Leder

Kim Jong-Henriksen

17. januar 2009

"Dansk Folkeparti foreslår, at Folketinget sikrer, at domstolene i eksempelvis udvisningssager tager forbehold for dele af menneskerettighederne, andre konventioner og lignende, som forhindrer Danmark i at udvise personer."

- DF-udspil fra folketingsmedlem Martin Henriksen

DER VAR ÉN, der var to, der var mange, der pludselig opfattede menneskerettighederne som en snæver t-shirt, der klemte lidt for voldsomt om de danske sideben. Anledningen var naturligvis debatten om tuneserloven, og afsættet var en gedigen overraskelse over, at Danmark ikke bare kan tvangsudvise en person, der ifølge politiets efterretningstjeneste har tumlet med mordplaner mod en højt profileret karrikaturtegner. Næh nej, det kunne ikke lade sig gøre, fordi tuneseren så ifølge Flygtningenævnet ville risikere at blive udsat for tortur, når han steg af flyet i Tunis. Ergo må tuneseren blive her på tålt ophold, måske endda på ubestemt tid, fordi ellers vil Danmark overtræde menneskerettighederne. Og tilmed må den drabsforsøg-mistænkte mand have samvær med sin kone og mindreårige børn i weekender - stadig ifølge de samme menneskerettigheder.

Det fik gryden til at koge over. Så må Danmark tage forbehold, sagde Dansk Folkepartis integrationsordfører, Peter Skaarup. Under Folketingets andenbehandling af tuneserloven satte han således spørgsmålstegn ved, om "vi på alle punkter føler os dækket ind af nogle konventioner, hvis vedtagelse efterhånden ligger rigtig langt tilbage."

Dernæst udarbejdede et af DF's unge håb, Martin Henriksen, et udspil, hvor DF foreslog at slække på menneskerettighederne. Udspillet blev bragt i Information, bl.a. med det citat, som indleder denne leder.

MENNESKERETTIGHEDER er ikke et tag-selv bord. Man kan ikke bare plukke det, man kan lide, og så fravælge det, man ikke bryder sig om. Det er enten-eller. Har et land først tilsluttet sig den række af konventioner, som udgør fundamentet for menneskerettighederne, så er der kun én vej ud, og det er at opsige hele molevitten. Derom er der ingen tvivl. For DF er det øjensynligt blevet til et 'eller'. Konsekvensen af, at Folketinget skal sikre, at domstolene i udvisningssager tager forbehold for dele af menneskerettighederne, må være, at Danmark først melder sig helt ud. Ellers kan domstolene naturligvis ikke gøre, som DF ønsker.

At det så vil medføre, at Danmark kommer i ualmindeligt slet selskab, betyder åbenbart mindre for DF. Hidtil har kun det græske juntastyre og det forarmede nordkoreanske stalinistdiktatur betrådt den vej.

DERFOR ER DET værd at bide mærke i, at udspillet ikke kun er et ubesindigt vildskud fra unge Henriksen. Tværtimod bakkes det op af en samlet partiledelse med Pia Kjærsgaard i front. Hun har selv ved flere lejligheder lagt betydelig distance netop til menneskerettighederne, f.eks. i hendes politiske ugebrev fra januar 2002, hvori hun opfordrer til at afsløre menneskerettighederne "som de kejserklæder, de er - broderet til at bedrage befolkningen." Og igen i sin tale på DF's 10-års jubilæumsårsmøde i september 2005: "Jeg har dog altid sagt, at skulle det vise sig, at konventionerne strider imod det danske folks interesser - ja, så må de enten ændres, eller vi må overveje at opsige dem."

Et af partiets snart fortidige håb, tidehvervspræsten Søren Krarup, har i årevis ivret for, at menneskerettigheder trådte i Guds sted og derfor var en glidebane lige lukt frem mod diktaturet. Historisk er der snarere tradition for det stik modsatte, hvad også det græske og nordkoreanske eksempel tydeliggør.

MEN ER DET sådan, at traktaterne om menneskerettigheder er urørlige som hellige relikvier, og skal de så forblive uændrede til evig tid, på samme måde som Moseloven eller Jellingstenen?

Naturligvis ikke. Tværtimod er der god grund til konstant at overveje, om konventionerne og rettighederne kan opdateres, hvis de på det ene eller andet område er sakket bagud. Prøv bare at tænke Danmarks grundlov i stedet for menneskerettighedskonventionerne. Det er svært og omstændeligt, men naturligvis kan det lade sig gøre at ændre grundloven. Og det er jo i hvert fald korrekt, at konventionerne er blevet til i en anden tid, hvor verden sikkert virkede større end i dag. Det afgørende er derfor den retning, som en opdatering vil tage: Udvider vi beskyttelsen af hvert enkelt individ mod overgreb, eller indsnævrer vi den?

Kom der ikke andet godt ud af tuneserloven, så er én ting i hvert fald opnået: DF's årelange leflen for at slække lidt hist og her er bastant blevet afvist af samtlige andre partier i Folketinget.

Det vil naturligvis ikke forhindre Dansk Folkeparti i at lefle videre.

Men nu ved alle, at partiet dermed trasker i fodsporene af oberst Papadopoulos og Kim Jong-Il.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Menneskerettigheder er i vejen for DF's populistiske projekt, der handler om uhæmmet nationalistisk selvbestemmelse. Det må være frustrerende for DF, at de ikke uden videre får lov til at gennemføre deres politik, når de nu har fået et flertal i folketinget til at støtte deres dagsorden.

DF skal nok vide at få sat trumf på deres krav, om at Danmark skal tilsidesætte menneskerettighederne. Og logisk set er eneste mulighed, at Danmark opsiger disse.

Per Holm Knudsen

Men nu ved alle, at partiet dermed trasker i fodsporene af oberst Papadopoulos og Kim Jong-Il.

Mon ikke Dansk Folkeparti opfatter det som en cadeau? Jeg kan da levende forestille mig Søren Espersen som Papadopoulos.

DF's indflydelse går ned dag for dag i det skiftende politiske klima, når Obama kommer ordenligt i gang vil der nok gradvist komme et ønske om at få andre kræfter til her i DK.

...ud over det så tror jeg at en del af DF's vælgere som måske godt kunne lide deres udlændingepolitik blev sure på dem da de begyndte at pille ved grundloven og retsikkerheden.