Leder

'Stadig masser af arbejde'

Debat
9. januar 2009

Den anerkendte historiker Avi Shlaim har i avisen The Guardian defineret kriterierne for en slyngelstat: Den bruger terror som politisk middel, den har masseødelæggelsesvåben og den tilsidesætter international lov. Beskrivelsen passer på Israel, der nu på 14. døgn tæppebomber halvanden million mennesker på et areal så stort som Langeland med dens blot 13.800 indbyggere.

Almindeligt dødelige protestanter og ateister, som stort set bemander denne avis, er i det daglige afskåret fra at skrive sådan om Israel, for det medfører hademail og anklager for antisemitisme. Men Avi Shlaim er israeler og som sådan loyal overfor idéen om Israel som jødernes hjemland.

Desto mere tankevækkende er hans insisteren på at kalde en spade for en spade, når han med en parallel fra 1948 omtaler sit land som "en gangsterstat med absolut skruppelløse ledere". En betegnelse, Information aldrig vil vove at bruge - vi må nøjes med at påpege, at Mellemøstens selverklærede 'eneste liberale demokrati' har en notorisk tyveknægt som premierminister, en tidligere Mossad-agent og barnebarn af en kendt Irgun-terrorist som udenrigsmister og forsvarsministeren er tidligere kommandosoldat, der har brugt det meste af sit voksne liv på at slå arabere ihjel. Resten af Israels krigskabinet er generaler, der vil afvaske skammen fra Libanon-fiaskoen i 2006 og sikkerheds-chefer, for hvem 'moderat fysisk pres' er en vane og 'diplomati' et ord på et ukendt sprog.

Det er de folk, der sælger myten om Israel som uskyldigt, sagesløst offer for islamistisk terror. Her er det så, at ansvarlige lederskribenter (og i øvrigt Shlaim) husker, at Hamas heller ikke er sart, når det kommer til angreb på civile israelere. Deres Qassem-raketter rammer ganske vist sjældent - over tre år er 11 israelere dræbt - men det er næppe med islamisternes gode vilje. Så er det sagt. Overfor denne statistik står tabet af menneskeliv i Gaza som følge af israelsk statsterror: 1290 heraf 222 børn i perioden 2005-07 og 170 i 2008 før det igangværende angreb, hvis tabstal i sagens natur ikke er gjort op. Men tal er selvfølgelig absurde når de angår uskyldige ofre.

Det giver mere mening at se på, hvem der lyver, og i det stykke kommer de israelske 'liberale demokrater' i Jerusalem også ind som sikre vindere. Et 'nationalt informationsdirektorat' til fabrikation af falsk virkelighed blev oprettet i foråret. Tzipi Livni inddrog sine diplomaters nytårsorlov og sendte dem på arbejde som påvirkningsagenter forud for bombningerne. Det kan konstateres, at det er lykkedes at fremstille gerningsmanden som offer, ulven som lam.

Men det var Israel, ikke Hamas, der brød den skrøbelige våbenhvile fra juni til oktober, da kommandosoldater overskred grænsen og dræbte seks Hamas-militante efter 'i dage' at have observeret en tunnel nær grænseområdet. Det var Tzipi Livni, der i Paris afviste et fransk forslag om 48 timers 'humanitær våbenhvile' med den motivering, at "der ikke er nogen humanitær krise i Gaza". Det var Hamas, der foreslog forlængelse af våbenhvilen på betingelse af, at Israels kværkende blokade, der hver dag dræbte syge og svage, blev hævet som aftalt allerede i juni. Israels version er, at Hamas sagde nej til en forlængelse af våbenhvilen og hældte raketter i hovedet på dets borgere, og "det er enhver stats pligt at beskytte sine borgere", som den klæge præsident Shimon Peres sagde på CNN, der er tale om 'selvforsvar mod den grimme terror'. I det hele taget er det surrealistisk at høre de globale tv-kanaler transmittere israelske udsagn, hvis løgnagtighed fremgår af den samtidige billedside.

Og som de seneste dages våbenhvilebestræbelser illustrerer: Israels projekt er ikke at 'svække Hamas', men at udradere Hamas. Den islamiske modstandsbevægelse passer ikke til Israels (og EU's og USA's) demokratiske skonummer, skønt den er valgt ved fuldt demokratiske valg. Israels foragt for arabiske menneskeliv er veldokumenteret gennem mange år, men blev hver gang undskyldt med, at det jo var anti-demokratiske fanatikere, der blev nakket, ikke rigtige mennesker. Den knage blev demonteret i januar 2006, så der var ikke andet at gøre end at give Hamas af grovfilen med villig støtte af bl.a. den danske regering. Hamas skal fjernes, hvis Israels koloniprojekt skal lykkes, nemlig at kreere en nabostat, der kan levere gadefejere til Tel Avivs villaveje. Men som den militære talsmand Avital Leibovich sagde i går: "Vi har stadig en masse arbejde foran os". Det udsagn lyder til en forandring som sandt. Må Gud se i nåde til dem, der kommer på tværs af dette arbejde. For det bliver grimt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er det bedste du nogensinde har skrevet!

Bravo !

Varm hilsen og god arbejdslyst!

Ellen Rohde

Niels Planeta Jensen

"Men det var Israel, ikke Hamas, der brød den skrøbelige våbenhvile fra juni til oktober, da kommandosoldater overskred grænsen og dræbte seks..."

(har lige tilladt mig at citere!)

I dagens (13.01.2009) 18.30 TV-Avis på DR1 siger Anders Fogh på dagens pressemøde: "Vi skal huske, at det var Hamas, der startede krigen ved at sende raketter ind over Israel osv."

Har Statsministeren eller lederskribenten ret?

Vil Information mon udbygge sin (e)'s påstand, så vi evt. endnu engang kan undres over en statsminister som taler mod bedre vidende.

Tilslutter mig i øvrigt Ellen Rohdes varme hilsen.