MORTEN SKRIVER er navnet på en af vore originale tænkere, der opererer i feltet mellem kunst og videnskab med glimt i øjet, men også med alvorlig klangbund. Dem har vi ikke så mange af. En Bjørn Nørgaard uden tvivl - eller man kan sammenligne med filosofiens Arno Victor Hansen, der ved diverse lejligheder har krænget al vanetænkning af sig, så man lige tænkte hovsa, kan det også hænge sådan sammen? Visse fremtidsforskere har den samme evne. Det giver ilt og inspiration. Morten Skriver demonstrerede originaliteten, da han for nogle år tilbage var oplægholder ved Informations seminar i Åbenrå for en række toppolitikere og topkulturfolk. F.eks. da han kom ind på noget med, at tips og lotto havde afløst kristendommen som religion, hvorfor kirkerne retteligen burde afløses af tips- og lottotempler. Han fik sagt noget rigtigt og samtidig folk til at more sig. Han har også skrevet en bog med titlen Blomsternes filosofi, været lektor ved kunstakademiet og er ikke mindst billedkunstner.
Alt dette for at komme frem til det seneste udspil, en bog fra forlaget Tiderne Skifter med titlen Skønhedens befrielse. I den beskriver han, som mange har gjort det igen-igen, at det går ad helvede til i denne verden, hvad bæredygtighed angår, men det er ikke det interessante, for det ved vi godt. Det mere interessante synspunkt er, at der er en dyb sammenhæng mellem skønhed og økologiske, bæredygtige løsninger. Hvis vi sadler om, får vi simpelthen en smukkere verden. Lige nu lever vi i en grim, grim verden, hvor det oser og ryger som nede i helvede. Det ser man bare ikke på reklamerne.
I et interview i dagbladet Politiken (2.1.) uddyber han:
"Bilen er altid blevet fremstillet som et fuldkommen fritsvævende element. De kører på en bjergvej eller svæver mellem skyerne. Eller står på en dugvåd vej om morgenen i en skov og funkler overjordisk. Den bliver aldrig afbildet i sin naturlige sammenhæng i trafikken på motorvejene. Bilreklamen er et billede på, hvordan vi systematisk bliver udelukket fra at se sammenhængen mellem tingene."
Det samme gælder burhønsene og deslige, hvor retten præsentere sig smukt på tallerkenen, mens man ikke ser dem ikke vade lårene af hinanden i trængsel.
DYBEST SET er det noget vrøvl, for æstetisk skønhed er ikke noget absolut, og selv om de moderne, strømlinede vindmøller er smarte at se på, hvis man altså synes det, så er lamborghinien det vel også? Og hvis man ser på, hvad der er godt og rigtigt for verden og definerer det som skønhed, så er det jo altså ikke æstetik, men etisk skønhed.
Alligevel kan det være en nyttig øvelse, Morten Skriver lægger op til. Da japanerne byggede verdens hurtigste tog, Shinkansen, var det dem om at gøre, at den blev et designmæssigt under, idet det kunne flytte folk fra privatbilismen over til kollektiv trafik, hvilket skete. Hvad angår ren natur, vil der uden tvivl være tale om en skøn hovedgevinst.
