Det ER statens opgave at drive bank, det er en af de vigtiske hjørnesten i en stats organisation.

Det er selve kerne problematikken i krisen.

Anders Fogh Rasmussens tager grueligt fejl og med partiets venstres politiske motiver tilfører I stor skade på danmark og undergraver fælleskabets fremtid.

Bankvæsenet er vigtig infrastruktur på linie med f.eks. veje og vandforsyning. Uden disse ting, går samfundet i stå.
... måske for vigtigt til at overlade til private.

Andreas Trägårdh

Staten driver allerede bank, i form af skat men de folke valgte har svigtet fællesskabet ved kun at tillade profittering til nogle udvalgte private banker.

Staten skal oprette en bank filial, der tilgodeser dem i befolkningen der IKKE vil være med til at finanserer private bankers grådige rovdrift og spekulanternes der på følgende krak, på krak.

I den bank skulle almindelige lønarbejdere, dem der alligevel aldrig får noget ud af kapitalismen, oprette en lønkonto, pensions opsparing osv. og vide sig sikker på at der ikke kunne svindles, at staten er er til at regne med.

Inger Sundsvald

Og hvordan skulle vi så få tillid til at staten opfører sig anstændigt? Den nuværende regering sviner i forvejen og i den grad med skattekronerne, alt mens de privatiserer og sælger ud af arvesølvet.