Leder

Mod et andet Danmark

Debat
25. marts 2009

"Samlet set er det et skridt på vej mod et samfund, vi ikke kender. Det minder om undtagelsestilstand eller en politistat med politicheckpoints i bestemte kvarterer og konfiskation af biler, hvor der er fundet ulovlige våben."

Jacob Mchangama, chefjurist i den liberale tænketank Cepos

Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard indleder sin kronik i Berlingske Tidende i går med en meget malende læresætning - et bonmot af de mere usofistikerede slags, som ifølge partilederen udgør selve grundlaget for partiets indvandrerpolitik og har gjort det siden regeringsskiftet i 2001. I al sin enkelthed lyder den logiske sætning, at "man må lukke for hanen, før man kan begynde at tørre op". Det er jo til at forstå. Oversat til DF's logik betyder det, at man må lukke af for indvandringen, før man kan sørge for god integration. Indvandring er vand, som er løbet ved siden af, som er spildt på gulvet, og DF har ifølge Kjærsgaard hele tiden stået parat med gulvkluden i hånden og ventet på, at hanen blev lukket. Så det passer ikke, når venstre-snoede kommentatorer og andre påstår, at Dansk Folkeparti kun vil have flere udvisninger og strengere straffe. Dansk Folkeparti skal skam nok hjælpe med at gøre gulvet fint igen, forsikrer DF-lederen - bare rolig. Man fornemmer med gåsehud det sataniske smil og de grumme hensigter bag. "Men vi har sagt, at det intet nytter, så længe tilstrømningen fortsætter, eller så længe banderne stadig hærger og regerer i hele bydele," skriver Kjærsgaard.

Så nu begynder Dansk Folkeparti at tørre op, at integrere og genoprette. Og det går ikke stille af. Det sker med et historisk vidtgående udspil til bekæmpelse af bandekriminalitet. Bemærk, at det spildte vand på gulvet - indvandringen, som gør Danmark umulig at betræde uden at få våde sokker - skal bekæmpes med en bandepakke. Skyderierne på Nørrebro i København har givet anledning til, at partiet nu fremsætter en række forslag, som et for et knægter stort set alle de frihedsrettigheder, som vi har været vant til - uden at løse nogle af de problemer, som de er tiltænkt. Regeringens støtteparti sætter ytringsfriheden, forsamlingsfriheden, den fri bevægelighed, ejendomsretten, retten til selv at opdrage sine børn, det frie valg af bolig og skole på en alvorlig prøve. De demokratiske frihedsværdier må et for et vige for integrationen og bekæmpelse af skyderi på Nørrebro. For at tage dem i rækkefølge, vil DF genindføre grænsekontrollen. Det skal ske for at hindre indsmugling af våben. Al dårligdom kommer som bekendt udefra, så nu må bilerne atter holde i timelange køer ved Padborg og Kruså, mens betjente gennemroder bagagerummene. Dernæst vil DF indføre udgangsforbud for 12-17-årige, som gentagne gange tages af politiet for kriminalitet "eller som uden formål hænger i grupper på gaden". Forældrene skal pålægges at give deres børn stuearrest i 14 dage eller en måned, og gør de det ikke, skal de have bøder eller trækkes i overførselsindkomsten. Pia Kjærsgaard forestiller sig, at det er politiet, der suverænt skal kunne påbyde stuearresten og udskrive bøderne. Der røg retssikkerheden. Dernæst vil DF give politiet mulighed for at konfiskere køretøjer, hvis der i en bil findes ulovlige skydevåben, og det uanset om skydevåben og bil tilhører samme ejer. Bilen skal konfiskeres og sælges. Der røg den ukrænkelige ejendomsret. Paradoksalt nok et forslag, som faldt samme dag som tidligere vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) indrømmede at have fragtet sit jagtgevær ulovligt i sin ministerbil.

Ud over de tre kontroversielle forslag, så er der i pakken lidt blandede bolsjer fra skrivebordsskuffen. Strengere straffe, flere udvisninger og politi-checkpoints på Nørrebro, for bydelen er efter DF's opfattelse i borgerkrig, derfor er der brug for en art undtagelsestilstand. Forbud mod rockergrupper og muslimske grupper som Hizb ut-Tahrir. Der røg forsamlingsfriheden og ytringsfriheden, i hvert fald for nogen. For at standse bandernes fødekæde, så skal der maksimalt være 25 procent indvandrere og efterkommere i et boligområde, og i folkeskolen skal maksimalt 15-20 procent udgøres af denne gruppe. Et forslag, der endegyldigt fjerner det frie skolevalg og den frie ret til at slå sig ned og bo, hvor man vil. Det kan man mene er nødvendigt for at komme sociale ghettoer til livs og sikre en bedre befolkningssammensætning i bestemte byområder. Men det er også en høj pris at betale. Endelig har Dansk Folkeparti snuppet et af Socialdemokraternes mest hårrejsende forslag, nemlig et påbud til forældre om at sende deres børn i vuggestue. Vil de ikke det, kan det ende i en tvangsfjernelse. Retten til en familie eller retten til at opdrage og præge sine børn som man vil - frihed er det i hvert fald, som sættes til side til fordel for Kjærsgaards integration. Men sikkert nødvendigt, hvis Pia Kjærsgaards ønske skal blive til virkelighed: "Det store flertal skal have en hjælpende hånd til at blive danskere," slutter hun kronikken. Måske skulle man bare lade vandet ligge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak til Bent Winther for systematisk og sagligt at gøre rede for, hvorfor det må være rimgeligt at betegne Dansk Folkeparti som et nationalsocialistisk parti...

At Dansk folkeparti udtrykker sig så klart imod de grundlæggende værdier kan kun tolkes som udtryk for begyndende desperation over deres fremtidige placering i dansk politik.

Folkeforførerne har intet at tabe ved åbent at vise sine kort, og måske kan de få en tosse eller to mere spændt foran vognen, inden slaget og dermed indflydelse er tabt til de røde.

Ja det er jo en leder der kan tilfredstille enhver modstander af eksotisk kulturberigelse, eller hvad ?

Inklusive segmenter der gerne vil have vejen mod kulturberigelse.
Men ikke selve den rigdom, som altså skal tage højde i ordenshåndhævelsen for betragteligt mere anarkiske og uciviliserede omgangsformer end klassisk 'danske' ?
Lederen er skrevet af hensyn til det segment : En opremsning af udansk-heder nødvendiggjort af en udvikling, som enhver erindrer er blevet ført igennem under voldsom kritik af netop 'danskhed' (der trods sin 'positiv-klang' er et til lejligheden opfundet negations-begreb - hvis nogen skulle have glemt det, eller være blevet fortalt andet ...) .

Men nu kommer det fascinerende : For DF - har nok fremlagt sådanne forslag til stramninger af våbenloven, som bla.a. her beskrives ' i disse dage - i denne bandepakke - som deres bidrag til det samarbejdende folkestyre.

Men DF har også fremsat et helt prtivat forslag i disse dage - som drejer sig om en lempelse af våbenloven .......

Der er alrtså frit slag for glade DF-kritikkere lige i dag : Man kan kritisere dem for at ville lempe våbenlovgivninger, - og stramme våbenlovgivninger.

Meeen : hovsa hvad er nu det :::
den stoiske anti-DF-vinkel ender med at kritisere strammerforslagene, - 'venstrefløjen' plumper i (igen) og 'godheds'-aben vil fortsat være forvirret en rum tid ?
;-)

Man kan mene en masse om Pia Kjærsgaard og DF.

Hvis vi prøver at være konkrette og forsøger at lægge følelserne væk, så giver hun vel bare SINE bud på en løsning af problemet med de Wild West tilstande som ingen vel kan være interesseret i.

Fremfor at kritisere hendes forslag efterlyser jeg så nogle forslag fra hendes kritikere hvordan problemet så skal løses??

Så ud af den politisk korrekte hængekøje -op på hesten og kom med et bud...

Med det ene ben ude af hængekøjen, vil jeg skynde mig at sige, at det er en skidt ide at sælge ud af retsikkerhed menneskerettigheder osv ... ligegyldigt, hvad så end hensigten er. Disse sikkerheder og rettigheder er dyrt vundne ... pas på dem.

Nu lægger mig tilbage i hængekøjen og tænker over, hvad man så kan gøre i stedet for ... måske skulle jeg håbe på, at Rasmussen faktisk får det NATO job, for det er jo faktisk HAM, der er problemet ... ikke fruen fra Charlottenlund.

Det ville blive en lykke for landet, hvis HAN gik sin vej, for en løkke bliver det jo nok trods alt ikke til.

jan henrik wegener

Man mener altså at "borgerrettigehderne" krænkes?
Hvad er det da lige precis der er krænket? Retten til at "forsamle sig" og "ytre sig"? Hvad med at slå fast at 1.4. er en dag i året og ikke 365 1/4.