Leder

Ro på reformen

16. januar 2009

"Udvikling forudsætter afvikling - det gælder også gymnasiereformen."

Ordene kommer fra konklusionen på den nye evaluering af gymnasiereformen. I evalueringen, der blev præsenteret i går, gav over halvdelen af gymnasielærerne udtryk for, at elevernes færdigheder i de specifikke fag er blevet ringere efter reformen. Det er langt fra første gang, at gymnasiereformen er blevet beskyldt for at sænke elevernes faglige kunnen af dens talrige kritikere. Reformen, der blev vedtaget af et bredt flertal i folketinget fra SF til DF, er ellers blevet kaldt både en'revolution' og 'historisk'. Men historien om gymnasiereformen har dog indtil videre mest handlet om forvirrede elever, stressede lærere og et øget administrativt pres på ledelsen. For det skulle gå så stærkt med at revolutionere det forældede gamle gymnasium, at der hverken var tid til at lytte til kritikken eller til at sætte gymnasielærerne ind i, hvad der nu skulle ske. "Og så skal det jo gå galt," som formanden for gymnasielærerne, Gorm Leschly, sagde til Information i går.

Undervisningsminister Bertel Haarder, som ikke selv har stået fadder til reformen, har haft en håndplukket følgegruppe af eksperter til nøje at overvåge reformens indvirkning på uddannelserne fra dag ét. Gymnasiereformen var ikke mere end et par måneder gammel, før de første forslag til ændringer kom. Og den historiske reform har siden været forfulgt af såkaldte 'justeringer' fra ministeriets side. Oftest til det bedre. Men reformens mange skavanker og ændringer helt fra starten gør, at det ikke kan undre, hvis de første reformstudenter i den såkaldte skraldespandsårgang ikke er blevet så gode til at lære at bøje tyske verber eller løse ligninger.

Men lærernes udsagn om faldende faglighed er ikke kun et spørgsmål om en kaotisk start for gymnasiereformen. Den er også et spørgsmål om, at den klassisk orienterede enkelfaglighed i det gamle gymnasium er blevet nedtonet i forhold til en mere anvendelsesorienteret flerfaglighed. Relationen mellem de forskellige former for faglighed er imidlertid uklar, konkluderer evalueringen. Og det er der måske ikke noget at sige til - for hvad er faglighed i grunden? Er det at kunne finde løsningen på en matematisk ligning, fordi det står i pensum, eller er det at vide, hvad du kan bruge matematik til ude i det virkelige liv? Eller er det noget helt tredje? Evalueringen af det nye gymnasium viser, at eleverne rent faktisk ved mere om, hvad matematik kan bruges til i andre sammenhænge end en matematiktime, end før reformen. Og det er vel også en viden, der er værd at samle på i et samfund, der i stigende grad kræver innovation, kreativitet og selvstændighed.

Forligspartierne vil helt sikkert ikke sidde meldingen om faglige forringelser overhørig, men man kunne for gymnasiets skyld håbe på, at de vil begrænse ændringer til det absolut mest nødvendige, så gymnasierne kunne få lidt ro på reformen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Einar Carstensen

Jeg citerer:
"Relationen mellem de forskellige former for faglighed er imidlertid uklar, konkluderer evalueringen. Og det er der måske ikke noget at sige til - for hvad er faglighed i grunden? Er det at kunne finde løsningen på en matematisk ligning, fordi det står i pensum, eller er det at vide, hvad du kan bruge matematik til ude i det virkelige liv?"
kunne der også have stået:
"Relationen mellem de forskellige former for faglighed er imidlertid uklar, konkluderer evalueringen. Og det er der måske ikke noget at sige til - for hvad er faglighed i grunden? Er det at kunne læse og forstå en tekst, fordi det står i pensum, eller er det at vide, hvad du kan bruge et bibliotek til ude i det virkelige liv?"?