Leder

Gratis frokost

En restaurant i Prag har blæst på mundheldet, at der ikke er noget, der hedder en gratis frokost, og lader nu kunderne selv bestemme regningens størrelse. Kreativiteten er stor i de øst-og centraleuropæiske lande, der for en tid fløj under raderen, men som nu er ramt af den økonomiske krise med en sådan styrke, at flere er truet af statsbankerot. Valutaerne styrtdykker, aktierne rasler ned, virksomhederne kan ikke længere få kredit, og udenlandske investeringer er gået i stå
Debat
25. februar 2009

EN RESTAURANT I PRAG har blæst på mundheldet, at der ikke er noget, der hedder en gratis frokost, og lader nu kunderne selv bestemme regningens størrelse. Kreativiteten er stor i de øst-og centraleuropæiske lande, der for en tid fløj under raderen, men som nu er ramt af den økonomiske krise med en sådan styrke, at flere er truet af statsbankerot. Valutaerne styrtdykker, aktierne rasler ned, virksomhederne kan ikke længere få kredit, og udenlandske investeringer er gået i stå. Af regionens gigantlån i udlandet skal 400 millarder dollar tilbagebetales i år - rundt regnet en tredjedel af regiones totale BNP. Værst ser det ud i Ungarn, Letland og Ukraine, der i praksis kun holder næsen oven vande ved hjælp af nødkreditter fra IMF. Lande som Rumænien og Bulgarien har stillet sig i køen, mens tidligere stærkere økonomier som Tjekkiet og Polen nu også for alvor mærker de nye tider i Europa. Flere advarer om, at regionen kan stå over for en ligeså dyb krise som den, der ramte tigerøkonomiser i Asien i 1990'erne. Men den kan blive værre: Hvor de små asiatiske lande kunne eksportere sig ud af dødvandet, fordi krisen var geografisk isoleret, står landene i Østeuropa over for en global afmatning.

OG DER ER OGSÅ MEGET på spil for de vesteuropæiske økonomier. Ikke alene vil en nedsmeltning i øst lægge pres på euroen og forværre recessionen i resten af Europa; et kollaps vil også for alvor kunne ryste finanssektoren. Østriske banker alene har udlånt 230 millarder euro i regionen - det svarer til 70 procent af landets BNP. For de central-og østeuropæiske lande gjorde én ting 'rigtigt'. De sørgede for, at deres ledende banker kom på udenlandske hænder. Hvis ungarske familier misligeholder deres lån, er det måske ikke Ungarn, men Østrig, som rammes hårdest. Italien og Sverige er også i en meget sårbar situation pga. deres bankers låneaktiviteter i Østeuropa, og Danske Bank er blandt de udsatte nordiske banker i de baltiske lande.

Under weekendens møde mellem de europæiske økonomier i G20-landene i Berlin blev regeringslederne enige om, at IMF skal have adgang til 500 mia. dollar, så den kan hjælpe de østeuropæiske økonomier. Men det er langt fra tilstrækkeligt. Verdensbankens direktør, Robert Zoellick, vurderer i Süddeutsche Zeitung, at der er brug for 700 mia. for blot at rekapitalisere bankerne i regionen. EU har ikke råd til ikke at handle. Og så kan man også spørge, om det ikke pålægger de bredeste skuldre at tage et ekstra slæb. Vesteuropa kastede sig glad over godbidderne efter kommunismens fald; privatiserede virksomheder blev solgt for en slik, vesteuropæiske virksomheder lukrerede på købeviljen, bankerne på, at penge jo skulle komme et sted fra. Mens alle, der havde sagt:'Hvad sagde vi?' kunne godte sig over, at ideen om det frie marked havde vundet helt og holdent, hvor de før så en stærk stat som et alternativ. Nu rammer krisen, og der er ingen vej udenom, at Europas gamle økonomier må træde til. For der er ikke noget der hedder en gratis frokost. ansp

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her