Leder

Black New Deal

Debat
1. april 2009

Skal man være for eller imod nye stimulus-pakker til den dødsyge internationale økonomi? Det er enkelt: Hvis pakkerne er grønne, skal man være for. Hvis de ikke er grønne, skal man være imod. Lidt uddybning:

Når stats- og regeringschefer fra G20-landene i morgen mødes til topmøde i London, vil synet på nye økonomiske hjælpepakker være én af de ting, der skiller. USA's præsident Obama har appelleret til europæerne om at investere flere offentlige midler i projekter, der kan skabe arbejdspladser og sætte gang i økonomien. Og jo større del af investeringerne, der er grønne, desto bedre, påpeger Obama: Vedvarende energi, energieffektivisering, kollektiv transport og nye grønne boliger bidrager på én gang til beskæftigelsen og til at bremse klimatruslen og dæmpe afhængigheden af importerede fossile brændsler. En 'Green New Deal' er kodeordet. En enestående mulighed for den 2-i-1 krisestrategi, som op til topmødet er blevet indtrængende anbefalet af FN's Miljøprogram UNEP, FN's generalsekretær Ban Ki-moon, Al Gore, World Economic Forum og af de titusinder af demonstranter, som i lørdags appellerede til G20-lederne i London.

Storbritanniens Gordon Brown er helt med, men det øvrige Europa er stort set imod. Med Tyskland og Frankrig i spidsen argumenteres der således imod flere vækstpakker i form af offentlige investeringer. De fleste EU-regeringer vil ikke risikere (endnu) større offentlige underskud, efter at de har brugt milliarder på hjælp til bankerne, skattelettelser og et vist mål af nye investeringer.

Konsekvensen af uenigheden over Atlanten er, at G20 ikke kommer til at formulere, endsige vedtage nogen 'Green New Deal'. En hensigtserklæring om at passe på klimaet bliver det til, nichts weiter.

Isoleret set er det sympatisk, at EU-flertallet ikke ønsker at bruge (endnu) flere penge, end man har, eftersom sårbarheden vokser i takt med gældssætningen og inflationsrisikoen i takt med pengeudpumpningen. Væksten vil man imidlertid gerne stimulere, og problemet er, at man foretrækker at gøre det på en måde, der kunne fortjene betegnelsen 'Black New Deal'. Hjælpen til bankerne skal således stimulere fornyet privat og erhvervsmæssig låntagning, og skattelettelserne skal stimulere ny forbrugsvækst. Man kalder det 'at genoprette tilliden til økonomien og systemet', men reelt reproducerer man ikke blot den private gældssætning med risiko for at udløse en ny finanskrise - man reproducerer også den type vilkårlig vækst, der er årsag til den aktuelle klimatrussel. Den økonomiske nedtur fører p.t. til en velsignet opbremsning i de globale CO2-udledningers vækst, men med den låne- og forbrugsbaserede ekspansionsstrategi kan vi snart være tilbage på den kurs mod katastrofen, som klimaforskerne advarer stadig mere desperat om. Som UNEP påpeger, kan man med en sådan retningsløs krisestrategi for ny vækst "risikere at gøre den flerdobbelte krise, som verden nu står over for, permanent."

Netop fordi den klimabetingede krise er så dyb og påtrængende, kan det forsvares at gennemføre omfattende offentlige investeringer i den hurtigst mulige omstilling til et grønt energi-, transport- og produktionssystem. En omstilling, hvis førsteprioritet bør være at bringe selve behovet for tilført energi ned. Man kunne sige det sådan, at det i nødens stund er forsvarligt at trække kortsigtede veksler på de offentlige finanser for at undgå at trække langsigtede, ubærlige veksler på de kommende generationers fremtid.

I G20-sammenhæng sker der imidlertid to ting. Det ene er, at når store økonomier er uenige, så vælger de at skøjte uden om konflikten og formulere sig rundt og uforpligtende. De bilder sig ind, at de altid kan tage en forhandlingsrunde til. I klimakrisens skær er det et skæbnesvangert selv- og vælgerbedrag. Det andet er, at man skræmt af negative væksttal, virksomhedslukninger og arbejdsløshed forfalder til kortsynet vanetænkning. 'Det gælder om at komme op på hesten igen,' lyder parolen.

En analyse fra den britiske storbank HSBC fortæller, at i de stimulus-pakker, der er vedtaget rundt om i verden, er kun 15 pct. af investeringerne grønne. Resten kan være klima-undergravende eller i bedste fald -neutrale. Gennemsnitstallet for grønne investeringer dækker bl.a. over sølle tre pct. i Japans stimulus-pakke, syv pct. i Storbritanniens, 13 pct. i Tysklands og 12 pct. i USA's, hvor der i Obamas pakke f.eks. også er masser af nye motorveje. Og hvor de fossile energikilder fortsat nyder godt af seks mia. dollar i subsidier.

Sociologen Anthony Giddens, ophavsmand til bogen og visionen om 'Den tredje vej', påpeger, at verden i dag står med en klimakrise, som endnu for mange er usynlig. "Det, jeg glemte, var at skrive noget om klimaforandringer," siger Giddens meget symptomatisk med henvisning til sin egen bog, skrevet for godt 10 år siden. Sociologen retter nu op på det forsømte med en ny bog om klimakrisens politik, men for mange andre er klimakrisen endnu et usynligt og fjernt begreb. Noget, man glemmer i den stor- og realpolitiske kamps hede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

@jsn (min absolutte favorit blandt danske klima og miljøjournalister)

Bare lige for at rydde eventuelle misforståelser af vejen. G20 består af følgende medlemmer:
* Argentina
* Australia
* Brazil
* Canada
* China
* France
* Germany
* India
* Indonesia
* Italy
* Japan
* Mexico
* Russia
* Saudi Arabia
* South Africa
* South Korea
* Turkey
* United Kingdom
* United States
* EU
Endvidere har IMF og VB observatørstatus.

Heraf er det nemt at se, at der ikke kan være tale om noget forpligtende samarbejde, endsige et besluttende forum. Forsamlingen er udelukkende konsultativ og kan højest vedtage uforpligtende resolutioner. Dermed er ikke sagt, at det er ligegyldigt hvad disse 20 deltagere måtte være overordnet enige om at anbefale. Så langt fra endda.

New green deal er en 200% tvivlsom betegnelse for,hvad kloden har brug for til bekæmpelse af klimakatastrofen. Den enkle kendsgerning er, at verden har brug for VE OG devækst/total omorganisering af produktionsmåden - ellers går regnestykket ganske enkelt ikke op.

Skal vi ikke lade Anthony Giddens hvile på sine visne laurbær og lade ham forblive herostratisk berømt for den tåbelige påstand om at der findes en tredie vej mellem de to siamesiske tvillinger: Traditionel socialdemokratisme (keynesianisme) og nyliberalisme/liberalisme/socialliberalisme eller hvad den nu måtte finde det opportunt at kalde sig til enhver tid.
At Anthony Giddens ikke har noget virkeligt nyt at bidrage med kunne med al ønskelig tydelighed læses i lørdagsinformeren.

Langt under vanlig standard jsn, om igen.

Niels-Holger Nielsen

Hvorfor New green deal rækker som en skrædder i helvedet kan meget instruktivt forstås ud fra denne en time lange video:
http://www.mediaed.org/cgi-bin/commerce.cgi?preadd=action&key=139&templa...
Så vidt en marxist, som i manges øren rimer på utroværdig. Men systemet selv ved fra i dag af, at den ikke går længere:

http://www.jonathonporritt.com/pages/2009/03/prosperity_without_growth.html
http://www.sd-commission.org.uk/publications/downloads/prosperity_withou...

Så min varme anbefaling til jsn må være: Se at få læst dette papir (136 sider) og kom med en god og lang anmeldelse til den ventende offentlighed i DK.

Skal vi se hvem der får læst det først?

Venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

Gad vide om Porrit og konsorter ikke har timet denne udgivelse netop efter G20-mødet?

Niels-Holger Nielsen

@jsn
Hvid du er hurtig nok, kommer du før Independent, Guardian, NYT, WP og alle de andre store. Kunne det ikke være sjovt for en gangs skyld?

Niels-Holger Nielsen

@jsn
Får vi ikke snart en anmeldelse af Klaus Illums nye bog. Vi venter i spænding. Hvis du ikke har tid, så send bogen til mig, så skal jeg anmelde den for jer!
nh

Niels-Holger Nielsen

Det Porrit-papir, som jeg refererer til har den forjættende og provokerende titel:
Prosperity Without Growth? og er forfattet af:
Sustainable Development Commission under ledelse af Tim Jackson og blev offenligtgjort i mandags. SDC har hjemme her:
http://www.sd-commission.org.uk/index.php
Jonathon Porrit er grundlægger af Friends of the Earth og har haft forsæde for SDC.
Bare lige for ikke at skabe misforståelser.

Niels-Holger Nielsen

......og så glemte jeg lige at fortælle, at Jonathon Porrit er nuværende miljørådgiver for Premiereminister Gordon Brown og for Skotlands førsteminister Alex Salmond.

Niels-Holger Nielsen

Og så lige inden sengetid:
Til de der har set Money as Debt (1-5), Zeitgeist: Addendum og Cris Mastersons Crash Course (1-20) skal jeg blot sige, at Richard Wolffs Capitalism Hits the Fan, som jeg henviste til ovenfor ( http://www.mediaed.org/cgi-bin/commerce.cgi?preadd=action&key=139&templa... ), er en ny variation over samme tema.

Niels-Holger Nielsen

Capitalism Hits the Fan findes i en lidt anderledes og lidt kortere version her:
http://video.google.com/videoplay?docid=7382297202053077236
Til gengæld er den uden transperansen For Preview Only. Som trailer (4,5 min) ligger den her: http://www.mediaed.org/cgi-bin/commerce.cgi?display=home
sov godt

Niels-Holger Nielsen

SDC om Green New Deal:

In short, a ‘green stimulus’ is an eminently
sensible response to the economic crisis. It offers
jobs and economic recovery in the short term,
energy security and technological innovation in
the medium term, and a sustainable future for our
children in the long term.
Nonetheless, the default assumption of even
the ‘greenest’ Keynesian stimulus is to return the
economy to a condition of continuing consumption
growth. Since this condition is unsustainable, it is difficult to escape the conclusion that in the longer
term something more is needed. A different kind
of macro-economic structure is essential for an
ecologically-constrained world.

Niels-Holger Nielsen

In operational terms, there will be important
differences in the way that the conventional
variables play out in this new macro-economy.
The balance between consumption and investment,
the split between the public and the private sector
spending, the nature of productivity improvements,
the conditions of profitability: all of these will have
to be re-negotiated.

Niels-Holger Nielsen

Above all, a new macro-economics for
sustainability must abandon the presumption of
growth in material consumption as the basis for
economic stability. It will have to be ecologically
and socially literate, ending the folly of separating
economy from society and environment.

Det lyder næsten som Marx på vej op ad graven!

Niels-Holger Nielsen

"Just as the savage must wrestle with nature to satisfy his needs, to maintain and reproduce his life, so must civilized man, and he must do so in all forms of society and under all possible modes of production. This realm of natural necessity expands with his development, because his needs do too; but the productive forces to satisfy these expand at the same time. Freedom, in this sphere, can only consist in this, that socialized man, the associated producers, govern the human metabolism with nature in a rational way, bringing it under their collective control instead of being dominated by it as a blind power; accomplishing it with the least expenditure of energy and in conditions most worthy and
appropriate to their human nature. But this always remains a realm of necessity. The true realm of
freedom, the development of human powers as an end in itself, begins beyond it, though it can only
flourish with this realm of necessity as its basis. The reduction of the working day is the basic
prerequisite.”

Niels-Holger Nielsen

Fixing the economy is only part of the problem.
Addressing the social logic of consumerism is also
vital. This task is far from simple – mainly because
of the way in which material goods are so deeply
implicated in the fabric of our lives.
But change is essential. And some mandate for
that change already exists. A nascent disaffection
with consumerism and rising concern over the
‘social recession’ have prompted a number of
initiatives aimed at improving wellbeing and
pursuing an ‘alternative hedonism’ – sources of
identity, creativity and meaning that lie outside the
realm of the market.

Niels-Holger Nielsen

Så håber jeg bare at I alle har fået lyst til at granske rapporten nærmere ved selvsyn!

Niels-Holger Nielsen

Så er der i øvrigt lige kommet endnu to rapporter, som understreger SCDs pointer, nemlig:

OECD ECONOMIC OUTLOOK
http://www.oecd.org/dataoecd/18/1/42443150.pdf

og

A Development Charter for the G-20
http://www.odi.org.uk/resources/projects/background-papers/2009/03/g20-d...

God læselyst!

Niels-Holger Nielsen

Ja, så fik jeg tygget mig igennem SDCs 14 siders summary, og jeg kan ikke skjule at jeg er ovenud begejstret. Nu tager jeg lige en morfar, og så er det ellers videre derudaf!

Follow me!

John Fredsted

@Niels-Holger Nielsen: "Addressing the social logic of consumerism is also vital."

Det er måske ligefrem det vigtigste, for uden indsigt i vore egne psyker, vore egne sind, og vore egne hjerter - altså en dyb selverkendelse - er vi chanceløse overfor de nuværende trusler. Vi kan nusse og pusle rundt - for nu at sige det pænt - med finansielle redningsplaner, tekno-fantasier om vedvarende økonomisk vækst, osv., og intet af det vil hjælpe en dyt i længden.

John Fredsted

@Jørgen Steen Nielsen: Tak for atter en god artikel. Jeg er naturligvis helt enig, når du skriver "Skal man være for eller imod nye stimulus-pakker til den dødsyge internationale økonomi? Det er enkelt: Hvis pakkerne er grønne, skal man være for. Hvis de ikke er grønne, skal man være imod."

PS: Hed artiklen ikke oprindelig "Green New Deal"?

De har ikke fattet alvoren.

http://www.energybulletin.net/node/48513

Christoffer Sørensen

Der er vist nogen, der ikke har set DR2s serie om krisen og hvorfor hjælpepakkerne kun vil gøre ting værre.

Ja ja, kapitalisme er slemt. Specielt dem, der hver dag arbejder hårdt og betaler til alle gennem velfærdsstaten. Ja, de er slemme!