Leder

... og verdens tilstand

Debat
23. januar 2009

To nyheder tikkede ind i går. Den første fra de sydligste himmelstrøg: Også Antarktis er ramt af global opvarmning. Forestillingen om, at Antarktis køler af, mens resten af verden varmer op, holder ikke, rapporterer forskere fra University of Washington. I tidsskriftet Nature påviser de med nye data, at temperaturen på det sydlige kontinent faktisk har været stigende i 50 år. Særlig markant - og i sig selv velkendt - er opvarmningen på den Antarktisk Halvø, hvor polarforskere netop nu tæller ugerne til, at den gigantiske Wilkins Ice Shelf - dobbelt så stor som Sjælland - kælver på grund af områdets opvarmning. "Den hænger i en tråd," siger glaciologen David Vaughan, British Antarctic Survey, til Information fra Antarktis. Det er sådanne meldinger og de betydelig mere skræmmende meldinger fra Arktis i nord, der nu får klimaforskere til at råbe på en stærkt accelereret indsats for at bremse udledningerne af CO2. En af dem er NASA's chefklimaforsker, James Hansen, der har forsøgt at råbe politikerne op i 20 år og nu betegner situationen som så alarmerende, at det er nødvendigt at afvikle verdens kulkraftværker inden 2020, med mindre de kan udstyres med den endnu eksperimentelle CCS-teknologi til indfangning og deponering af røgens CO2.

Gårsdagens anden nyhed handler netop om kul og kommer fra Bruxelles. Her har formanden for EU-Parlamentets miljøkomité med rent juridiske argumenter skrottet et forslag om at indføre CO2-grænseværdier for nye kulkraftværker i EU. Forslaget lød, at nye værker kun kan tillades, hvis de udleder mindre end 500 gram CO2 pr. kilowatt-time, hvilket i praksis betyder stop for nye værker, der ikke har CCS-systemet indbygget eller kombinerer kul med en stor andel biomasse. Helt i tråd med James Hansens appel. En sådan CO2-grænse kan frem til 2030 spare atmosfæren for 340 mio. ton CO2 - svarende til seks-syv års danske udledninger - hvis grænsen gjaldt nye værker fra 2015. Og fem gange så meget, hvis grænsen også gjaldt eksisterende kulværker fra 2025. Men forslaget er altså nu begravet. Med formelle argumenter, men afspejlende, at der i EU-Parlamentet - som i EU's Ministerråd - er flertal imod. Man henholder sig til, at EU har sit CO2-kvotesystem, som via markedsmekanismens mirakler vil sikre, at CO2-udledninger fra kraftværker og industrier holder sig under det vedtagne - men utilstrækkelige - CO2-loft for 2020.

Der er omkring 50 nye kulkraftværker planlagt i EU. Bliver de opført, binder de energisystemet til midten af dette århundrede. Kvotesystemet - der p.t. er i krise på grund af styrtdykkende CO2-kvotepriser - gælder foreløbig kun til 2020 og er i øvrigt utæt som en si: Hvis elselskaberne vil udlede mere CO2 fra deres kulværker, end EU-kvoterne giver mulighed for, kan de bare købe sig retten til det via CO2-kreditter fra u-landene. Den fysiske og politiske virkelighed er på kollisionskurs. Man forstår Al Gore, der opfordrer borgerne til civil ulydighed for at bremse nye kulkraftværker. jsn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Vi kommer åbenlyst til at 'løse' indeværende problemer på lige fod med vore forbundsfæller, hærmyrerne. Vi kommer til at drage i krig for at konsumere ressourcerne atter nye steder.

Vi har sat mennesker på Månen, vi kender vores egen DNA struktur, vi kan bygge ultrahurtige computere, vi kan scanne vore hjerner, men vi er ganske åbenlyst helt ude af i stand til som art at hæve os over det, som vi deler med de fleste andre biologiske eksistensformer: Banal aggression.

John Fredsted

Korrektion: Erstat "forbundsfæller" med "åndsfæller".

En instruktiv lille video om vækst:
http://www.youtube.com/watch?v=hM1x4RljmnE

John Fredsted

Tak for linket til den video. Indholdet er sammenligneligt med kapitel 3 og 4 i Chris Martenson's crash course i økonomi, http://www.chrismartenson.com/crashcourse.