Walt Disney er et godt eksempel. Da Disney sammen med sin bror Roy stiftede Disney Corp. i 1928, blev han verdensberømt ved at genfortælle andres eventyr. Han animerede og fortalte f.eks. H. C. Andersens eventyr. Han skabte en figur, der senere skulle blive kendt som Mickey Mouse, men som i første omgang hed Steamboat Willie - det gjorde den, fordi den var tyvstjålet fra Buster Keatons figur af samme navn. Walt Disney skabte fantastiske børnefortællinger ved at lade sig inspirere af andre, og det er således ikke uden en vis ironi, at Disney Corp. i dag hører til blandt de underholdningsvirksomheder, der gør sig størst umage for at forhindre, at andre gør Walt Disney kunsten efter.
Disney Corp. tager deres ophavsret alvorligt. De har retsforfulgt en tatovør for at have tatoveret Mickey Mouse i nakken på en kunde og en børnehave for at have tegnet ham på væggen. Walt Disney vs. Disney Corp. er således et billede på, at der ikke er noget sammenfald mellem de kreative og de kommercielle interesser. Walt Disney ville ikke kunne have skabt, det han gjorde, hvis Disney Corp. dengang havde fået det, som de vil have det - og det perspektiv er vigtigt at få med, når man skal forstå det store slag om ophavsretten, der i disse dage udspiller sig i Stockholm. For selv om sagen drejer som om ulovlig kopier af mainstream Hollywood, kan konsekvenserne af en dom i Stockholm få store konsekvenser også for den frie kultur verden over.
Sagen drejer sig om thepiratebay.org - et af de allermest populære sites for fildeling med 22 millioner brugere. Selv om sitets fortalere ynder at forklare, at der også distribueres lovligt materiale via sitet, drejer det sig reelt om ulovlige kopier af nye film og ny musik. De fire bagmænd er ikke andet end fire svenske drenge, der står anklaget for massive brud på ophavsretten, og over for dem står underholdningsindustriens giganter og en hærskare af advokater. Det er fristende at udlægge konflikten mellem fire drenge og internationale virksomheder som David mod Goliat, og at se de unge som frihedskæmper i opgør med et ødelæggende ophavsretstyranni. Men det er ikke tilfældet.
De unge har tværtimod givet underholdningsindustrien en grundlæggende lektion i markedmekanismer. En hel generation af kulturforbrugere har i et årti demonstreret, at de ikke ville affinde sig med den måde, som film- og pladeselskaberne mente, at kulturen skulle formidles på. Og da underholdningsindustrien hverken kunne elller ville levere, ja så ville The Pirate Bay. Hvis underholdningsindustrien vinder, køber det dem måske lidt tid, men det løser ikke deres grundlæggende problem. Derfor ville det måske være bedst for direktørerne i Warner Bros. etc. hvis de tabte sagen og dermed fik en forklaring, som de kan bruge over for deres aktionærer når resultaterne i de næste år viser sig at blive værre og værre og værre ...
Tak for en velskreven og forklarende artikel, som klart ridser elementerne i retssagen imod de 4 fyre fra thepiratebay.
Jeg vil dog mene at de elementer der indgår i anklagen imod de 4 gutter, kun er en del af en større kamp.
Nemlig kampen imod en kapitalisering af tanker, og kampen for at bevare retten til at dele viden, kultur og tanker, med omverden.
Igennem begrebet "intellectuel properties", forsøges det at påvirke vores forståelse af musik, viden, billeder, film, tv, artikler, tanker, tale og skrifter. Dvs. at vi skal opfatte et stykke musik, som et nærmest legemlig kropsdel, fra den skabende musikere, som personen(pladeselskabet), midtidig giver videre imod en pant, men hvor skaberen så ejer retten til bestemme, hvordan musik må anvendes, og af hvem.
Men som Nikolaj Thyssen, skriver er skabende kunst, netop et samspil imellem inspiration fra eksistende kunst, og vil jeg tilføje, den samtid, som kunsten skabes i.
Det samme kan siges om videnskab, musik, politik, teknologi, osv.
Derfor er retssagen imod 4 fyre fra sverige, som så muligheden for, at deres lille svenske bittorent tracker, havde et større internationalt potentiale, og forstod de teknologiske udviklings muligheder, internettet bragte, for udveksling af computerfiler over internettet, til millioner af internetbrugere.. imod en teknologifjendsk monopolindustri, og deres hær at villige advokater, blot en prøveklud.
Der skal virke som parameter for hvor grænsen går, for hvornår sælger/rettighedsindehaver stadig har retten til det solgte materiale, og i hvilket (fysisk og/eller digital) form materiale må anvendes.
En retssag som allerede har medført at flere danske ISP'er har cencureret internettet for deres kunder, da den danske afdeling af IFPI, vandt en stævning af Tele2 i fogderetten, og blokeret adgang til thepiratebay. Fordi internetbrugere kan få adgang til materiale, som menes at være ulovlig, at få adgang til. Men internetbrugeren kan i samme udstrækning, få adgang til materiale som anerkendes som lovlig, men formodning om at det hovedsaglig er ulovligt materiale der søges adgang til, lukkes adgangen på formodning.
- Det svarer til at få bøder, fordi man kan køre for hurtigt på sin cykel, eller i sin bil.
ke carney...???
Man kan jo også mene at en hel generation af kulturforbrugere i et årti har demonstreret, at de ikke vil affinde sig med at skulle betale for musik og film de kan få fat i ganske gratis på nettet. Og hvorfor? Fordi risikoen for at blive fanget i denne ulovlighed er og har været forsvindende lille.
Vi kan være så rørende enige om at vi ikke bryder os om Disney koncernen eller andre af de smålige giganter og deres gøren og laden - men er vi samtidig parate til at lægge en bombe under alt hvad der hedder ophavsret - med det til følge at INGEN længere vil bare kunne drømme om at leve af at være komponist, forfatter, sangskriver osv.???
Hvis nu de store pladeselskaber er så ligegyldige, så kan brugerne vel uden problemer finde ligeså god, ligeså velproduceret og ligeså populær musik udenom selskaberne?
Ægte oprør imod pladeselskaberne - uanset om det så er Sony eller nogle indies - må jo bestå i at bevise sin påstand, ikke bare i at planke deres produkter, og så lade nogle pirater score kassen(jep, - det gør de jo ... men det er jo ligegyldigt, når det er i en god sags tjeneste ... ikke?).
Blahh, - hvis I vil protestere, så køb jer en blokfløjte og lav jeres egen musik!
en væsenligt forskel imellem anvendelsen af en digital kopi, og købet ef fysisk medie, er formålet.
EN digital kopi, en tv udseendelse, anvednes so oftes en gang, hvor efter den slettes. Det samme gælder for film., med musik er det lidt anerledes.
dvs. at den digitale kopi ikke erstatter fysiske kopier, men supplere fysiske kopier.
Denne forskel i væsentlig i forståelsen af digitale koperi. vs. fysiske kopier.
dvs. Tom og Karl, i har faktisk ikke forstået det grundlæggende i selve diskusionen...for jeres udgangspunkt, foreskriver at alle er noobs, med 5000 brændte cd'er og dvd' er på hylden, der har erstattet deres 40 købte cd'er og dvd'er
Michael Skaarup, kan du ikke se at der er et problem? Uanset hvor meget du bladerer for din sag, vil problemet stille og roligt vokse. Der skal findes en ordning, hvor på kunsterne rent faktisk for en ydelse for deres gøren og kreativitet. Ja, det er utroligt dobbeltmoralsk af Disney Corp., men det kendetegner jo også det moderne samfund.
Denne ordning skal ikke ligestille alle kunsterne, ved at give dem den samme "afgift". Hvis kulturen virkelig er løs - på internettet - burde der også kunne findes en teknologisk løsning på dette problem. En løsning, som ikke skal opsætte restriktioner men istedet gøre det mere fordelagtigt, at dele og bevare. En teknologisk løsning er måske ikke nok, jeg ved det ikke. Det er måske mere en holdning. Jeg bliver bare så irriteret på alt det **** du fylder emneordet: piratkopiering med på Inf.
Den parentes, hvor det kunne lade sig gøre for kunstnere at tjene penge uden at yde, er tæt på at være forbi.
Og helt ærligt: det er først og fremmest multinationale rettighedshavere, der for småpenge har kunnet lukrere på de skabende! - Og faktisk er det, som kunstnere har kunnet tjene under dette system, prisgivet andres tolkninger af markedet, langt mindre end de formuer, både ophavsmænd og udøvende skabte i en tid, hvor ingen havde tænkt på ophavsret. Og musik er ikke noget, man laver i et studie, det er en realtime-aktivitet, hvad heldigvis mange musikere igen har opdaget og tjener stort på.
Kasper Zülow
Jeg kan sagtens se at der er et problem. Jeg kan faktisk se flere problemer.
Jeg har dog svært ved at se hvad det er, som jeg har skrevet, du finder anledning til at henvende din kommentar , til mig.
Det største problem, er at musikindustrien ikke fortæller sandheden, omkring deres faldende salgstal.
De faldende salgstal, er ikke den direkte konsekvens, af digital fildeling, som musikindustrien gerne vil give udtryk for.
De faldende salgstal, skyldes flere årsager, så som fremkomsten af spillekonsoler, kendt som det tredje element. Dvs. film,musik også computerspil. Ændret forbrugsmønstre ang. musikindkøb, fra hele CD'er til enkelte numre(mp3'er),
Den teknologisk udvikling har gjort det biligere og lettere at starte sit eget pladeselskab, og hjemmestudie.
Internettet har åbnet for ny distrubtionskanaler, og up-coming og etableret musikere har muligheden for at nå millioner af fans over hele verden. Fra Vietnams jungel, til Saudia Arabiens ørken, og copa cabana i Brasilien, osv...
CD'er har erstattet LP'en, hvilket betød længere holdbarhed, og et mindre gensalg.
Markedet for 2 second hand CD'er og DVD'er er stadig voksende.
Dertil kommer at musikindustrien har sovet i timen, og nu prøver at finde en midigtidig løsning, der dog illustrere at de ikke forstår at fildeling, fandtes før musikindustrien.
Michael Skaarup
CD'er har erstattet LP'en, hvilket betød længere holdbarhed, og et mindre gensalg.
Selvom vi er grundliggende enige i stort set hele dette emne, er de gamle vinyl plader, såvidt jeg er orienteret, mere holdbare end CD'er og DVD'erne ;-)
Jeg vil gerne tilføje den anden grund til musikindustriens faldende salgstal; at der idag er så mange musikere i verden, og den generelle musiske kvalitet er steget, at branchen idag er ved at være mættet på grund af konkurrencen. Det samme gælder for al anden digital produktion, eksempelvis filmbranchen, hvor computerene i stigende grad, gør filmeffekter billigere at lave, hvorefter der produceres mere.
Hans Hansen..
LP'er har er ikke mere holdbare, end CD'er. LP'en bliver lettere beskadig af ridser, og kan knække ved tab. De moderne plastik LP'en, er selvfølgelig mere holdbare en de gamle lakplader, som blev anvendt før.
Den største forskel imellem CD og LP'er, er det audiofoniske spektrum, som er større på LP'en end på CD'en. Hvorfor DJ´s og andre audiofile hifi-nørder, vil haven deres musik på plade, fremfor CD.
Altså er lyden på CD'en komprimeret til kun at omfatte, det lydniveau, som vi kan hører. Hvorimod LP'en favner bredere, og inkl. et lydspektrum, som også føles/mærkes i kroppen.
MP3'er er endnu mere komprimeret (forringet ) end CD-lyden, så en stor del af dynamikken i musikken, kan ikke opleves.
Jeg har ikke nogen kommentarer til TPB-sagen, men til din Disney-sammenligning;) Du skal lige tjekke dine facts: Disney betalte arvingerne/ejerne af de historier han brugte til sine film, og han skabte sine egner versioner, ikke kopier - det man vel kan sammenligne med et covernummer. At de så efter hans død har valgt at blive Ond MonsterFirma med hær af advokater der ex render efter vores egen Gummi Tarzan er ikke ligefrem i Uncle Walts egen ånd.
Mht Mickey Mouse, har han aldrig heddet Steamboat Willie, men Mortimer Mouse. Steamboat Willie er navnet på hans 3. film, og den første tegnefilm med synkroniseret lyd. Steamboat Willie er navnet på dampskibet so Mickey er kaptajn på. Filmen er en parodi på Buster Keaton filmen Steamboat Bill jr. - og en parodi er jo så ikke en kopi. Disneystudierne var desuden bagmænd bag adskillige tekniske landvindinger, som bruges i tegnefilm stadigvæk.