Ulven der udeblev

DER VAR UDBREDT frygt blandt kulturfolk, da Lars Løkke Rasmussen meldte ud med sin ide om at rationalisere på kommunalpolitikkens område ved at lægge flere små kommuner sammen til færre store. Man frygtede, at det på den ene eller anden måde ville gå ud over kulturpengene. Ganske vist blev det fra regeringspartiernes side hævdet, at det tværtimod kunne gå hen og blive en kæmpe fordel. Sammenlægningerne ville give "større muskler" for den enkelte kommune til at udleve større kulturvisioner, hed det. Der ville nu blive råd til "kulturelle fyrtårne", hed det også. I dag har kommunerne en stor interesse for at 'brande' sig med kultur, fordi det tiltrækker både virksomheder og nye indbyggere, forlød det. Oplevelsesøkonomi hedder det også, og det er faktisk rigtigt, at kommunerne af i dag ikke kun betragter kultur som en tilskudskrævende pligt, men også som en force. Alt det stillede mange kulturfolk sig skeptiske overfor. De har ikke den store tillid til politiske udtalelser, og hvor tit har de ikke fået en sparekniv plantet direkte i ryggen? Det er i al fald sådan, de selv synes, de mærker det. Derfor råbte de: Ulven kommer!

DET KAN VÆRE svært at overskue det nye, kommunale kludetæppes kulturelle aktiviteter, men nu er der lavet en undersøgelse, der viser, at det ikke står så galt til. Ikke en officiel undersøgelsen, men en, der er udført af nettidsskriftet Søndag Aften. Bag dette står Tom Ahlberg, der engang var kulturborgmester i København for SF. Fra den tid ved han en hel del om kommunal kultur, og da han ydermere er meget flittig til at gennemgå og nærlæse statistikker og diverse kulturbudgetter, alt sådan noget med tal, som de fleste kulturfolk selv viger tilbage fra, må hans undersøgelse betragtes som ganske kompetent. En kulturens vagthund. Undersøgelsen viser, at kommunernes kulturbudgetter tilsammen rent faktisk er steget ret så pænt. Vel at mærke, når man ser bort fra biblioteksområdet, som er det, der har betalt prisen. Ikke alt er nemlig ideelt, for der er også store forskelle på de forskellige kommuner. Mange nye storkommuner ville gerne have eget egnsteater, men da kulturministeriet ikke ville øge tilskuddet, skal flere teatre nu deles om de samme penge, osv. De kæmper. Surt! Men generelt er frygten gjort til skamme.

MAN SKAL ikke tage sorgerne på forskud, siger et gammelt mundheld, men hvorfor egentlig ikke? Allerede nu kæmper - til sammenligning - studerende mod et forslag i oplægget fra Skattekommissionen om at forringe deres SU, skønt det slet ikke er vedtaget og måske aldrig bliver det. Måske netop fordi man allerede nu råber, at ulven kommer. På samme måde med kulturen. Når der er opmærksomhed og 'obs' på dens penge, er det sværere for borgmestrene at fifle sig til at spare. Med andre ord: hellere protestere for tidligt end for sent. Når noget er vedtaget, er det jo umuligt at rokke de første mange år.