Leder

Et lille skridt fremad

Debat
6. februar 2009

DER ER INGEN TVIVL om, at udviklingen siden terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 har gjort sit til at øge frygten og kontrollen i de fleste vestlige samfund. Derfor har man gradvist, men systematisk gradbøjet principperne og udvidet beføjelserne for de udøvende myndigheder og ikke mindst for de hemmelige tjenester. Her er Danmark langtfra nogen undtagelse, snarere har vi på en række områder været helt fremme i bussen.

Det er et velvoksent dilemma. For alle har en interesse i, at terror og kriminalitet bekæmpes med alle til rådighed stående midler. Men når de midler, der tages i anvendelse, er i faretruende strid med retssamfundets principper og i virkeligheden undergraver det frie og åbne samfund, som terroristerne vil til livs, tårner dilemmaerne sig op.

I den forstand er de foreløbige anbefalinger, som et tværministerielt embedsmandsudvalg vil fremsætte over for regeringen, et lille skridt i den rigtige retning. Men det er langt fra nok til at overbevise om, at retssamfundets principper er sikret, og det er under ingen omstændigheder nok, hvis det ikke følges til dørs af en løbende granskning af, om lovgivningen er gået for vidt.

SOM DET FREMGIK AF Information i går, har embedsmandsudvalget haft i opdrag at komme med anbefalinger til sager vedrørende administrative udvisninger af udlændinge, der anses som en fare for statens sikkerhed.

Baggrunden er ikke mindst den nok så bekendte tunesersag, der eksploderede for snart et år siden, da tre mænd blev anholdt for angiveligt at ville myrde Jyllands-Postens tegner Kurt Westergaard. Én af mændene, en dansk statsborger, blev kort efter løsladt. Men de to andre, som begge er tunesere, blev administrativt udvist. Den ene har forladt landet, men den anden kunne af hensyn til sin sikkerhed ikke udvises og sad derfor fængslet i otte en halv måned, inden Højesteret i november sidste år erklærede fængslingen ulovlig, fordi PET's bevismateriale var utilstrækkeligt.

Tuneseren blev løsladt og kunne tage hjem til sin familie i Århus. Det medførte, ikke mindst efter pres fra Dansk Folkeparti, den såkaldte tuneserlov, hvor mennesker på tålt ophold, omkring 20 i alt, fik påbud om daglig meldepligt i Sandholmlejren.

Det er muligt, at tuneseren har haft onde hensigter mod Kurt Westergaard. Men der er blot aldrig ført bevis for det, og derfor må det gyldne retsprincip om, at man er uskyldig, til andet er bevist, være gældende.

Det har dog ikke forhindret både Pia Kjærsgaard og helt uklædeligt landets justitsminister i undervejs at udtale sig om mandens skyld, uagtet at der aldrig er faldet dom. Alt i alt har sagens forløb, og den forhastede, populistiske gennemførelse af loven derfor været en skandaløs skamplet på det danske retssamfund.

PÅ DEN BAGGRUND er det naturligvis et lille skridt i den rigtige retning, når udvalget anbefaler, at sagerne vedrørende administrativt udviste skal kunne indbringes for en domstol, alene af den grund at retssikkerheden for disse mennesker hidtil har været ikkeeksisterende. Nu får man i det mindste en prøvelse af beviserne, og det har mange positive aspekter i betragtning af, at domstolene, ikke mindst Højesteret, i andre terrorsager har vist sig at være eneste instans i magtens tredeling, som var i stand til at bevare en vis is i maven og ikke dømme på baggrund af opskruede følelser, men udelukkende på baggrund af foreliggende beviser.

Men her slutter så også jublen. For anbefalingerne om, at sagerne skal behandles ved særlige, hurtigtarbejdende domstole, at de af PET særligt udpegede forsvarere ikke må drøfte sagen med deres klienter, der derfor stadig ikke kender anklagerne mod dem, og at offentligheden, dvs. medierne, afskæres fra sagerne lader uendeligt meget tilbage at ønske på retssikkerhedens vegne.

Det er indlysende, at det terrorbillede, som har eksisteret siden 2001, har krævet en ændring af beføjelserne til blandt andre PET og en vis mørklægning for at sikre PET's troværdighed internationalt. Men det må aldrig ske til fare for retssikkerheden, og det gør det for tiden, hvor dansk lovgivning ikke blot befinder sig på kanten af internationale aftaler og konventioner, men også på kanten af Grundloven. Da man næppe skal forestille sig, at nogen kommer helt af sig selv og ruster lovgivningen ned, når først den er vedtaget, er det uendeligt vigtigt, at man holder hovedet koldt og ikke lader panikken og frygten (ikke mindst for Dansk Folkeparti) råde. I den aktuelle sag om en særlig domstol er inspirationen i høj grad hentet fra de stærkt udskældte britiske særdomstole. Man burde kigge andre steder hen, for eksempel til Australien, hvor man inden for den almindelige domstolspraksis med nævningeting har stor succes med at afgøre terrorsager.

Det sikrer ikke bare de sigtedes retssikkerhed; det sikrer også den almindelige tillid til retsstaten. Og det er der behov for. Ligesom der er behov for løbende at evaluere de vedtagne terrorpakker med henblik på, om de går for vidt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Det er indlysende, at det terrorbillede, som har eksisteret siden 2001, har krævet en ændring af beføjelserne til blandt andre PET og en vis mørklægning for at sikre PET's troværdighed internationalt."

Troværdighed?!

B.T. (og ikke dagbladet Information) kan afsløre, at PET har fusket med det såkaldte bevismateriale mod "tuneseren".

Kilde: http://www.bt.dk/article/20090208/nyheder/90208017/

Inger Sundsvald

Jeg hæfter mig især til følgende udsagn:

”Det er muligt, at tuneseren har haft onde hensigter mod Kurt Westergaard. Men der er blot aldrig ført bevis for det, og derfor må det gyldne retsprincip om, at man er uskyldig, til andet er bevist, være gældende.”

”Det har dog ikke forhindret både Pia Kjærsgaard og helt uklædeligt landets justitsminister i undervejs at udtale sig om mandens skyld, uagtet at der aldrig er faldet dom. Alt i alt har sagens forløb, og den forhastede, populistiske gennemførelse af loven derfor været en skandaløs skamplet på det danske retssamfund.”

Jeg tilslutter mig (som sædvanligt ;-) Per Thomsens udsagn og spørgsmål:

”Troværdighed?!”

Det er jo en skamplet på Information!