Leder

Det er bare ikke godt nok

31. januar 2009

Danske politikere lever i en drømmeverden. Torsdag fejrede Folketingets partier - minus Enhedslisten - sig selv og hinanden for indgåelsen af en bred og omfattende trafikaftale til ikke mindre end 94 milliarder kr. for årene frem til 2020. "En klar sejr for den kollektive trafik," sagde Socialdemokraternes forhandler Magnus Heunicke, der - med Ritzaus ord - kom 'næsten lykkelig' ud fra forhandlingerne i Finansministeriet. "Kæmpe SF-sejre i trafikaftale," lød det triumferende budskab fra SF's Pia Olsen Dyhr. Transportminister Lars Barfoed talte om "en gennemgribende reform", der har sat dansk transportpolitik på "et grønt spor", mens en glad klimaminister Connie Hedegaard fastslog, at "nu knækker vi CO2-kurven". Tydeligt forbehold var der kun fra de radikales Margrethe Vestager, der erkendte, at aftalen kun er "svagt tonet grøn" - hvilket ikke hindrer de radikale i at lægge stemmer til aftalen.

Det er da korrekt, at den kollektive trafiksektor samlet tilgodeses med 57 af de 94 mia. kr. i aftalen. Det er korrekt, at der som del heraf reserveres penge til en udvidet jernbaneforbindelse København-Ringsted og opgradering af andre centrale togstrækninger. Samt at der er afsat 1,3 mia. til fremme af bustrafikken. At der sikres 0,5 mia. til første etape af en letbane i Århus. Og at der er afsat én milliard til mere cykeltrafik.

Det er alt sammen godt. Men det er bare ikke godt nok. For det er samtidig en kendsgerning, at knap 22 af de 57 kollektive trafikmilliarder går til togsignaludskiftning - et gammelt hængeparti som skal indhentes, men ikke sikrer kollektivtransporten større markedsandele. Og det er også en kendsgerning, at der afsættes ni mia. kr. til fortsat arbejde med ni motorvejsudvidelser og en række andre vejanlæg foruden 7,5 mia. kr. til to helt nye motorveje: Silkeborgmotorvejen og Frederikssundsmotorvejens anden etape. Og det er korrekt, at der bevilges 3,6 mia. kr. til at dække budgetoverskridelser ved en stribe igangværende vej- og motorvejsprojekter.

Det er desværre også korrekt, at oppositionspartierne ikke med aftalen har vundet terræn hvad angår kørselsafgifter på biltrafikken. Der skal fortsat gå seks år, før en sådan ny afgift kan indfases, og hvor stor - og dermed effektiv - den bliver, ved ingen.

(I parentes bemærket er det for resten også korrekt, at en 2-zoners billet til tog og bus i hovedstaden lige er steget til 21 kr., parallelt med at benzinprisen er faldet.)

I en christiansborgsk optik kan det godt være, at de radikale, SF og Socialdemokraterne har trukket den borgerlige regering længere i retning af kollektiv, grøn trafik, end det er set før. Men det er altså ikke den optik, der tæller. Succeskriterierne i den politiske drømmeverden er simpelthen ikke de samme, som dem, der i dag gælder i den virkelige verden udenfor, hvor alarmerende meldinger om nye klimaforværringer alternerer med indtrængende appeller fra forskere, erhvervsledere og ngo'er om dramatiske politiske initiativer her og nu for at bremse udledningerne af drivhusgasser.

I den rundspørge, Information i dag præsenterer på forsiden, siger 9 af 13 danske trafikeksperter, at den ny trafikaftale så vidt de kan bedømme ikke vil få den danske transportsektors CO2-udledninger til at falde. Kun én tror på et fald. Martin Lidegaard, formand for den grønne tænketank Concito, der også tæller trafikforskere, kalder trafikaftalen "noget makværk", der indebærer reel risiko for stigende CO2-udledninger i kraft af de nye motorveje. Lidegaard peger på det absurde i, at man i dag beslutter motorvejsudbygningen uden at kende effekten på trafikmængden af de kommende kørselsafgifter. Lige så absurd som at man forhandler og vedtager trafikaftalen uden nogen form for CO2-konsekvensberegninger.

For nylig besluttede den britiske premierminister, at London-storlufthavnen Heathrow skal udbygges, trods voldsomme indsigelser fra både lokalbefolkning, miljøsagkundskab og egne regeringskolleger. Protesterne blev kommenteret således af formanden for erhvervslobbygruppen Future Heathrow: "I en perfekt verden ville man næppe gøre det. Men vi lever i den virkelige verden. Og der er jobs at tage vare på. Hvis lufthavnen ikke bliver udbygget, vil det have alvorlige konsekvenser - meget alvorlige konsekvenser - for erhvervslivet og beskæftigelsen."

Det er den virkelige verden, det handler om. Og virkelighedssansen. Så længe beslutningstagere i det danske folketing og andre steder fortrænger den reelt eksisterende, planetære virkelighed med dens tiltagende CO2-udledninger, stigende temperaturer og smeltende ismasser til fordel for kortsigtede, lokale og snævre horisonter, så vil det vitterlig få "alvorlige konsekvenser - meget alvorlige konsekvenser". For så tumler civilisationen videre mod katastrofen.

Det, der i går var prioritet nr. ét i politik, er det ikke længere. Det, der i går var godt nok i politik, er ikke godt nok længere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer