Leder

Nervøse væddeløbsheste

9. februar 2009

Som om en dansk slagtekylling ikke havde haft trængsler nok i sit liv, bliver den i sin død nu trængt i supermarkedets frysedisk. Importen af kød er steget støt. Det har medført ønsker om, at myndighederne henstiller til danske indkøbere om at købe danskproduceret fjerkræ og mærke varerne, så forbrugerne kan foretage et nationalsindet indkøb. Heldigvis er brancheorganisationen Dansk Landbrugs Erhvervsfjerkræ ikke med på den galaj: "Frivillige aftaler med detailkæderne er helt fint, men lovgivning er ikke en farbar vej. Hvis det blev virkelighed, ville vi være godt på vej mod protektionisme," fastslog formanden Martin Merrild forleden i Landbrugsavisen.

Han ved, at et sådant kyllingøkonomisk tiltag vil vende tilbage som en boomerang: To ud af tre danske kyllinger eksporteres.

Ikke alle ejer denne form for sindig fornuft, der kan forhindre handelskrige. I december lettede Kina vilkårene for landets eksportører, hvilket Indien i den forgangne uge straffede med at forbyde import af kinesisk legetøj i de kommende seks måneder. Internationale analytikere tolker beslutningen som det første større eksempel på, at finanskrisen afføder protektionisme. Den indiske regering har ikke selv givet nogen forklaring, men formanden for indiske legetøjsproducenter udtalte, at politikerne handler både i forbrugersikkerhedens og økonomiens interesse. Og måske spiller det en afgørende rolle, at Asiens to mastodonter i forvejen har et ret betændt forhold - der senest viste sig i slutningen af januar, hvor Indien var stærkt utilfreds med, at den pakistanske regering gav Kina ret til at forhandle på sine vegne i forhold vedrørende terrorbombningerne i Mumbai.

Uanset om importforbuddet er begrundet i forbrugersikkerhed, økonomi, nabostridigheder eller en mudret blanding af det hele, så forventer internationale iagttagere, at Kina vil indbringe sagen for frihandelsorganisation, WTO, for at få Indiens handelshindring erklæret ulovlig.

Også EU og Canada viftede i den forgangne uge med WTO-fanen og truede USA med sagsanlæg, hvis Senatet gennemfører sin økonomiske genopretningsplan med en klausul om, at involverede virksomheder skal købe stål og fabriksfremstillede produkter fra landets amerikanske producenter. Mange demokratiske politikere har talt for klausulen, hvilket ligger i forlængelse af valgkampen, hvor Barack Obama lovede fagforeningerne at se kritisk på internationale handelsaftaler for at beskytte amerikanske arbejdere.

Obama reagerede på EU's og Canadas trusler med en erklæring om, at det er vigtigt, at genopretningsplanen ikke indeholder elementer, der kommer til "at udløse en handelskrig". I skrivende stund er klausulen dog kun blevet modificeret, ikke fjernet.

Blandt andre finder The Economist klausulen dybt foruroligende: "Han burde nedlægge veto mod hele pakken, hvis ikke den bliver fjernet," lyder det ansete britiske magasins råd til den amerikanske præsident. I denne uge illustrerer magasinets forside bekymringen for, at fortidens "Økonomiske Nationalisme" vil genopstå: På en mørk og tåget kirkegård bryder en hånd med fingrene kroget i en frygtindgydende gribebevægelse, pludselig op af en grav. Jordklumperne fyger om gravstene for 'Den Store Depression', 'Protektionismen' samt Smoot, Hawley og Colbert - de amerikanske politikere, som i 1930 fik gennemført importafgifter på et meget stort antal varer. Formålet var at beskytte amerikanske arbejdspladser mod konkurrence, og det lykkedes også i første omgang, importen faldt til en tredjedel. Men loven blev et historisk lærestykke i, hvor kort tid det luner at tisse i bukserne. Resten af verdens protektionistiske gengældelsesaktioner betød, at USA's eksport i samme periode faldt med mere end to tredjedele.

Organisationer som EU og WTO burde gøre verden bedre rustet mod økonomisk nationalisme i dag end i trediverne. Alligevel popper den op alle vegne: I USA's 'køb-amerikansk-klausul'. I Schweiz i form af forslaget om at hindre indvandring af arbejdskraft fra de nye EU-lande Bulgarien og Rumænien. I Storbritannien, hvor ansatte på en række olieraffinaderier strejker mod at få italienske og portugisiske kolleger. I Frankrig, hvor præsident Sarkozy i forbindelse med krisepakken til bilindustrien har krævet, at den ikke flytter arbejdspladser til udlandet. Selve grundlaget under EU's indre marked er således under pres, også i den finansielle sektor. Som den britiske avis Financial Times understregede i fredags, har den massive statsstøtte til den nationale finanssektor banet vejen for, at sektoren koncentrerer sig om hjemmemarkedet.

Man skal ikke male fanden på væggen. Men strømmen af besværgelser fra stadigt flere regeringsledere om, at de på ingen måde har protektionistiske hensigter med deres bankpakker og vækstpakker, skattenedsættelser til erhvervslivet og støtte til den eller hin branche, giver imidlertid fornemmelsen af, at verdensøkonomien styres af en flok nervøse galopheste. Hvis en af dem får et klask i halen af hånden fra graven og pludselig farer af sted, så begynder et væddeløb, som alle taber.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu