Leder

Skævvredet medicinforbrug

Debat
2. januar 2009

Knapt er fadeburet tømt og den sidste julepølse fortæret, før dagbladet Politiken på det nye års første dag kunne rapportere, at antallet af danskere, der tager kolesterolsænkende medicin for at undgå hjertekarsygdomme og blodpropper, er steget med 233 procent siden 2003. I alt spiser 435.177 danskere i dag medicinen og i en tid, hvor den såkaldte fedme-epidemi hærger, kan det forekomme logisk, at forbruget af forbyggende livsstilsmedicin øges kraftigt. Men læger og forskere har peget på, at behandlingen alt for ofte gives til folk, der ikke har behov for medicinen. Et moderne problemkompleks, der kan opsummeres som 'medicin til raske', og som ikke kun indbefatter kolesterolmedicin men mange andre behandlingsmidler.

Der er sket en glidning fra 'difficulties' over 'dysfunction' til 'disease'. Behandlinger, der er udviklet til at afhjælpe problemer for en snævert defineret gruppe, markedsføres bredt. Det var først, da den potensfremmende medicin Viagra lanceredes til en bredere modtagergruppe, at midlet begyndte himmelflugten i salgskurverne. Læge og næstformand i Etisk Råd, Lotte Hvas, har i sin nyligt offentliggjorte doktorafhandling vist, hvordan kvinder i overgangsalderen tidligere blev sygeliggjort og anbefalet at tage hormoner i mange år. Da det senere viste sig, at medicinen havde store bivirkninger, faldt salget af hormoner drastisk, og syndromet forsvandt. I dag føler kvinder i overgangsalderen sig ikke specielt syge, viser Hvas' interviewundersøgelser, og begrebet klimakteriesyndrom er helt forsvundet ud af lægemiddelkataloget.

Dilemmaet er, at de praktiserende læger bruger mere og mere af deres tid på at snakke livsstil og risiko for fremtidige sygdomme med raske mennesker. Flere og flere får medicintilskud af mindre grunde, f.eks. forhøjet blodtryk og potensproblemer, og de knappe sundhedsressourcer bliver allokeret til forholdsvis raske mennesker. Hvis folk selv betaler, regulerer markedsmekanismerne, men mekanismerne bliver sat delvist ud af kraft med offentlige tilskud, hvilket også tidligere har fået regionsformand Bent Hansen (S) til at råbe vagt i gevær over for det stigende forbrug af f.eks. kolesterolmedicin.

Mens budgetterne til livsstilsmedicin eksploderer, forudser forskerne, at den såkaldte præstationsfremmende medicin som hukommelsespillen i fremtiden vil være en lige så almindelig del af apotekernes sortiment, som f.eks. pillen, der kurerer kræft. Problemet er, at det offentlige stort set ikke finansierer kritisk forskning på disse felter. Desuden undlader myndighederne at tage stilling til, hvorvidt det ud fra en samfundsmæssig betragtning er tilrådeligt at lade den medicinsk definerede normaltilstand være op til den enkeltes eget valg. Vi er på vej mod et nyt sundhedsparadigme, hvor man går fra at lindre og helbrede til at forebygge og forbedre uden offentlige debat og med risiko for, at de eneste, der rigtig profiterer af udviklingen, er medicinalvirksomhederne. meth

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Oreskov

Livsstilssygdomme og livsstilsmedicin er, forenklede begreber der reducere, komplekse medicinske og sociale fænomener til endimensionale størrelser. Og der er tale om grove forenklinger. Hvad angår både diabetes 2. og forhøjede kolesterol, så er begge lidelser overvejende arvelig betinget. Kostregulering har desværre meget ringe indflydelse på disse fænomener, måske rygning og motion i tilfældet diabetes 2. Jeg nævner kolesterol problemet, fordi det i artiklen fremhæves, som afledt af frådseri i julepølse og andet overflod. Resonere man videre, når man hurtigt til den konklusion, at livsstilssygdommen så sandelig er den syges egen skyld, og hvorfor i alverden skal samfundet (vi andre) betale til det. Det er selvfølgelig, den liberalistiske tænkemåde der her slå igennem, enhver råder for sit! Derfor er det også gebrækkeligt, at se en socialdemokrat forholde sig så dumt i denne sag som Bent Hansen.
Begrebet livsstilssygdomme stigmatisere dem, der lider af disse sygdomme, og jeg må derfor blussende af skam tilstå, at jeg lider af flere af slagsen. Jeg er imidlertid hverken nævneværdig overvægtig, rygere eller en person der gnasker julepølse! Alligevel har jeg et for højt kolesteroltal af arvelige årsager; mit kolesteroltal påvirkes ikke ret meget af kostreguleringer. Jeg så min far dø i en ung alder af hjertekarsygdomme og ligeledes de fleste af hans 9. brødre. Ingen af dem havde tid eller råd til at dyrke nogen bestemt livsstil – de var alle hårdt arbejdende proletarer. Da jeg ikke selv kunne tænke mig samme skæbne, tillader jeg mig at tage kolesterol sænkende medicin, uden dårlig samvittighed eller moralske skrupler. Så kære venner, kunne vi ikke få debatten derhen, at den bliver ført på et forsvarligt fagligt grundlag, og uden person forfølgelser af de uheldige mennesker der er ramt af sygdomme, der kræver forebyggende medicin.