Leder

Luk landbruget nu

19. februar 2009

FREMTIDSSKRÆK: Store dele af jorden lægges øde af kemisk og biologisk krigsførelse. Skrækken forstærkes af, at krigsførelsen foregår allerede nu: Det højteknologiske landbrug fører hver dag intens udryddelseskrig mod alle levende organismer, der ikke passer i landbrugets kram.

Her i landet går det særligt nådesløst for sig. Danmark er et af klodens heftigst dyrkede lande. Som journalisten Kjeld Hansen påpeger i sin seneste bog, Det tabte land, fik dansk natur et knæk i årene 1940 til 1970:

"Ingen anden periode i danmarkshistorien kan opvise en så systematisk og hensynløs forarmelse af landskabet. Staten betalte i denne periode milliarder i direkte støtte til at oppløje 2.000 vilde natursteder over hele landet. Aldrig er så mange vandløb lagt i rør, så mange moser tilintetgjort, så mange overdrev pløjet op og så mange søer udtørret."

UDRYDDELSEN er sidenhen fulgt op med landbrugets øgede spredning af gødning og gift. Oveni kommer mega-maskiners hærgen, der kræver rydning af træer og levende hegn, der står i vejen.

Prisen har været dyr. Information har den seneste uge påvist, at landbruget ikke alene har bankerottet dansk natur. Landbruget er selv på vej ud i bankerot.

Som det fremgik i tirsdags, har Danmark i årevis ladet hånt om EU's regler om beskyttelse af levesteder for vilde dyr og planter. Nu er det kommet dertil, at hver tredje danske dyreart er er truet. En efterlevelse af EU-reglerne kan indebære lukning af så meget som to tredjedele af dansk landbrug.

Natur- og miljømassakren er tillige en dundrende underskudsforretning. Som oplyst i avisen i fredags viser sagkyndige analyser, at dansk landbrug i direkte og indirekte støtte modtager årligt 18 milliarder, svarende til 392.000 pr. landmand. Da landmænds gennemsnitlige privatforbrug er på 206.000, kunne samfundet spare 186.000 for hver landmand ved bare at betale hans privatforbrug.

Alle offentlige forgyldninger af landmænd smitter af på prisen på landbrugsjord, Den er steget 285 procent over 10 år. Landbrugserhvervet skylder 60 procent af sine værdier væk, svarende til en gæld på 317 milliarder. Nu falder prisen på jord, og banker kalder lån hjem. Landbrugsboblen brister.

ET MUDDERSKRED af tvangsauktioner vil utvivlsomt få de hidtidige ødelæggelsers trefoldige ophav af Fødevare(landbrugs)ministerium, landbrugsorganisationerne og partiet Venstre til at markedsføre 'redningspakker for landbruget'.

At slynge nye skatteborgerpenge i dødsspiralen er meningsløst. Snarere bør redningen hedde: 'Luk landbruget nu' - altså det landbrug, som udmarver sig selv og sine omgivelser. Et nyt og bæredygtigt landbrug må fremelskes. Som ovennævnte Kjeld Hansen påpeger, kunne man starte med at lukke Fødevareministeriet, som han kalder "de 15.000 landmænds private vagtværn".

Lad os få et Ministerium for Landdistrikternes Velbefindende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Hvor er det sørgeligt. Ja luk lortet, og i gang med noiget radikal økologi.

jeg tænker at landbruget har stirret sig blind på væksten for væksten skyld, uden at taget hensyn hvorfor.
For blev grisen sundere af, komme i bur, smidt i en stald og fyldt med vækstfremmere, der halveret produktionstiden på hamburgerryg, flæskesteg og smat so aka hakket grisekød.???
Eller blev kyllinglårene bedre af, af knoglerne aldrig bliver til knogler men forbliver brusk, og kødet blev erstattet med mere fedt.??

Ralph Sylvestersen

Omstillingspakke - om få år, når nordsøolien er pumpet op, vil landbruget i sin nuværende skikkelse ikke være muligt.

En løs tanke; "der er ca. 9000 m2 land per indbygger i dette land - giv hver borger en lod svarende til 4000 m2 (fratrukket ca. halvdelen til natur og almen anvendelse o.lign.) - med mulighed for udlån/deponering af loden i fælles pulje som dem med særlige evner/lyst kan låne/leje.

Landbrugslandet forvandlet til en frugthaver - køkkenhaver...vekslende mellem mindre korn og græsningsmarker...og sammenlignet med nu, meget mere manuelt drevet".....

mona blenstrup

Landbrugets mafia har været på frit spil i mange år.

Deres lovprisning af sig selv er blevet gjort guddommelig. Ingen har sagt dem imod.

De seneste 5 år er det dog gået op for mange skatteborgere, at vi betaler festen. Men også oprydningen efter festen.

Hvordan har landet Danmark kunne lade sig føre bag lyset i den grad, at vort land snart kun er golde kedelige ødemarker med industribygninger og blanke siloer tæt pakket?

Hvordan har vi kunnet finde os i, at vores drikkevand forsvinder?

Hvordan kan vi finde os i, at sundhedsministeren ikke gider undersøge de sygdomsrisici for mennesker, der er ved udledningen af gylle og stldudluftningen?
I betragtning af de stadigt hyppigere tilfælde af salminella og stafylokokker samt resistente forekomster, finder jeg det dybt bekymrende, at sundhedsministeren end ikke gider foretge sig de simpelste undersøgelser af smitterisikoen ved dansk svinefabrikation.
Hvem presser ham til at lade være - landbrugets mafia?

Dyr, fugle, fisk og landskaberlige værdier er i yderste fare, men det er menneskene altså også.
Og der bor i landet og på landet mærker dagligt de gener, som industrilandbruget påfører os.
Og anvendelsen af astmamedicin er støt stigende lige som mængden af medicin i stalde/fabrikker.

Det gode danske sunde svinekød produceres ved hjælp af minimum 120 ton medicin plus det helt sikkert ret store antal ulovligt indførte.

Og ingen er blevet rigere, ingen er blevet sundere.

John Henriksen

Rehling skriver:
'Prisen har været dyr.'
I al sin ufrivillige komik er det dog også lidt begrædeligt, at en erfaren skribent laver den slags sjusk.

Og landbruget - ja, det kan man naturligvis bare lukke. Det spiller ingen rolle, at erhvervet fortsat står for en væsentlig del af dansk valutaindtjening, selv om alle café latte-tosserne tror, at dansk økonomi er noget med viden og vindmøller.

mona blenstrup

Der er en ret genstridig myte, at dansk industrilandbrug, indtjener en væsentlig sum til alndets opretholdelse.

Det er forgældet og forældet.

En kendsgerninger det imidlertid: at grundvandet med drikkevandskvalitet snart er en saga blot.

Og viden og vision er ikke industrilandbrugets varemærke.

EKSPROPRIATION OG ØKOLOGI

Det er vel egentlig så enkelt, at landbrug, der producerer mere, end hjemmemarkedet har brug for, belaster naturen unødigt.
Det fører logisk til, at vi skal stoppe vores landbrugseksport - eller rettere, at vi ikke skal eksportere mere, end vi importerer, af fødevarer og foderstoffer - samt vel, at den overflødige landbrugsjord og tilsvarende produktionsmidler skal eksproprieres til naturgenopretning (Der er jo en hel del støttemilliarder at tage af).
.
Den tilbageblevne danske fødevareproduktion kunne så passende hæves til et højere kvalitetsniveau svarende til danskernes ønsker.

Skulle priserne på fødevarer stige lidt, kan det kommenteres med, at fødevarepriserne er faldet kraftigt i de seneste årtier, samt at der kan kompenseres for social ubalance f.eks. via moms-regulering.

Der var så dejligt ude på landet ;-)

Det kan der blive igen!

M.v.h. Arne.

@John Henriksen:
Der er jo ingen, der alvorlig talt vil lukke landbruget. Hovedpointen i artiklen, som jeg læser den, er, at landbruget i sin nuværende form gør mere skade end gavn.
Vi bør takke for den indsigt. I en situation, hvor noget fungerer dårligt, er det jo vidunderligt, at få påpeget, hvor i modellen fejlene ligger.
Det giver jo mulighed for forbedringer.
Hvem kan f.eks. være uenig i følgende forslag til målsætning for dansk landbrug:
"At producere sunde, næringsholdige fødevarer, uden at påføre vores naturmiljø og vandressourcer skade, og samtidig give indtjening til såvel samfund som landmænd."

- heldigvis ved, at det er muligt, hvis vi ønsker det. :)

3% af arbejdsstyrken er ansat i landbruget, bidrager med 1,5% af BNP
24% af arbejdsstyrken er ansat i industrien, og bidrager med 26% af BNP

Arbejdere i industrien skæpper altså ca. dobbelt så meget i fælleskassen, som landbrugets arbejdere.

Det bliver sværere og sværere at forstå at vi opretholder den traditionelle del af landbruget, - flyt dog i det mindste alle støttekronerne over til det økologiske landbrug, og lad pesticid- og medicin-bedrifterne klare sig selv.

@ Jens Bryndum

Du skriver:
Hvem kan f.eks. være uenig i følgende forslag til målsætning for dansk landbrug:
"At producere sunde, næringsholdige fødevarer, uden at påføre vores naturmiljø og vandressourcer skade, og samtidig give indtjening til såvel samfund som landmænd."

Mit svar:
Det kan jeg. For du kan ikke producere fødevarer uden at "voldtage" den natur, du kultiverer.

Det er umoralsk - set med mine øjne - at beslaglægge mere dansk natur til fødevareproduktion, end hvad vi selv har brug for her i landet.

F.eks. producerer vi ca. 5 gange mere svinekød, end vi danskere selv kan spise - og beslaglægger altså hermed ca. 5 gange mere natur end vi behøvede til dette formål (Der er lidt mellemregninger ang. import af foderstoffer samt nødvendigt areal til til gyllespredning - som i øvrigt i stedet kunne være kompost.- men i store træk passer det).

Kort sagt: Vi "sælger" vores natur til fordel for eksport til lande, der selv burde beslaglægge egen natur til disse fødevarer.

M.v.h. Arne.

Den årlige eksportværdi af danske landbrugsvarer /fødevarer m v er ca 65 milliarder kr.

En masse virksomheder og lønmodtagere og en hel del landmænd tjener penge i denne sektor og betaler gode skatter til samfundet. De industrier, der leverer udstyr til fødevarerhvervet, tjener også gode penge - bl a på eksport.

Der er p t iflg FN ca 1 milliard mennesker, der mangler mad.

Vi er idag ca 6,4 milliard mennesker og år 2050 bliver vi iflg FN 9,4 milliard mennesker - at udrydde sulten og brødføde de nye 3 milliarder mennesker kræver i flg FN/FAO en fordobling af den globale fødevareproduktion. År2100 bliver vi formentlig mere end 14 milliarder mennesker, som skal have mad.

Læg dertil, at klimaforandringen vil gøre lande som f eks Italien, Spanien , Grækenland m fl mindre egnede til landbrug, medens nordlige områder, hvor Danmark ligger , bliver bedre egnede som fødevareproducenter.

Når der er mangel på en vare, så er det de fattige lande , der bliver snydt.

Hvis vi fjerner dansk fødevareproduktion, så vil vores kunder i udlandet "suge mad til sig " fra andre producenter, og i sidste ende, bliver mængden af mad til de fattige lande tilsvarende mindre.

Løsningen er at holde fødevareproduktionen intakt og løse vores problemer med biodiversitet, naturglæde m v på en mere konstruktiv og etisk fremadrettet vis.

At smide mad væk eller skære madproduktion væk er lige uetisk i en verden med sult.

Michael Skaarup

En anden faktorer ved moderne ladbrug og virksomhedsførelse er skabelsen af kunstig mangel....

Manglen på kød giver højere priser på kød, højere priser, giver mere fortjeneste. Derfor er det en god forretning at lave mangel.. hvorfor hedge og kapitalfonde, opkøber/investere i madproduktioner....

Henrik Kuske Schou

@ robert kroll

Der er ikke tale om at nedlægge landbruget. Men en omlægning. Du hænger meget fast i hungersnød, og den nødvendige fødevareproduktion i i-landene. Men jeg kan ikke se, hvad det hjælper at opretholde en industriel svineproduktion, som beslaglægger store arealer til kornproduktion til foder og til gyllespredningsarealer.
De sultende mennesker du taler om, tænker nok ikke på svinekød, som det første, når de står op om morgenen. Hvad gør I-landene for at fremme landbruget i u-landene? Intet. Man dumper billige fødevarer som udkonkurrerer og ødelægger den lokale og indenlandske produktion i u-landene. Man kunne komme meget længere, hvis man istedet hjalp u-landene med deres egen produktion fødevarer. Selvfølgelig med udgangspunkt i de betingelser og forhold der gælder der. Samtidig er det vigtigt, at udgangspunktet er de lokale sorter og arter, der skal danne grundlaget for den lokale fødevareproduktion. Samtidig skal de tilegnes viden til en bæredygtig udvikling af deres landbrug og ikke overrules med gødning, pesticider og masser af teknik og maskiner
Samtidig skal vi gøre os klart, at det i fremtiden ikke vil være bæredygtigt at flytte fødevarer i større stil mellem kontinenterne.

Desuden tillægger du landbrugets eksport større betydning end det fortjener. Landbrugets eksport udgør 11% af den samlede eksport 660 mia. kr. Og den pct. del er faldende. Hvert år forsvinder arbejdspladser fra landbruget, som følge af den såkaldte strukturudvikling. Det du vil er at fast holde denne udvikling ved opretholdelse af en ikke bæredygtig, industriel produktion. Men den udvikling bliver det vores marker, der bliver lige så golde som u-landenes.

Alternativet ligger lige til højrebenet. Flere mindre, bæredygtige bedrifter. Genopretning af enge, moser, og SFL-områder samt tilplantning af skov. Vi skal stadig have landbrug i Danmark. Men landbrug som industri bliver udfaset som tekstilindustrien og skibsværfterene. Det skal vi ikke begræde, men glæde os over at det åbner mere langsigtede muligheder. Landbrug er landbrug. Ikke industri.

læs mere på www.levende-land.dk

@Henrik Kuske Schou

Det tager tid at banke en fødevareproduktion igang i udviklingslandene (forestil dig bare at genstarte f eks Zimbabwe ) og indtil det engang er på plads, så er fødevarebistand m v en nødvendighed.

I-landenen - herunder Danamark - gør faktisk en masse og bruger milliarder af dollars hvert år for at hjælpe ulandene på dette punkt.

Oven i dette kommer så den stigende befolkning, der også skal have mad.

Man må også huske, at der bor mennesker i områder, der ikke er velegnede til fødevareproduktion - de skal have mad fra andre lande .

Et I-land som Japan er iøvrigt verdens største nettoimportør af fødevarer - Japan kan simpelthen ikke producere mad nok til sig selv, og der er andre I-lande i samme situation. Danmark leverer masser af mad til Japan.

Iøvrigt, så kan man i i publikationen "En offensiv handelspolitisk strategi" (Udenrigsministeriet og Økonomiministeriet) fra juni 2007 se, at det bedste "up-market" produkt i Danmark er kød af tamsvin (Up-market betyder, at men får mere end 15% i merpris set i forhold til hvad EU-landene i snit får ) - det ses også, at fødevarerproducerende erhver ligger fint og over medicinalindustrien som en dansk styrkeposition.

En eksportkrone fra fødevarer tæller også mere end så mange andre "eksportkroner", idet forbruget af importvarer for at lave en "fødevare-eksportkrone " er beskedent.

Selvfølgelig vil man også i fremtiden flytte fødevarer mellem kontinenterne - nogle områder er bedst til brødkorn, andre til foderkorn , soya og majs o s v . Citroner og appelsiner er f eks ikke lige sagen at dyrke i Danmark. Fritgående kødkvæg er en styrkeposition for Sydamerik o s v. Svin kører fint i Danmark, Holland og Rusland o s v.
Ris er sagen i Thailand, Californien o s v men ikke i Danmark.

På sigt bliver fødevarer måske en global mangelvare - det afhænger af, vor mange mennesker vi efterhånden bliver her på jorden - og jeg synes stadig vi skal holde fast i dansk landbrug.

Som sagt ,så længe folk sulter, skal man ikke smide fødevarer væk eller skære fødevareproduktioner ned - det har bl a noget med etik at gøre,

mona blenstrup

Det er helt utroligt, som det stadigt påståes at være en god forretning med svineindustielt landbrug i Dnamrk. Den myte er det svært at få has på.

Men det er en kendsgerning, at de ressourcer og de økonomiske midler, der postes i denne produktion er givet dårligt ud.

Svinebrugene løber ikke rundt, deres underskud stiger konstant. Dermed bidrager de ikke til skattegrundlaget i Danmark.

Importen af billigt foder fra fattige lande, for at hælde dem i svin, der sælges med tab giver både dårlig økonomi i de fatige lande og nedagng i selvforsørgelse samme sted. de bliver jo helt frataget den mulighed at dyrke noget spiseligt i fornuftig grad, fordi de skal efterkomme det gigantiske bundløse dyb som svineindustrien efterspørger.

Og da der skal hældes meget foder i et svin før der bliver mad ud af det, siger det sig selv, at det er dårlig global økonomi.

Da penge betyder så meget for alndbruget, især manglen på penge, så ville der være bedre om de leverede en produktion, som de kunne leve af.
Og derfor er de nødtsaget til at gå andre veje.

Moderniser landbruget op til det samfundsniveau, vi lever i i dag.

Vi skal alle være her, men vi skal også videreudvikle vores klode, hvis vi skal bo her fremover.

Jeg har en helt privat teori om, at når man engang kommer op på Mars, vil man finde en klode, hvor tidligere befolkninger har været gået amok og spoleret deres egne livsbetingelser, som man er ved at gøre på Jorden. Resultatet er en gold klode.

nedlæg indurtilandbruget i tide. det er forgældet og forældet

Slettet Bruger

Med hensyn til hvor godt man hidtil har forsøgt at hjælpe ulandene til et effektivt landbrug, så har indsatsen nok været viklet ind i lobbyisme og sædvanligt EU bureaukrati. Og når en europæisk gennemsnitsbonde får en støtte på adskillige hundrede tusinde kroner årligt, bør det vel også ses i sammenhæng med den samlede EU udviklingsbistand (f.eks. 150 pr. Etiopier) og i at man samtidigt eksporterer og transporterer egne fødevarer over lange afstande med tilskud, og af strategiske årsager gerne vil holde stærkere konkurrenter af f.eks. sukkerrør væk, mens man opererer med skrivebordskvoter til særligt udvalgte.

Det virker måske ikke umiddelbart som om man har de helt store ønsker om at ville imødegå uro eller fødevarekriser - den sidste var efter sigende længe undervejs – eller er interesseret i at have lavere mure og ditto fødevarepriser endsige fremme en mere naturlig udvikling og incitamenter i ulandene generelt.
Anne E. Jensen, MEP fra Venstre udtalte endda i december, at "der har været alt for svagt fokus på udvikling af landbruget i ulandene i den hidtidige bistand."

Nu blev der vist ikke lavet synderligt om på selve strukturen sidste år, selvom der blev tildelt nogle ekstra midler under store protester og sabelraslen i korridorerne. Og herfra kan der kun gisnes om hvem der egentligt malker hvem i Christiansborgs stalde eller pimper vel rigeligt på de franske landeveje. Men der er nok hverken sat punktum eller komma for stigende fødevarepriser, overbefolkning, diverse spekulation, fødevaremangel, ustabilitet, miljøproblemer, energi, landbrugsstøtte, drikkevand osv.