UNDERHOLDNINGSVÆRDIEN i dansk politik er helt i top her ved årets begyndelse. Fortsætter det på denne måde, bliver det et stort år. Mandag var det partistifter og -formand Naser Khaders exit fra Liberal Alliance, der satte dagsordenen og punktum for den ufrivillige farce, som hans små 20 måneder i partiet udviklede sig til. Dog skal det til Naser Khaders ros siges, at han i den rundsendte pressemeddelelse i anledning af afgangen havde overskud og selvindsigt nok til at indrømme egne begrænsninger i projekt partileder.
Samme dag kom det også frem, at den radikale afhopper Simon Emil Ammitzbøll, der i efteråret forlod de radikale i forsinket utilfredshed med, at Margrethe Vesterager i valgkampen i 2007 pegede på Helle Thorning-Schmidt som statsministerkandidat, ville stifte et nyt parti. Og i går kundgjorde han så på et pressemøde, at et nyt parti, Borgerligt Centrum, har set dagens lys. Dog er navnet stadig ude til høring blandt andre partier, inden det kan endelig godkendes, og der skal samles underskrifter og skabes en partiorganisation, så der er lang vej igen, inden der ligefrem kan blive tale om folketingssæder til partiet.
Optimismen og humøret var imidlertid højt hos Simon Emil Ammitzbøll ved præsentationen i går. Ligheden med Liberal Alliance, da det blev stiftet, er til at få øje på. Ambitionerne er de samme, nemlig at samle de hjemløse borgerlige stemmer omkring den borgerlige midte op.
MEN FORSKELLENE ER tilsvarende synlige. Simon Emil Ammitzbøll sad mutters alene som repræsentant for partiet ved præsentationen. Der er ingen kendiseffekt eller udsigt til meningsmålinger, der vil indikere et jordskred, som det var tilfældet for det daværende Ny Alliance, da det blev præsenteret og senere skuffede fælt i valgkampen. Til gengæld har Ammitzbøll, i modsætning til Khader, Seeberg og Samuelsen, ulejliget sig med at udvikle et principprogram og taget stilling til, at man vil pege på en borgerlig statsministerkandidat. Med udgangspunkt i borgerlige og humanistiske værdier vil partiet blandt andet kæmpe for bedre sundhed og uddannelse, bedre integration og færre forbud og regler.
Alligevel er der næppe grund til at tro for meget på Borgerligt Centrums muligheder. Når Liberal Alliance i meningsmålingerne efterhånden ligger tæt på nul, skyldes det i høj grad egen indsats. Men det skyldes også, at den ledige midte, som både alliancen og Borgerligt Centrum mener at kunne se i dansk politik, ikke er så åbenlys. Tværtimod kan den alt efter anskuelse siges at være skrumpet ind eller være fuldkommen overbefolket. I hvert fald forsøger samtlige store, etablerede partier fra SF til de konservative at færdes på midten, fordi det er dér, de afgørende stemmer ligger. Det er vanskeligt at se, hvordan det sammenrend af frustrerede løsgængere og tabere, som Borgerligt Centrum nu tilslutter sig, skal kunne gøre en forskel i den trængsel. Men som det blev sagt andetsteds i går, har Ammitzbøll sikkert alt at vinde og næppe så meget at tabe. Først skal der dog lige samles 20.000 underskrifter. weis
