Leder

Kors i hytten

Debat
23. januar 2009

STOR STÅHEJ FOR ingenting, kunne man kalde den lov om dommeres fremtræden i retten, som Folketinget i dag skal førstebehandle. For der er tale om en lov, som vil skabe et forbud mod 'et problem', der forekommer noget hypotetisk og under alle omstændigheder har lange udsigter.

På den anden side kan det ikke undre, at i en tid, hvor en del af befolkningen lever af den paranoia, der kommer af at have islam på hjernen, måtte vi også få en lov, der tager stilling til, hvis nu der en dag i fremtiden kommer en kvindelige dommer af muslimsk baggrund, som insisterer på at bære hovedbeklædning? Hvordan sikrer man så tryghed for den borger, der i en retssal vil blive stillet over for hende? For dommere skal ikke bare være neutrale; de skal også fremstå neutrale, lyder ræsonnementet. Og da der også findes muslimer på jurastudiet, mener politikerne - som sædvanlig anført af Dansk Folkeparti - at man må være på forkant.

Baggrunden er den, at den uafhængige instans, Domstolsstyrelsen, sidste år i en personalevejledning ved siden af andre religiøse hovedbeklædninger og symboler som kalot og turban tillod muslimsk hovedtørklæde. Styrelsens tiltro til domsinstitutionens skrappe og skarpe kvalifikations- og udvælgelseskrav samt til den indbyggede, årelange juridiske socialisering var og er stærk nok til, at man ikke så noget problem, der kunne true kravene om neutralitet. Det forhindrede imidlertid ikke fanden i at blive sluppet løs i Laksegade.

Frem for at mene noget nedsatte regeringen et udvalg, der skulle kigge på internationale erfaringer, men det var ikke nok for Dansk Folkeparti, der med vanlig sans for effektiv smagløshed indrykkede en række annoncer med en burkaklædt kvindelig dommer og lod forstå, at det er, hvad der venter. Da integrationsminister Birthe Rønn Hornbech derefter i bedste liberale tiltro til magtens tredeling lødigt forsvarede domstolenes ret til selv at finde en løsning, mente regeringen pludselig noget. Rønn blev banket på plads, og et lovarbejde sat i gang. Selv om Domstolsstyrelsen i sin personalevejledning i virkeligheden blot gjorde opmærksom på, at der i dansk lovgivning ikke findes nogen hjemmel mod dommere med tørklæde, og selv om samtlige dommere, advokater og juridisk sagkyndige i landet undervejs har protesteret og kaldt en lovgivning for hul i hovedet, er man nu nået frem til førstebehandlingen. Som så ofte før af en eneste grund: DF's symbolpolitik.

DET, SOM DANSK FOLKEPARTI til gengæld ikke har krævet, men som vil blive konsekvensen af loven, er et totalt forbud mod religiøse og for den sags skyld politiske symboler ved de danske domstole og retssale. Så i den forstand stiller loven alle religiøse symboler lige.

Man vil med andre ord ikke se nogen af dem ved domstolene, hvilket ikke var Dansk Folkepartis hensigt. Man var som i alle andre sammenhænge utryg ved tørklædet. Og for alt det, man mener, det repræsenterer. Men konsekvensen er i stedet en lovgivningen, der burde varme alle sekulære hjerter.

For når lovgiverne laver et forbud mod religiøse symboler ved domstole og i retterne, skal man være bevidst om, at man åbner for et ocean af mulig lovgivning mod religiøs påklædning og praksis i det offentlige rum.

Det er, som Birthe Rønn Hornbech i øvrigt var inde på i sin kronik i Politiken i maj sidste år, ikke bare i strid med den glimrende danske tradition med at skelne mellem det verdslige og det religiøse. For hvor går egentlig grænsen, hvis man først begynder at lovgive om folks påklædning? Hvad med morgensang i skolen, en ferieplan, der følger den kristne kalender eller kirkeklokker i det offentlige rum? Man må formode, at politikerne ved at lovgive mod et hypotetisk problem længe før, det er opstået - hvis det nogen sinde gør - ønsker at signalere rettidig omhu og handlekraft. Men det eneste, man signalerer er en paranoid mangel på tillid. Mangel på tillid til styrken i det danske demokrati og mangel på tillid til magtens tredeling, aktuelt i forholdet til dommerstanden.

Der skal altid foregå en nøje kontrol af dommerstandens neutralitet, og der er mange gode argumenter for at en ung juridisk kandidat, som insisterer på at bære hovedtørklæde underspørges grundigt, fordi tørklædet kan indikere en vis identifikation med den islamiske lovreligion.

Men man kan også være fuldkommen sikker på, at det vil ske. Det er i forvejen et nåleøje, man skal igennem for at blive dommer, samtidig med at samtlige domme før, under og efter altid granskes nøje. Så hvis den situation skulle opstå, at en dommer med hovedbeklædning skulle slippe igennem, er det så sikkert som amen i kirken, at hendes domsafsigelser vil blive underkastet ekstraordinær kontrol.

At tro man kan lovgive sig til, at dommere ikke bare fremstår neutrale, men er neutrale, er hul i hovedet. Må man anbefale politikerne om ikke en hovedbeklædning, så dog en forbinding. weis

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her