Leder

Guds straf - I fortjener den

4. februar 2009

ET FRYGTELIGT jordskælv ramte Lissabon om morgenen den 1. november 1755. Sprækker så brede som fem meter sprængte sig gennem byen, husene styrtede, brande brød ud. En efterfølgende tsunami rullede ind over havnen, hvor de overlevende havde søgt tilflugt, og tsunamien rullede med 20 meter høje bølger mod Afrika og Caribien, hvor den forårsagede nye udslettelser. Ialt 200.000 meneskeliv antages at være gået tabt ved ulykkesforløbet, der indtraf på den katolske kirkes særlige helligdag: Allehelgensdag.

Begivenheden gjorde et dybt indtryk i den europæiske samtid. Oplysningstidens filosoffer henfaldt i eftertanke: Hvordan kunne en god Gud tillade, at noget så forfærdeligt fandt sted? For Francois de Voltaire blev konklusionen, at der ingen god Gud findes.

NEJ, NETOP, sagde andre tolkere: Det indtrufne viste, at Gud kan være ond, når mennesker ikke gør, som det behager ham. Se blot Det Gamle Testamente, hvor Herren lader ulykke på ulykke vælte ned over sit ulydige israelske folk. Og havde ikke den portugisiske konge i månederne forud for jordskælvet beordret sin sydamerikanske hær til massakrer på Paraguays indfødte og missionærer? Nu fik kongen og hans folk løn som forskyldt (og nogle uskyldige kystbosættere i Afrika og Caribien røg beklageligvis med i dødsdommen).

Det gådefulde om Guds godhed og verdens ondskab har optaget sindene siden de tidligste tider. Teologer behandler modsigelsen under betegnelsen 'teodice-problemet'. Så tidlig en tekst som den ægyptiske Ipuwers klage fra 2000 før vor tidsregning undrer sig: "Hvor er skaberguden i dag? Sover han?"

DEN ÅRTUSINDGAMLE debat har fået et nyt bidrag fra selveste Guds vikar på jorden, pave Benedikt XVI. Han har nemlig til embedet som assisterende biskop i den østrigske by Linz udnævnt den højreradikale prædikant Gerhard Maria Wagner. At paven dermed ønsker at sende et signal, signalerer Benedikt ved at overspringe de kandidater, som den lokale østrigske kardinal havde indstillet til det ledige embede.

Om sig selv har Gerhard Maria Wagner erklæret til østrigsk fjernsyn: "Jeg er én, der søger konfrontation."

Og det gør Wagner flittigt. Om den sydøstasiatiske tsunami-katastrofe i december 2004 har han sagt, at det ikke var noget tilfælde, at den indtraf ved juletide, for det var Guds straf over de rige vestlige turister, der havde valgt at fejre højtiden ved at boltre sig i det arme Thailand.

TRIUMF FOR EN højere retfærdighed har den nyudnævnte hjælpebisp Wagner også set i orkanen Katrina, der i august 2005 oversvømmede 80 procent af byen New Orleans og kostede mindst 1.836 menneskeliv samt 81,2 milliarder dollar i skader på ejendomme.

I et nyhedsbrev til sin menighed jublede Wagner:

"Orkanen Katrina har ikke bare ødelagt alle natklubber og bordeller, men også alle fem abortklinikker. Vidste De, at homo-sammenslutningen havde planlagt en parade for 125.000 homoseksuelle til at finde sted i det franske kvarter blot to dage efter? Som det først gradvist er blevet erkendt, er de amoralske tilstande i denne by ubeskrivelige (...) Er den påfaldende forøgelse af naturkatastrofer blot en følge af menneskers besmudsning af miljøet eller i højere grad en følge af en åndlig miljøbesmudsning? Det må vi i fremtiden forstærke vor eftertanke over."

DEN PAVELIGE bispeophøjelse af Gerhard Maria Wagner kommer i slipstrømmen på Benedikts tilbagekaldelse af den katolske kirkes 20 år gamle udstødelse af fire 'biskopper', uautoriseret udnævnt af den højreekstreme franske ærkebiskop Marcel Lefebvre. De fire tilhører det tilsvarende højreekstreme 'Pius X-selskab', der har gjort sig bemærket ved indædt anti-semitisme. Blandt de paveligt rehabiliterede er den britiskfødte Richard Williamson, som få dage før havde erklæret på svensk tv, at der "ikke var én jøde, der døde i nazisternes gaskamre, for der var ingen gaskamre."

Genindslusningen af Holocaust-benægterne har forarget jødisk-religiøse ledere og staten Israel. Det kan betyde aflysning af en planlagt pavevisit til Det Hellige Land senere i år.

Den højlydt frittænkende katolske teolog Hans Küng har i et avisindlæg erklæret, at "paven risikerer at miste tilliden fra katolikker verden over".

I tysk-østrigske medier spekuleres der i disse dage over, om Benedikts udskejelser kan ende med at føre til hans fald fra pavestolen.

Set udefra kan forløbet anskues på to måder: Man kan beklage, at det ikke lykkes Romerkirken at vriste sit bud om næstekærlighed fri af bagstræbets førergreb.

Man kan også finde en opmuntring i, at paven yder sit personlige bidrag til at jage nutidigt tænkende mennesker ud af en institution, som er historisk kompromitteret hinsides, hvad der kan rådes bod på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu