Leder

Der var en, der var to

Debat
8. januar 2009

Hvad skal vi med to statslige tv-stationer i et land med omkring 5,5 millioner indbyggere? Ser man bort fra de bagvedliggende historiske årsager og betragter de to kanaler forudsætningsløst, kan det undre, at man har en statslig licensfinansieret public service-kanal ved siden af en reklamefinansieret public service-kanal.

Spørgsmålet stilles, fordi seneste nyt i føljetonen om den konkurs-truede tv-kanal er, at en redningsplan formentlig vil betyde, at der fra 2012 indføres brugerbetaling på TV 2. Gider man ikke se TV 2, kan man alligevel ikke være ligeglad, for Socialdemokraterne stiller angiveligt som betingelse for at gå med til den foreliggende redningsplan, at licensen til DR samtidig forhøjes. Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger regner regeringen i øjeblikket på en model, hvor licensen fremover skal følge den reelle lønudvikling.

Altså ender hele den årelange historie om TV 2's finansiering sandsynligvis med, at det bliver dyrere at se tv, uanset hvilken holdning man måtte have til statsligt eller privatfinansieret tv. Det kunne jo godt ligne noget rod.

Set i bakspejlet kunne meget have været undgået, hvis det var lykkedes at sælge TV 2 dengang, hvor kanalen i realiteten var blevet gjort klar til salg. Hvilket betyder, at TV 2 stadig i dag er indrettet som en privat virksomhed - der blot ikke kan sælges. Som man måske husker, blev salget forhindret af en klage til EU-Kommissionen fra de private selskaber SBS og Viasat. I 2004 afgjorde Kommissionen, at TV 2 skulle tilbagebetale 628 millioner kroner i ulovlig statsstøtte. Med renter løb det op i omkring 1,1 milliard kroner. Men i efteråret 2008 omgjorde EF-Domstolen afgørelsen. TV 2 havde ikke modtaget for meget ulovlig statsstøtte. Dermed er TV 2's trængsler imidlertid langt fra slut, idet hovedkanalens underskud vokser og vokser og risikerer at tage livet af hele stationen.

Skal denne uendelige føljeton nogen sinde nå frem til en form for slutning, happy eller ej, så ser det efterhånden fornuftigste ud til at være en ren privatisering af TV 2. Eksempler fra Skandinavien viser, at dette ikke behøver at være identisk med dårligere tv, og samtidig vil et rent snit omsider give stationen mulighed for at opbygge en mere langsigtet arbejdsro på stabile præmisser. Om brugerbetaling er identisk med en sådan, eller om stationen (sandsynligvis) stadig skal trækkes med et pêle-mêle af offentlige og private midler med dertil hørende politikermagt til at omgøre eksisterende organisationsstrukturer, vil vise sig, når den færdige redningsplan foreligger.

Men hvis TV 2 privatiseres, vil en licensforhøjelse da være en pris, der er til at leve med. Det vil gavne begge stationer. ks

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Knud Ejstrup Larsen

"Eksempler fra Skandinavien viser, at dette ikke behøver at være identisk med dårligere tv,..."

Hvis der hermed menes "en god film uden afbrydelser", så er jeg skeptisk. TV 4 Sverige kan finde på at bringe 15-20 minutters reklamer 5-10 minutter inde i en serie eller film. TV 2 Norge er mere tilbageholdende . De fleste reklamebreaks er meget korte, og lange breaks er oftest nyhedsudsendelser, men irriterende er det alligevel. Bortset fra dette er der langt imellem virkelige kvalitetsfilm. Det er den brede fællesnævner der dominerer. Her er DR TV, Sverige TV 1 og 2 og NRK langt, langt bedre.