Leder

Barneleg

16. januar 2009

Medens dette skrives opererer israelske enheder i Gaza Bys centrum. Ifølge øjenvidner (franske) er et hospital bombet, et andet hospital omringet af panserstyrker efter først at være blevet ramt af fire granater, og fra FN-hjælpeorganisationen UNRWA's hovedkvarter midt i byen stiger flammer til vejrs.

Israels premierminister har sagt undskyld, dog med den tilføjelse, at generalsekretær Ban Ki-Moon måske ikke er 'informeret' om, at der blev skudt fra FN-nabolaget.

FN har aflyst alt hjælpearbejde, og paniske civile er fanget i krydsild mellem Hamas-militante bevæbnet med granatkastere, mortérer og håndvåben over for israelsk infanteri og panserstyrker.

Gideon Levy fra avisen Ha'aretz er en af de få stemmer i israelsk presse, der forsøger at trænge igennem det, den israelske ambassadør i Hellerup i lørdags her i avisen kaldte de israelske vælgeres 'væg til væg-støtte' på 92-93 procent til krigen.

Med morbid ironi betegnede Levy i går Gaza-operationen som 'barneleg'.

Onsdag var tallet fra det palæstinensiske sundhedsministerium 311 dræbte børn over for den israelske menneskeretorganisation B'Tselem tal på 270. Også blandt de sårede udgør børn en tredjedel.

Og det er vel at mærke dem, der er tal på - ingen ved, hvor mange der er efterladt i ruindyngerne efter 20 dages bombardementer af den tæt befolkede landstribe med flygtningelejre, der typisk bebos af 150-200.000 personer pr. kvadratkilometer.

"Vi slår ikke civile ihjel med vilje," sagde ambassadør Arthur Avnon til Information, og for det indre øre hørtes den usagte tilføjelse - med et Donald Rumsfeld-citat:

'Stuff happens'.

Israelerne har med stort talent fået placeret ansvaret for barnemordene hos Hamas, der bruger 'børn som levende skjold' og 'gemmer sig i civile områder', etc. etc. De 13 læger og redningsfolk, der er dræbt under kampene, 'gemte' sig også i civile områder.

Det er ret beset svært ikke at 'gemme' sig i civile områder i Gaza. Israels forsvarsministerium er også 'gemt' i et civilt område midt i Tel Aviv, hvor der færdes kvinder og børn.

Det er deprimerende, men i grunden ikke overraskende, at Israels forsvarsminister og hans lands højst dekorerede soldat, Ehud Barak, har kalkuleret, hvor mange egne soldater han kunne spare ved at sønderbombe 'terrorist-mål' i civile områder.

Han har muligvis privat medfølelse med ofrene for sin strategi, som den israelske fredsaktivist og tidligere frivillige i Israels 'uafhængighedskrig' i 1948-49, Uri Avnery, forleden kaldte 'moralsk sindssyge', men i Baraks og de øvrige israelske lederes hoveder er arabiske tabstal cifre på en konto, akkurat som de israelske og arabiske tabstal i 1948-49, 1956, 1967, 1973, 1982 til 2006 og nu altså 2008-9.

I krige slås folk ihjel, herunder civile. Men denne krig er anderledes, for uanset Israels forsikringer om, at der er gjort alt for at skåne civile - ja, Tzipi Livni, premierminister-kandidaten, har været ude at sige, at krigen føres på vegne af 'det palæstinensiske folk' - er det hævet over kvalificeret tvivl, at de israelske planlæggere bevidst har fravalgt at tage mere hensyn til civile end til egne panserstyrkers usårlighed.

Derfor propaganda-kanonaden om, at Hamas 'ofrer civile'. Det virkeligt deprimerende er, at 92 procent af en oplyst befolkning har ædt den forklaring råt.

Men denne krig er ikke kun om raketter som svar på blokade, men resultat af en yderst kompleks politisk situation, hvor der i lang tid har været enighed mellem de 'moderate' arabiske regimer i Ramallah, Kairo, Amman og Riyadh og Israel-USA sekunderet af EU, om at Hamas skal fjernes fra det politiske landkort - som en vorte, der skæres med skalpel.

Som allieret med Iran, Syrien og libanesiske Hizbollah - kernen i 'afvisningsfronten' overfor Israel - er Hamas angiveligt den eneste hindring for, at Israel og det palæstinensiske PA-hjemmestyre kan nå til forståelse om en to-stats-løsning, som alle fornuftige mennesker støtter.

Det gør Hamas også, hvis man gransker, hvad bevægelsen har sagt og gjort siden dens valgsejr for tre år siden.

Men ikke betingelsesløst og kun med en de facto accept af Israel fremfor den krævede formelle anerkendelse af den jødiske stat.

I stedet for at forhandle med en Hamas-dagsorden, de ikke syntes om, valgte israelerne at eliminere de obsternasige.

Og det var 'barneleg'.

At israelske og arabiske børn fremover risikerer et liv med irakiske og afghanske tilstande, eftersom der vil ikke være nogen vinder, er den mest deprimerende konsekvens.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Man kan jo så spørger om, hvor oplyste den israelske befolkning så er i virkeligheden.

Det er ihvertfald meget vanskeligt for mig, at se nogen mennesker med forstanden i orden. Der ukritisk æder propagandaen fra valgkrigens slogans.
Og så virkelig tror, at palæstinensere, er en anden slags menneske, end dem israelerne. Jf. udtalelserne om Hamas (nederdrægtige) brug af børn som skjold.
Det beviser at palæstinenserne begår umenneskelig handlinger imod deres eget folk, og derfor kan fosforgranater jo ikke være værre.

Ja ret faktisk så gør den israelske regering, børnene en tjeneste, og befrier børnene fra Hamas grusomheder. Som det valgsloganet lyder. "De (palæstinenserne) har jo selv valgt Hamas, nu må de betaler prisen" Dvs. fosforgranater, angreb fra tanks, helikoptere, og fly

Per Holm Knudsen

Og så virkelig tror, at palæstinensere, er en anden slags menneske, end dem israelerne.

I grunden er det Kains brodermord Israel bedriver, palæstinensere er også semitter.