Leder

N-ordet

27. januar 2009

DET SMAGER SURT. Som at bide i en citron. Derfor kalder engelske økonomer det for 'lemon socialism', når et kapitalistisk land ingen andre udveje har end at nationalisere virksomheder og banker.

Interessant er det derfor 0gså, at flere og flere toppolitikere i USA er begyndt at tage ordet nationalisering i deres mund. Senest var det lederen af det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, der i et interview med tv-stationen ABC fortalte, at regeringen planlægger at skyde flere skatteyderpenge ind i de nødlidende amerikanske banker. Og det skal gøres - understregede hun - på en måde, så skatteyderne får en andel, når bankerne en dag igen begynder at give overskud. "Nogle vil kalde det for nationalisering," sagde Pelosi.

I samme øjeblik går det op for Nancy Pelosi, at hun har sagt nationalisering foran millioner af seere. Nancy Pelosi skynder sig da også at påpege, at staten ikke skal være den eneste ejer af bankerne. Men, tilføjer hun: "Hvem skulle nogensinde have troet, at der ville komme en dag, hvor vi brugte de ord? Nationalisering af bankerne?"

INGEN VILLE HAVE TROET på det. Det har Nancy Pelosi helt ret i. For bare nogle få måneder siden var ordet nationalisering næsten helt luget ud af sproget i USA. Og dristede nogen sig alligevel til at tale om det, blev det betragtet som kontroversielt og økonomisk ukorrekt. Helt på linje med det andet n-ord i det amerikanske sprog; det politisk ukorrekte og nedsættende niggaz.

Nationalisering kunne ikke komme på tale. For det stred mod den store amerikanske fortælling om frihed og privat ejendomsret til alle. I hvert fald som fortællingen blev fortalt, lige indtil finanskrisen blussede op og bragte de amerikanske banker ud i så store vanskeligheder, at det nu truer selve fundamentet for den amerikanske økonomi.

Det er der grund til at glæde sig over. Ikke at det går dårligt for de amerikanske banker og økonomien som helhed. Men over at n-ordet er blevet økonomisk korrekt, og at der nu i debatten er blevet åbnet for ord og idéer, det før var forbudt at sige og tænke.

Nationalisering kan antage mange former, kan være for kortere eller længere tid, og det kan meget vel være løsningen for USA her og nu at lade staten overtage de to største og mest kriseramte amerikanske banker, Bank of America og Citigroup.

Noget taler imod, og andet taler for en nationalisering af de amerikanske banker. I Sverige overtog staten de største banker, da landet i 1992 befandt sig i en national finanskrise. Nationaliseringen genoprettede finanssektoren, og staten tjente, viser et studie fra the Federal Reserve Bank of Cleveland, senere omkring 58 procent på salget af aktierne. Langt mere, end hvis den bare havde lånt bankerne penge.

Det var dybest set lukkethed og uigennemskuelighed, der skabte finanskrisen. Derfor er det også - uanset om Obama og hans hold vælger at nationalisere bankerne - et positivt signal, at alle muligheder nu diskuteres åbent i USA.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu