"Tiden er kommet til at gennemføre en reform af skattesystemet. En skattereform skal gøre det mere attraktivt at yde en ekstra indsats. Sigtet er en markant sænkning af skatten på arbejdsindkomst, som skal stimulere ar"ejde og virkelyst."
VK's regeringsgrundlag fra 2007.
Om få uger offentliggør regeringens skattekommission sine anbefalinger til en fremtidig skattereform. Reformen skal løse to problemer. Den skal nedsætte skatten på lønindkomster og derved gøre det attraktivt at arbejde mere, og så skal den være med til nedbringe vores energi- og ressourceforbrug til gavn for miljø og klima. I godt et år har kommissionen arbejdet tæt sammen med regeringens embedsmænd om at udarbejde modeller og forslag til "en markant sænkning af skatten." Men man tror næsten, det er løgn: Det sker uden overhovedet at undersøge, hvad der skal til, og hvad der virker. Vil lavere skatter få os til at arbejde mere eller mindre? Svaret blæser i vinden, økonomerne strides, og sandheden er, at virkningen af lavere skat er helt forskellig, om man er rig eller fattig, ung eller gammel, mand eller kvinde. Det videnskabelige materiale på området er meget tyndt, og som Information kunne skrive i går, så sår en af landets førende økonomer alvorlig tvivl om, hvorvidt det overhovedet kan bruges til noget i en tid med meget lav ledighed.
"Det betyder ganske meget for de valg, politikerne skal træffe, hvordan effekterne af en skattereform er også om 10, 20, 30 år. Men grundlæggende er de beregninger, man har i dag, ikke nuancerede nok," siger professor og tidligere vismand Nina Smith og lægger sig på linje med en række andre kritiske økonomer.
Og hun ved, hvad hun taler om, for hun har selv været med til at udarbejde det statistiske materiale omhandlende nogle tusinde danskeres adfærd tilbage i 1996, som stadig den dag i dag ligger til grund for påstanden om, at lavere skat vil få os til at arbejde mere.
"Jeg synes, at det er bedst at tage udgangspunkt i fakta i stedet for en lidt religiøs tro på, hvad størrelsen af effekterne vil blive," tilføjer Nina Smith.
Men skattekommissionen med socialdemokraten Carsten Koch i spidsen arbejder helt i blinde - formentlig fordi mandatet fra regeringen er bundet: Levér en begrundelse, så sætter vi skatten ned. Skattelettelser er først og fremmest et politisk projekt, som er kommet på den politiske dagsorden efter hårdt pres fra det tidligere Ny Alliance og de konservative. For at få det til at blive accepteret af Socialdemokrater og Dansk Folkeparti er reformen siden spundet ind i nogle økonomiske samfundshensyn og teorier om dynamiske effekter, som det er svært at dokumentere, og regeringen og dens kommission har altså end ikke gjort sig den anstrengelse at forsøge at verificere påstanden. I stedet siger den konservative skatteordfører, Mike Legarth, til Information:
"Der er nok økonomiske fagfolk, der har udtalt sig, til at overbevise mig."
Der er ikke nogen tvivl om, at skat på arbejde virker adfærdsregulerende. Men problemet er, at der eksisterer to modsatrettede effekter. Der er dem, som tilskyndes af at få flere penge ud af at arbejde mere, og som vil gøre det for at få råd til en ny sofa eller en rejse til syden. Og så er der dem, der vil bruge de ekstra udbetalte kroner til at holde mere fri og arbejde mindre. Man kan forestille sig børnefamilien, hvor en skattenedsættelse vil få den ene af ægtefællerne til at gå på deltid, fordi der nu er økonomisk rum til det. Det store spørgsmål for økonomerne er, hvilken effekt der er størst. Et skud fra hoften er, at kvinderne i den offentlige sektor vil være tilbøjelige til at arbejde mindre, mens mænd i karrierejob vil arbejde mere. Men det er kun et skud, for vi ved det ikke. Ingen har gjort sig den umage at undersøge fænomenet.
Når det gælder det andet formål med regeringens skattereform: at omlægge afgifter til gavn for miljø og klima, er der derimod ikke nogen tvivl om, at det vil virke regulerende på adfærden at sætte afgifterne på blandt andet energi og varme i vejret. Problemet er her, at jo mere de højere afgifter får os til at spare, des lavere bliver provenuet for statskassen. Så hvis højere afgifter både skal få os til at spare og finansiere lavere skat på arbejde, så skal de ganske voldsomt i vejret. Og det er trods alt ikke realistisk. En markant lettelse af skatten på arbejdsindkomster, som regeringen jo har lovet, kan altså kun blive til virkelighed, hvis lettelserne bliver ufinansierede. Og det er netop, hvad regeringen lægger op til for en periode. Skattelettelser skal nu være med til at sætte gang i økonomien. Et ualmindeligt dårligt middel, hvilket de fleste økonomer er enige om, fordi offentlige investeringer er langt mere effektive. Måske er det tid til gode gamle borgerlige argumenter om, at pengene har det bedst i borgernes lommer. Det ville gøre skattedebatten meget lettere.
