Leder

Hvor er Helle?

3. januar 2009

HVOR ER FOGH? spurgte Jyllands-Posten i går på lederplads som en reaktion på statsministerens nytårstale. Den fandt man i Viby J. åbenbart en kende for socialdemokratisk og dermed for lidt liberal. Det samme spørgsmål kunne passende rettes mod den socialdemokratiske partileder, Helle Thorning-Schmidt.

Det var der i hvert fald to læsere, der i går gjorde på debatsiderne i Information. Og man må give dem ret, når de samstemmende efterlyser en troværdig oppositionspolitik fra det store, gamle parti, om ikke andet for selvrespektens skyld. Men det kan konstateres, at statsministeren endda uden at være specielt skræmmende eller anstrengt endnu engang har bemægtiget sig dagsordenen, uden at det har udløst nævneværdige selvstændige reaktioner fra Socialdemokraternes side.

Partiets slaskede og stiltiende accept af den skandaløse tuneserlov, L69, kort før jul taler for sig selv, selv om den måske allerede er glemt. Det fortjener nu alligevel at blive nævnt, netop fordi partiet af frygt for meningsmålinger og den forkætrede udlændingepolitik endnu engang undlod at mene noget, endda på et retspolitisk område, som ethvert anstændigt parti med fødderne plantet i fraser om solidaritet og retfærdighed af principielle grunde burde have kørt helt til ende. Men endnu engang sejrede frygten for egen skygge.

MEGET BEDRE BLIVER det ikke, hvis man bevæger sig ind på Socialdemokraternes hjemmeside for at se og høre partiformandens nytårstale. Det er klart, at i interaktive tider, hvor den slags er muligt, er nytårstalen en alvorlig sag, som er for vigtig til kun at overlade til regenter og statsministre.

Men måske burde man lade være, hvis man ikke har mere på hjerte eller flere bud på, hvordan et alternativ kunne se ud. For ud over velmenende fraser om, at en bankpakke skal tilgodese bankkunder, og at Danmark skal have ordentlige sygehuse og skoler, er der ikke meget at komme efter. Og mindst af alt er der noget, som Anders Fogh Rasmussen ikke allerede har sagt, heller ikke om klimapolitik. En dagsorden, som Socialdemokraterne også har ladet Anders Fogh Rasmussen løbe med.

Ganske vist var Socialdemokraterne sammen med SF for nylig fremme med et åbent brev til Anders Fogh, der skulle bringe oppositionen i offensiven ved at sætte en dagsorden, som Fogh var tvunget til at forholde sig til. Nemlig håndteringen af finanskrisen.

Men ud over opfordringer til en bankpakke og en forøgelse af de offentlige investeringer, indeholdt brevet, der for øvrigt blev til på SF's initiativ, lige så lidt som S-lederens nytårstale offensive initiativer, der midt i den værste økonomiske krisesituation i årtier kunne markere en ideologisk forskel i forhold til store og væsentlige spørgsmål som stigende ulighed, velfærd og klima. Det burde være en ønskesituation for et socialdemokratisk parti, der gerne vil på banen og markere alternative veje. Men det kan konstateres, at i det omfang oppositionen har en leder, består den i højere og højere grad af Villy Søvndal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvor er Information og resten af medierne?
I mine øjne er weis kritik Thornings Nytårstale tale ikke hel færd. Dels fordi Thorning faktisk kom med forslag om at i gang sætte offentlige investeringer her og nu og ikke bare vente som Fogh Rasmussen vil. Ved at begynde de nødvendige renoveringer her og nu i stedet for yderligere skattelettelser vil samfundet i fremtiden spare både penge og energi til opvarmning og her og nu vil de ledige håndværker få et arbejde og ikke dagpenge eller kontanthjælp .Ligeledes vil udskydning af renoveringerne også betyde endnu mere nedslidning og dermed et endnu større renoveringsarbejde.
Derudover har det undret mig at medierne ikke har stillet spørgsmål til regeringen når den kommer med planer og fortællinger om hvor mange flere penge ”denne” regering har brugt til dit og dat.
Medierne kunne også bruge mere spalteplads til at refere Folketings debatter eller spørgetiden for her er der stillet mange spørgsmål, som regeringen enten ikke har besvaret så spørgeren har måttet stille spørgsmålet igen og igen – derfor de mange spørgsmål – eller også har regeringen i få tilfælde måtte give spørgeren delvis ret i at regeringens beregninger ikke var hel færd. Hvorfor har medierne ikke fulgt disse debatter bedre op?
Et eksempel hvor tidligere transportminister Flemming Hansen , H. Kjær m.fl. påstod at ”denne” regering var den første der ville invester i genopretning i jernbanenettet. Hvorfor var medierne ikke på dupperne og spurgte hvorfor de selv samme politikere så havde været med til at nedstemme Sonja Mikkelsen genopretningsplan med renovering af hele spor nettet og anlæg af det 5 spor mellem København og Høje Taastrup.
Et andet eksempel hvorfor spurgte medierne ikke regeringen hvorfor den i første grønhøster kørsel ned lag Trafikpuljen, der netop hjalp cykelprojekter i gang og var årsagen til at Odense kunne kåres til Danmarks cykel by, når regeringen nu vil bedre forholdene for cyklerne. Bare to eksempler hvor medierne burde ha´ været mere fremme i skoene.

Det er rart at være vidne til Palle Weiss kritik socialdemokratiets slatne ageren i forbindelse med ”tunerserloven”.

Det er ikke hver dag, at man fra den kant kan være vidne til noget, der med lidt god vilje kan tolkes som en hårdt tiltrængt kritik af Helle Thornings udlændingepolitik.

Lad os håbe, at det ikke bare er en enlig svale, men at der er tale om et ægte paradigmeskifte hos Dagbladet Informations chefredaktion

Nu må du bestemme dig, Weiss, - vil du have en troværdig oppositionspolitik, eller vil du have Helle Thorning-Schmidt?

Jeg er gammel socialdemokrat, så naturligvis kan jeg ikke acceptere Villy Søvndal som oppositionsleder, men kan partitoppen ikke snart mobilisere lidt sundere A-stil på ledelsespladserne end (politisk midter-)grænseoverskridende typer som Helle og Henrik, så er partiet - men ikke socialdemokratismen - færdig.