Leder

Stein Bagger, en historisk figur

Debat
4. december 2008

Det er en på en gang fascinerende og dybt tragisk erhvervshistorie, der i disse dage udspiller sig for åbent tæppe og med hele den undrende og gysende danske offentlighed som tilskuer. Sagen om IT Factory har sendt rystelser gennem dansk erhvervsliv og vil for eftertiden stå som et helt enestående svindelnummer, som ingen troede var muligt at gennemføre. En respekteret og ligefrem feteret erhvervsmand, som bag facaden dækker over et leasingcirkus og et spindelvæv af fiktive firmaer og fakturaer, et hemmeligt kontor og medarbejdere, der er enten truet eller bestukket til tavshed. Og for at sprede lidt glamour over det hele - et berømt cykelhold, som måske står tilbage uden penge, en landskendt komiker, som har mistet en millionformue som medejer, og et forsvindingsnummer i bedste James Bond-stil i millionærparadiset Dubai. Historien vil blive fortalt igen og igen, og der vil blive skrevet bøger og biografier på baggrund af den enestående skandale, og hvem finder mon først den forsvundne Stein Bagger?

Men historien om IT Factory er mere end det. Desværre. Den er andet end en fascinerende røverhistorie og en masse millioner. Når støvet har lagt sig, vil den stå tilbage som selve symbolet på en epoke, der sluttede med udgangen af 2008. Nemlig den epoke i dansk og global økonomi, hvor alting tilsyneladende kunne lade sig gøre, hvor driftige og lidt for driftige erhvervsfolk og spekulanter kunne tjene formuer på ingenting, hvor en ejendom i det indre København i et uigennemskueligt pantebrevslotteri på få år kunne stige til det syvdobbelte - på papiret. En epoke, hvor bankernes udlånskasser stod vidt åbne, og ingen sagde stop, så længe musikken spillede den gode melodi. Stein Bagger stod som casinoøkonomiens helt - kåret, lovprist og beundret, en konge, som formåede at tjene hundredvis af millioner på ingenting. Og han faldt med et brag, da det blev afsløret, at 90 procent af hans omsætning var fiktiv - H.C. Andersen kunne ikke have skrevet en bedre fortælling. Stein Baggers forvandling fra helt til skurk falder ikke tilfældigt sammen med finansmarkedernes deroute og verdensøkonomiens vendepunkt fra den længste højkonjunktur i kapitalismens historie til brat recession.

I dag er alle - venner og fjender, forretningsforbindelser og offentlige tilsynsmyndigheder - optaget af at lægge afstand til den skandale- og konkursramte virksomhed. Vi er chokerede, og vi vidste intet! Stein Bagger var et af de der brodne kar, som er sjældne, men altid vil være der - en gemen svindler, som har været umanerlig dygtig til at snyde alt og alle - et kunstnerisk mesterværk, fristes man til at sige. Men sandheden om Stein Bagger og hans forbrydelse er, at den kun kunne lade sig gøre, fordi de, der er blevet snydt, gerne ville snydes. Revisorer, medarbejdere, investorer og långivere var tilsyneladende aldeles forblændede af succesen. De insisterede på at tro på det enestående, på miraklet om at forvandle vand til vin og at kunne tjene milliarder på ingenting, og på, at de gode tider ville vare evigt. Det handlede blot om at være smart nok, have de rigtige forbindelser og forstå fuglenes sprog og verdensøkonomiens kringelkroge, så kunne der spindes guld. Og det blev der.

Eftertiden, politiets efterforskning og en stribe retssager vil vise, om andre end den forsvundne direktør kan drages til ansvar. Men selv om det ikke er tilfældet, selv om formaliteterne og tilsynet har været i orden, og Stein Bagger kan isoleres som den ny generations Johannes Petersen - adm. direktør og bestyrelsesformand i det krakkede Nordisk Fjer - så kan dansk erhvervs- og bankvæsen ikke sige sig fri for at have redet bevidstløst med på et årti, hvor naiviteten kombineret med en uhørt griskhed har været så stor, at alle advarselsklokker har været stoppet til med uldsokker. For de har jo været med til festen alle sammen. I IT Factory. Alle har villet være en del af succesen - lige fra revisionsfirmaet Ernst & Young, som i samarbejde med Dagbladet Børsen kårede selskabet til årets vækstvirksomhed, over revisionsselskabet KPMG, som reviderede regnskaberne, og hæderkronede Danske Bank, som har ikke mindre end 350 millioner kroner i klemme, til andre pengeinstitutter som Nordea og Sydbank og en stribe andre investorer.

Opgangstider lokker lykkeriddere, plattenslagere og hurtige forretningsmænd frem på banen. Opgaven for regeringer, offentlige myndigheder og finansieringsinstitutter med det blå stempel er at regulere, sætte rammer, trække fra og stille spørgsmål - og bevare den kritiske sans. Det er denne helt grundlæggende opgave, som har svigtet i den internationale kapitalisme. Derfor er en øget regulering af de vildtvoksende kapitalmarkeder nu sat på den internationale dagsorden, og derfor er der efter IT Factorys konkurs rejst krav og strammere regler for bestyrelser og bedre tilsyn. Men lige så forudsigeligt er det, at dele af erhvervslivet og tilhængere af de uregulerede markedskræfter svarer tilbage med opfordringer om ro på og 'klap nu lige hesten'.

bew

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Heinrich R. Jørgensen

Fremragende opfordring, Anony Mouse !

Rigtigt, Mouse, vi er blevet plaget og, i tilfælde af ledighed, truet til at blive som Bagger i 25 år.

Baggers kvaliteter rangerer lige lidt højre end de kompetancer der ligger bag Nigeria-brevene - og målgruppen er helt den samme.

Endnu en pind til finansfilosofiens ligkiste.