Leder

En anden verden er mulig

30. januar 2009

I tirsdags væltede den første regering på grund af finanskrisen, da Islands statsminister Geir Haarde kastede håndklædet i ringen efter stærkt folkeligt pres. Det skete efter 18 års konservativt styre, der har været præget af stærk tiltro til markedskræfterne. Einar Már Gudmunssons essay i gårsdagens Information var et frådende velskrevet udtryk for den islandske befolknings vrede over, at samfundets selvoptagne globalt orienterede elite har trukket samfundet ud i økonomisk uføre - med politikernes velsignelse: "Statsminister Geir Haarde siger, at krisen bare er en ubehagelig storm, der kom fra udlandet, omtrent som uvejret i sidste uge, og hvis det ikke var sket, hvis ikke det havde blæst, så havde alt været i skønneste orden. Der ville egentlig slet ikke have været noget i vejen, hvis vanviddet blot havde kunnet fortsætte."

Dagen efter den islandske regerings fald begyndte World Economic Forum sit årlige Davos-møde i Schweiz med temaet: At skabe verden efter krisen. Her deltager 2.500 repræsentanter fra verdens økonomiske og politiske elite fra flere end 90 lande.

Efter de foreløbige reportager at dømme er stemningen i alpebyen generelt deprimeret. BBC's erhversredaktør, Tim Weber, fortæller, at til markant forskel fra tidligere år, har alle dette års møder en nedslået stemning over sig, og "med faldet af gamle sandheder - eksempelvis antagelsen om, at det frie markeder ordner alt - forekommer diskussionerne undertiden at være retningsløse." En hård dom over deltagerne, som i egen selvforståelse skaber fremtiden. Weber opdeler dem i to kategorier "enten ydmygede eller dybt berørt" - og udelader dermed en tredje kategori, de vrede deltagere, der tæller navne som Kinas premierminister Wen Jiabao og Ruslands premierminister Vladimir Putin. Onsdag langede begge ud efter den tidligere amerikanske regerings uansvarlige økonomiske politik og amerikanske kapitalisters blinde jagt på profit. Vreden er forståelig - bare for et år siden regerede både Jiabao og Putin over økonomiske kernekraftværker. Nu er kraften alvorligt svækket af det bratte fald i kinesisk eksport og faldet i olie- og gaspriser.

Det er påfaldende, at de to hovedtalere på førstedagen kommer fra lande, der "ikke er specielt demokratiske for nu at sige det diplomatisk" som Saziye Gazioglus, økonom fra University of Aberdeen, bemærkede i gårsdagens Information. Og måske afspejler det, at den vestlige verdens demokratiske politikere ikke er ret stolte over deres indsats før krisen rullede og udløste en strøm af bankredningspakker.

Ligeledes er det påfaldende så få topfolk fra bankverdenen, der er troppet op - om end forståeligt: For det første er det dårlig stil for et kriseramt selskab at sende direktøren til Davos. For det andet har den globale finanselite knækket selvtilliden og lidt et alvorligt ansigtstab.

Einar Már Gudmonsson og de mange demonstrerende islændinge er med rette rasende over, at deres folkevalgte politikere i årevis opgav at kontrollere økonomien og bragte landet ud i det, som økonomer kalder 'teknisk set bankerot', mens toppen af landets erhvervsledere blev rejsende profeter i foredrag om 'den islandske model'. Og sammenfaldet af den islandske regeringskrise og Davos-mødet er et sindbillede på verdens tilstand.

Opfinderen af World Economic Forum, Klaus Schwab, advarede tidligt i halvfemserne Davos-deltagerne mod at fremme en globalisering, som kun tjente et mindretal. Sammen med andre hovedkræfter bag det årlige møde, insisterer han på, at World Economic Forum skal være avantgarde med hensyn til at overbevise internationale erhvervsledere om deres sociale ansvar. På det seneste har Klaus Schwab således understreget behovet for, at de påtager sig et ansvar for at imødegå klimaforandringerne.

Det er al ære værd - men al erfaring viser, at det er en dårlig idé at deponere ansvaret for fremtiden hos folk, hvis første prioritet er at tjene penge på den.

Markedskræfterne har - nok en gang - afsløret sig som farlige regenter. De skal tøjles grundigt for at være til nytte for menneskeheden og ikke bare for udvalgte mennesker. Som FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan betonede i sin tale til forsamlingen i Davos, så er verden plaget af forbundne kriser: En global økonomisk recession, usikkerhed omkring energiforsyningen og udsigten til klimaforandringer. Læg dertil, at ulighed, sult, sygdom og risikoen for voldelige konflikter forværres af krisen - og behovet for handling er åbenlys.

Tilliden til at markedskræfterne fikser alt har spillet fallit. Den erkendelse rækker langt ud over de globaliseringskritiske kræfter som ad åre har deltaget i voldsomme protester eller været drivende i World Economics modstykke World Social Forum, som i år finder sted i Brasilien under det lysende slogan: En anden verden er mulig. Under denne paroles vajende fane skal folkevalgte tage ansvaret for verdens gang på sig. En Obama er ikke nok.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Ja, en anden verden er mulig, men et opgør med klepto-liberatlisme i Danmark, skal man se langt efter. Vi bliver højest ramt af efterskælvene fra landene omkring os... For i Danmark, går det ufatteligt godt, og vi kan snart købe hele verden til 1/10 af prisen.

Ja, en anden verden er mulig - og tilliden til markedskræfterne kan ikke længere vedligeholdes.
Det erkender vist de fleste - åbenlyst - eller stiltiende.

Men hvor længe skal vi stå og spejde efter denne anden verden?

Hvor er alle de højt uddannede og erfarne økonomer, som ellers ikke plejer at holde sig tilbage, her hvor vi skal til at bygge en ny og bedre økonomisk verden op?

Den rungende tavshed fortæller sin egen historie, synes jeg.

M.v.h. Arne.

"Det er al ære værd - men al erfaring viser, at det er en dårlig idé at deponere ansvaret for fremtiden hos folk, hvis første prioritet er at tjene penge på den."

Lige præcis.

De almindelige islændinge har altså også et ansvar; de har optaget lån i EURO, Dollars eller Schweizer-francs i det lønlige håb om at huspriserne mm. bare blev ved med at stige og stige. Det gjorde den så ikke! Og dermed blev gælden lige pludselig dobbelt eller tre-dobbelt så stor.

Og rent faktisk er det sådan, at islændinge nok skal klare sig; de brokker sig nemlig ikke over at vejen går i stykker når jordskælvet kommer; de sender bare nogle lastbiler ud og laver det. Og de skændes heller ikke om hvem der skal betale; de gør det bare...

Mht. økonomerne har der lige været to økonomer i TV2 News som åbenbart stadig tror, at skatte-lettelser løser alt. Og at markedet løser alt. Og rent faktisk så brugte begge økonomer ordet 'tro' om dynamiske effekter af skatte-lettelser som så skulle sørge for at folk blev længere på arbejds-markedet. Læg mærke til ordet 'tror' som er et andet for - vi ved det faktisk ikke, men vi håber faktisk, at det er sådan det bliver...

@ John Fredsted

"Det er al ære værd - men al erfaring viser, at det er en dårlig idé at deponere ansvaret for fremtiden hos folk, hvis første prioritet er at tjene penge på den."

"Lige præcis."

Jeg er enig dig, men problemet er jo, at et stort, meget stort antal mennesker tror eller mener det modsatte.

USA er vel et af de lande, hvor rigtigt mange mennesker, på trods af, at de befinder sig i et uføre, som vi vel dårligt ... endnu, rigtigt kan forholde sig til, alligevel tror på ”markedets” uendelige visdom. De tror også på den enkeltes frie muligheder på trods af, at erfaring og statistik herom viser det modsatte. Er det fordi de har adgang til billige fødevarer, som de ganske vist blive syge af, ikke bare federe og federe, og har (eller har haft) adgang til billige biler og benzin, at de tror, at alt går godt, og at de nok også en dag ender som ”Bill Gates” ?

Hvorfor ser de ikke, hvad det er, der sker med dem ? Hvorfor ser de ikke, at de rige og meget rige ser helt anderledes ud end de selv, og at de dér selvskabte milliardærer, som der da vist ér nogle af, er får, og at der er langt imellem dem ? Hvorfor ser de ikke det enorme svælg mellem de få og dem selv ? Er det fordi, medierne – især TV, viser en hverdag, hvori ”de selv” faktisk klarer sig godt ... fede, meget fede mænd bliver vist som store kvindeforførere, blot for at nævne et vulgært eksempel, osv ?

Er de ligesom katolikerne, der bliver trukket rundt ved næsen af den hvidklædte herre i Rom, i troen på, at alting bliver bedre, når de engang dør ? Jeg skal skynde mig at sige, at de fleste andre religioner jo kører lignende programmer for deres menigheder.

Og i Danmark ? Nu sidder Rasmussen på ottende år og er igang med at profilere sig selv og nedrive et rimeligt velfungerende samfund med forfald, voldskriminalitet og dårligt fungerende offentlige institioner til følge, bortset fra på de riges privathospitaler, de riges private skoler, og i de riges boligområder bevogtede af private vagtværn, osv, osv – modellen er kendt fra USA ... og danskerne er glade eller måske ligeglade, og ikke bare de rige og meget rige.

Hvorfor ?

@Per Jongberg: Ja, det må du nok spørge om.

Det forekommer mig, at der er noget demokratisk kataklysmisk over det hele: Vi kommer til at stemme os selv lige lukt ned i afgrunden.

Dumheden tynger vores planet så voldsomt, at det er et under, at den ikke dumper ud af vores galakse [sådan lidt fysiker-humor].

@ Jens Bryndum

Jeg har set billeder og læst artikler om fænomenet, men jeg kan ikke lige hive dem ud af mit "arkiv". Har også læst artikler om borgerværn o.l.

Fænomet omfatter også ... mine osv, osv'er, alskens beskyttelses- og alarmssystemer, som det igen er de rige og de meget rige, der kan betale.

Den anden side belystes af en artikel om det indre København, hvor et opkald til politiet blev besvaret med: "Hvorfor flytter du ikke bare et andet sted hen" ... lidt billigt af mig, indrømmer jeg, men blot for at belyse ekstremerne.

Politireformen gik jo i sammen retning; Sænk niveauet og borgerne finder så selv på alternativer ... dvs de borgere, der kan betale.