Leder

Fjendebilleder

26. januar 2009

"De fleste danskere er bange for alt for meget religion, fordi de selv har en fornemmelse af, at de mangler noget."

- Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi

DANSKERNE ER IKKE rustet til åndskamp. Det mener den katolske radiovært og forfatter, Iben Thranholm, der i lørdags blev interviewet i Information. Omkring 85 procent af den danske befolkning er medlem af folkekirken, men det kan hverken ses eller mærkes i den offentlige debat eller i forholdet til religionens betydning, mener Thranholm. Om det skyldes den generelle afkristning eller blot den protestantiske inderliggørelse af troen, kan være svært at afgøre, men et faktum er det, at holdningen fra almindelige mennesker over medier til toppolitikere er, at religion ikke har noget at gøre i det offentlige rum.

Det ses for eksempel i diskussioner om Fadervor og salmesang i folkeskolen, i diskussionen om tørklæder og andre religiøse symboler i domstole og retssale, og det ses i diskussionen om svinekød og halalkød i børneinstitutioner. Sjældent løses konflikterne i mindelighed; oftere ender de som problemstillinger, der kræver politisk handling og lovgivning. Og dermed har man balladen, som kun er med til at forstærke fjendebilleder og positioner, der lever af hinanden.

FOR 20-30 ÅR SIDEN betragtede man religion- i Danmark forstået som kristendom - som en død sild. Man var stort set holdt op med at undervise i det i skolen, og det kulturradikale og naturvidenskabelige verdensbillede havde i skøn forening fået tro reduceret til noget, mindre begavelser begav sig af med. Det er stort set blevet sidestillet med tro på nisser og julemænd.

Men den ateistiske fortrop, der ikke har villet helme, før det sidste Fadervor var bedt i Nørre Nissum og omegn, har i takt med tiden og modernitetens begrænsninger måttet sande, at religion og tro alligevel ikke var sådan at komme af med. Muslimsk indvandring, globaliseringens kulturelle udfordringer og en stigende interesse for kristendommen, måske som en reaktion på årtiers frigørelsesjagt og råt forbrug, har genoplivet gamle positioner.

Men modstanderne af den kristne tro i Danmark vil stadig gerne have, at troende er snotdumme, for så har de et behageligt fjendebillede. Præcis derfor er de med til at befæste de gamle positioner og konflikter, selv om højst en promille af troende danskere på nogen måde anfægter naturvidenskaben eller fornuften. Det handler ikke om at indføre lovreligion og fjerne skellet mellem religion og politik, men om at anerkende, at der findes et andet sprog end det rationelle og individualistiske til at tolkelivets mysterier og sætte sig selv i forhold til resten af verden. Hvis man i stedet for at aktivere de ateistiske automatreaktioner derimod så det som en udfordring at omgås religionen, kunne det måske ligefrem tænkes, at det ville berige samfundet og kulturen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

selvfølgelig er der da nogle kristne tænkere, der har fået nogle gode ideer om f.eks. humanisme, men det gør ikke de ideer til noget kristent i mine - agnostiske - øjne.

Platon var også en stor tænker, og fadder til mange af vores samfunds principper, men hvor mange mener at der skal undervises i de græske guder af den grund?

Alternativ energi var langt fremme i Danmark da den nuværende regering trådte til, men fordi AE generelt blev forbundet med venstrefløjens ideologi valgte VKO at forkaste den - nu har VKO så vist at man godt kan tage ideen/tanken uden at omfavne det ideologiske miljø den er skabt i.

Hvis kristendommen har noget den mener kan berige vores samfund, hvorfor kan de kristne så ikke komme med rigdommen uden den religiøse indpakning?

Fri os for missionærerne!

Claus Oreskov

Vi skal anerkende at der findes et andet sprog end rationelle og individualistiske til at tolke livets mysterier… Tja et af livets mysterier er f.eks. kræftens gåde. Forstå I hvor jeg vil hen? Magien og troen har brugt adskillige årtusinder uden at kunne løse et eneste af livets mysterier.
Skulle det endelig være, så er nazismen det irrationelles sprog om noget er det. Nazismen og religionen deler da også en lang række sags områder f.eks. foragten for livet og døds fascinationen.
Det har altid været god latin, at fremture med det irrationelle bud på tilværelsen. At det irrationelle findes, kan næppe bortforklares og så konkludere man naivt, at det må betyde, at religionen er sand og god, fordi religion udtrykker noget irrationelt. Men hvor irrationel er religionen egentlig? Hver lille detalje, i det såkaldte irrationelle religiøse rum, er dogmatisk udformet. Alt hvad den troende tænker, gør (ritualistisk adfærd) og tror (troens intentionalitet), er bestemt af andre mennesker – de religiøse eksperter.

”Svage mennesker tiltrækkes ofte af kirken. Og det samme gælder mennesker, som gerne vil have magt over svage mennesker.”
Åsa Larsson (Krimi forfatter).

Claus Oreskov

Sven Karlsen.
Måske tager jeg fejl, men mener at huske at de kristne humanister kom som en reaktion på den verdslige humanisme. Ude i den store verden havde de kristne, Erasmus af Rotterdam og herhjemme havde vi Poul Helgesen. Den sidste var noget at en krasbørstig fyr, og først med Grundtvig fik den nordiske kirke en virkelig humanist. Grundtvig gav kristendommen et menneskeligt ansigt. Jeg tror at man i Tidehverv aldrig har tilgivet Grundtvig det!
Når alt dette er sagt, må det også fremhaves, at ingen andre religioner end den kristne og dele af den mosaiske tro, har gennemgået en humanistisk dannelse. Sådan at forstå at der findes kristne humanister indenfor de fleste kirke retninger. Ligesom der findes forskellige mosaiske humanistiske bevægelser ( Den kendte Rabbi Löw fra Prag var en stor humanist). Der har aldrig fandtes en hinduistisk humanisme; en buddhistisk humanisme eller en islamisk humanisme

Inger Sundsvald

Demokratiets vugge siges at have stået i det gamle Grækenland. Før den tid var der en oldgammel spirende humanisme, med rod i Homers Iladen og Odysseen, som især udviklede sig over rigtig mange år i de græske tragedier, som blev mere og mere ’humanistiske’ (en erkendelse af at en helt ganske vist var en helt, men at også ganske almindelige mennesker – slaver, kvinder, børn havde deres berettigelse som mennesker).

Ud fra disse, på den tid opførte skuespil/tragedier, voksede både Det gamle og Det nye Testamente. Cirka 600 år senere blev Koranen forfattet.

Hverken jødedom eller kristendom kan altså tage æren for ’humanismen’.

Inger Sundsvald

Egentlig er det mageløst at tænke på, at engang i tidernes morgen, efter at Odysseen og Illiaden langt om længe var blevet skrevet ned, var der nogen der fandt, at hele det sammenrend af guder på Olympen var noget sjusk. Folk henvendte sig jo til den eller de guder, som de regnede med kunne hjælpe dem, og rettede sig efter helt forskellige regler.

Det var meget mere praktisk, hvis der kun var én gud og ét sæt love og regler, som alle havde at rette sig efter. Lidt guddommelighed skulle der jo nok til på den tid for at overbevise, så mon ikke Moseloven og De 10 Bud, som ansås for at være givet direkte fra Gud, var lige netop dét, som de, på den tid, regerende kunne bruge, for at få kontrol over folk?

Men der er et ’pudsigt’ sammenfald mellem mange af de i f.eks. Illiaden foreskrevne regler og måder at opføre sig på - og forskrifterne i Det gamle Testamente. Ligesom de af Muhammed givne åbenbaringer og regler, er taget direkte fra Bibelen. De 10 Bud har jo nok også været med til at sætte retningen i mange senere staters lovgrundlag.

Claus Oreskov

Inger Sundsvald: Ja det pudsige ved religion er, at den reflekterer det samfund hvorfra den stammer. Et samfund som det gamle græske, bestående af flere bysamfund regerede af et utal småregenter, har nødvendigvis også et utal af guder. I samfund med en hersker, udviklede man ideen om den ene Gud. Læser man Mosebøgerne nøje, fremgår det f.eks. at også denne religion, engang kendte til flere guder. Begrebet kongernes konge som tillægges Israels Gud og senere overføres på Jesus, stammer således fra titlen på den babylonske hersker, som underlage sig flere kongedømmer!

Inger Sundsvald

Claus Oreskov
Ja, der er mange ’pudsigheder’ ;-)

Jeg tror ikke at jeg generer Muhammed, ved at sige, som der er videnskabeligt belæg for, at han var analfabet. Konklusionen må så være, at nogen har fortalt ham om, hvad der stod i Bibelen, og at Koranen så, ved Guds hjælp (den samme gud som dikterede Bibelen) har lavet en korrektion. Gud tog altså fejl i første omgang.

Det er ifølge mormonerne ikke hverken første eller sidste gang. For iflg. Mormons Lov er sorte mennesker nu, i modsætning til tidligere, accepteret i himlen efter døden – dog kun med følgeskab af én ægtefælle. Religioner har det med at tilpasse sig ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Inger,

jøderne havde også tidligere flere guder, eller rettere, konkurrerende præsteskaber. Jahve kulten var dem der endegyldigt fik bugt med de øvrige.

Den sidste kult de fik ned med nakken var Ashera kultur, og jeg mener have læst, at konflikten mellem tilhængerne mellem de to guder varede mange hundrede år.

Ashera kultur genopstod i øvrigt med kristendommen, hvor Maria overtog Asheras titel som "himlens dronning", og fik samme kunstneriske udtryk som Ashera stenstøtterne havde haft, nemlig en siddende kvinde med et barn ved sit bryst.

Før Ashera og Jahve var eneste konkurrenter, var der sikkert mange andre guder. Skabelsensberetningen kan f.eks. tolkes som et udtryk for den mest basale form for gudsopfattelse, hvor universet og naturen er guder.

Inger Sundsvald

Apropos ’pudsigheder’ og ’fjendebilleder’:
”Men den ateistiske fortrop, der ikke har villet helme, før det sidste Fadervor var bedt i Nørre Nissum og omegn”.

Vor tids præsteskaber har også deres egne stridigheder, f.eks. om håndtryk til kvinder, ja helt ned på menighedsrådsplan.

Naturreligioner har ingen plads på jorden mere, Gaia er død - eller er det snart. Vor tids svøbe?

Jeg er ikke så velinformeret om religion og historie som jer andre, så jeg tager med glæde jeres ord for gode varer ... men essensen af emnet er vel, hvorvidt man mener at det er en eller anden (eller flere) gud(er) der skal have æren for verdens kulturer, eller om man kan acceptere at de er menneskeskabte - på godt og ondt?

Inger Sundsvald

Sven Karlsen
Det er netop sagen. Mennesket og samfund bevæger sig frem (nogen vil sige tilbage) ved egen kraft. Af og til via revolutioner, som f.eks. de franske og europæiske, andre gange via evolutioner, som f.eks. den danske, hvor der ikke var meget revolution over starten på Grundloven. Kongen indså det betimelige i at gøre som folket ønskede, da han så hvordan sagerne stod til i Europa.

Således oplyst, er der flere og flere som indser, at alt ikke kan lægges i gudfaders hånd. Og de lader det være op til fremtiden at bevise eller afvise at der er noget guddommeligt i spil.

Kære Inger Sundsvald,
ja, det kan du og jeg jo nok blive enige om, men hvad gør vi så med alle de mennesker i Verden, der tror på noget guddommeligt?

Kan man overbevise folk i f.eks. Indien om, at det ikke er guddommelig vilje at de kasteløse stadig skal leve som udstødte?

Kan vi overbevise muslimer om, at Koranen er menneskets - og dermed ikke en guds -ord, og at de derfor har ret til at ændre dens love til noget mere nutidigt?

Kan vi overbevise katolikker om, at der ikke er nogen gud der sender dem i særsilden, hvis de bruger kondom eller boller lidt udenom - heller ikke selvom det er en af eget køn?

Kan vi overbevise danske præster om at der ikke er noget hus der tilhører nogen gud, så de fremover skal omtale deres kirke som "Folkets Hus"?

;-)

Inger Sundsvald

Sven Karlsen

Nej desværre. Vi kan nok ikke overbevise nogen, men vi kan gøre vores til, at ungerne i det mindste ikke bliver indoktrineret i skolerne, med fadervor og fromme dikteres salmer, som kun tjener til at give dem skyldfølelse over, at de ikke altid kan være så søde, som de burde; og dertil sørge for at de får et bredt kendskab til (ide)historien m.v.

Indtil denne vision er gået i opfyldelse, må vi nok nøjes med at være ’vor egen lykkes smed’, som det hedder med et rædsomt udtryk. Der er trods alt også noget der tyder på, at når en dråbe kan få et bæger til at flyde over, og at ’selv havet består af dråber’, så er det bare med at klø på i ’oplysningens tjeneste’, i det mindste for vores egne børn og børnebørn.

Thomas Kyhn Rovsing Hjørnet

Palle Weis: "modstanderne af den kristne tro i Danmark vil stadig gerne have, at troende er snotdumme, for så har de et behageligt fjendebillede".

Et forhold som Informations mikrofonholderi for Iben Thranholm ikke bidrager til at afhjælpe.

Lars Christiansen

Forstandig leder af Palle Weis.

Dog giver det kun ringe mening at tale om "religioner" i almindelighed, sådan som han gør det.

Når han skriver, at det ikke handler om at "genindføre lovreligion og ophæve skellet mellem religion og politik", så må man da spørge sig selv, hvor meget han egt. ved om islam?
Og hvor meget han ved om evangelisk-luthersk kristendom.

Ellers udmærket.