Leder

EU på verdens scene

6. januar 2009

I går, efter ti dages sønderbombning af Gaza, afviste Israel et europæisk forslag om at indsætte internationale observatører i Gaza, når der bliver indgået våbenhvile. Ifølge solide rygter er forslaget udarbejdet af kvartettens udsendte, Tony Blair.

Det er nyeste eksempel på, at EU ikke har opnået megen indflydelse gennem kvartetsamarbejdet med Rusland, FN og USA. Da Tony Blair i sommeren 2007 overtog posten som kvartettens særlige Mellemøstudsending, gjorde den amerikanske regering det da også klart, at Blair skulle organisere international hjælp til at styrke Mahmoud Abbas' palæstinensiske selvstyre organisatorisk og økonomisk. Derimod skulle holde han holde fingrene fra forhandlingerne om en fredsaftale mellem israelere og palæstinensere, det var Condoleezza Rices domæne.

Blairs handlemuligheder i Mellemøsten har imidlertid også været hæmmet af hans ry. At udpege Blair som særlig udsending til Mellemøsten "svarer til noget i retning af at udpege kejser Nero til chef for brandkorpset i det gamle Rom", bemærkede Rami Khouri, kommentator ved avisen Daily Star i Libanon, med sigte på Blairs optræden som Bushs krigsbroder i Irak og hans lange tøven med at kræve stop for Israels sønderbombning af Libanon i sommeren 2006.

Mandag rejste den franske præsident, Nicolas Sarkozy, så på rundtur til Egypten, Israel og Beirut. Hvad skal han dog der, spørger internationale analytikere, Frankrig har jo netop overladt EU-formandskabet til Tjekkiet, og den tjekkiske udenrigsminister, Karel Schwarzenbergs, delegation er allerede i Jerusalem. I dagens avis dømmer Maurice Fracer fra Londons universitet det ligefrem som usolidarisk og skadeligt, mens Laurence Morel fra universitet i Lille tolker hans rejse som en indenrigspolitisk bejlen til Frankrigs muslimske mindretal.

Måske er der en kerne af sandhed i begge udsagn, men de giver ikke et fyldestgørende billede. Netop tragedierne i Irak og Libanon udstillede EU som internt splittet og handlingslammet i vitale internationale anliggender. Dette billede formåede Nicolas Sarkozy at rokke ved i sit halve år som formand for EU, især ved at handle hurtigt i den georgiske krise, men også ved at samle 43 lande til Middelhavsunionens møde i Paris og få sendt EU's første fælles flåde af sted til Somalia.

Hans rejse til Mellemøsten ligger i forlængelse af hans visioner om et EU med en stærk udenrigspolitisk profil - hvilket man ikke kan mistænke de USA-forblændede tjekkere for at have. Og måske giver Frankrigs historisk stærke forbindelse til de arabiske lande en lille banefordel i forhandlingerne om våbenhvile mellem israelere og palæstinensere.

Sarkozy har ihærdigt advokeret for at få indført en permanent EU-udenrigsrepræsentation i Lissabon-traktaten. Medlemslandenes modstridende udenrigspolitiske interesser forsvinder ikke ved at lade en permanent EU-udenrigsrepræsentant entre scenen. Men Sarkozy har markeret, at en politisk sværvægter i den stilling kan bidrage til, at EU ad åre bliver en handlekraftig international aktør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu