Leder

Vær velkommen 2009

Debat
31. december 2008

"I den nye verden med etniske konflikter og civilisationernes sammenstød lider den vestlige tro på Vestens universelle kultur på tre problemer: Den er falsk, den er umoralsk, og den er farlig."

Samuel P. Huntington, i 'Civilisationernes sammenstød'

ET ÅRSKIFTE ER den traditionelle lejlighed til at gøre status over den tid, der er gået siden sidst. Men af mange grunde tilsiger instinktet ved udgangen af 2008, at det bare er med at komme videre og kigge fremad, forhåbentlig ikke mod nye kriser og undertrykkelse af frihed, men mod håb og nye muligheder. For akkompagneret af endnu en opførelse af tragedien i Gaza, hvor israelerne i ly af jul og magtvakuumet i USA prøver at drive Hamas ud med store ødelæggelser og tab til følge, rinder et år ud, der på mange fronter markerer et lavpunkt. Det begyndte ellers så godt. 2008.

I hvert fald ifølge statsminister Anders Fogh Rasmussen, der ved året begyndelse kundgjorde, at det ikke kunne blive bedre. Arbejdsløsheden var historisk lav, overskuddet på de offentlige finanser i top, og friværdien bare steg og steg.

Men siden gik det hurtigt den anden vej, da bankkrak antydede den finansielle krise, som mange mener ikke for alvor er begyndt endnu. Skeletterne væltede ud ad skabene og kulminerede, da boblen omkring IT Factory brast som et symbol på det, man vel i mangel af bedre kunne kalde grådighedens årti. Et årti, hvor hele verden, har befundet sig i en spiral, der har gjort selv småsparere og almindelige boligejere til aktieanalytikere og spekulanter. IT Factory's direktør, Stein Bagger, vendte hjem fra sin roadmovie gennem USA og blev i håndjern sendt bag tremmer som et grotesk billede på det fald fra grådigheden tinder, den finansielle krise har kastet mange ud i. Til overflod blev landet samme dag ramt af det kraftigste jordskælv i nyere tid, hvilket dog var for intet at regne i forhold til de naturkatastrofer andre dele af verden blev ramt af i et år, der også regnes for det værste, når det gælder naturkatastrofer.

FINANSKRISEN KAN FORHÅBENTLIG udrense de mest brådne kar i den finansielle verden, og det må håbes, at de mange bankpakker - og sine steder nationaliseringer af banker - kan tø de tilfrosne banker op og forhindre den værste protektionisme. Men inden da kan der nå at ske stor skade, og alle konjunkturer peger på, at 2009 kan udvikle sig til et økonomisk blodbad og udløse en lavine af virksomhedslukninger, bristede boligbobler og massearbejdsløshed.

Det er for tidligt at sige, om det ender så galt. Ligesom det er for tidligt at sige, hvilken indflydelse det vil have på verdens øvrige kriser, og der er nok at tage fat på. I Europa med en uafklaret Lissabon-traktat og - fra i morgen - et EU-skeptisk tjekkisk formandskab. Men ikke mindst ligger klimaspørgsmålet som en overophedet problemstilling for hele kloden og venter på forhåbentligt ambitiøse mål på topmødet i København om et lille år. Panikken for at beskytte egne industrier kan imidlertidig hurtigt sænke forhåbningerne.

Ligesom kampen mod terror, hvor Danmark efterhånden er ene om at stå skulder ved skulder med George W. Bush, i højere og højere grad ligner krigen, der ikke kan vindes. Måske fordi Bush og konsorter glemte at læse nyligt afdøde Huntingtons sætning ovenfor. For selv om hele verden under globaliseringen ser mere og mere ens ud, og selv om demokrati og frihed er at foretrække for islamismens undertrykkelse, er det ikke ligegyldigt, hvordan man serverer sin idealisme på andres vegne. De seneste års fremfærd har været et lærestykke i frygtens og kynismens magtarrogance. Når man ikke forstår dem, man vil redde, forstår man heller ikke reaktionen. Derfor har svaret indtil videre været, at når magten ikke har virket, må mere og mere magt og gensidig frygt være midlet. Det har, som finanskrisen og klimakrisen vil gøre, påvirket menneskers liv over hele kloden.

I DET PERSPEKTIV lider verden af moralsk og politisk retningsløshed, og spørgsmålet er, om verden i betragtning af krisernes omfang har det lederskab, der skal til for ikke bare at redde stumperne, men skabe nye og håbefulde forandringer. Her kiggger man som så ofte før i retning af verdens eneste tilbageværende supermagt. George W. Bush er væk om tre uger, og meget tyder på, at den sort-hvide magtfuldkommenhed dermed også er forbi. Afløseren, Barack Obama, blev sidst set i badeshorts på en ø i Caraibien. Det er ham vel undt i betragtning af de forventninger og udfordringer, der venter. Man skal næppe forvente en forvandlet verden.

Men man skal heller ikke undervurdere den psykologiske effekt af den idealisme og begejstring, valget af ham har ført med sig. Sidst, men ikke mindst kommer han med et nyt sprog, hvor det ikke er frygt, men håb, dialog og tillid, der er de bærende principper. Det er det, der er brug for, hvis de åbenlyse sociale, økonomiske og miljømæssige kriser i verden skal løses.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Flovt - mon ikke! Det er jo helt utroligt, at Danmarks sikkerhed varetages i lufthavnen med fokus på passagerernes medbragte skintonic, mens man i våbendepoter har nøglerne liggende nærmest frit fremme. Gad vide hvilke forholdsregler der er på steder med vandressourcer og andre vitale steder for befolkningens sikkerhed.
Skal vi håbe eller frygte i 2009?