Leder

Farvel, følelse af forbundethed

Debat
23. marts 2009

BLADENE FALDER. Vrøvl! afbryder den velinformerede læser: Det er forår, bladene falder aldeles ikke, de springer ud. Jovist, jovist, men det er de amerikanske blade, der er tale om. Der går snart ikke en måned, uden én af USA's store hæderkronede aviser rutsjer mod afgrunden. Denvers 'Rocky Mountain News' lukkede i februar; 'Seattle Post-Intelligencer' fulgte efter i marts; 'San Francisco Chronicle' vakler, selv om den har et dagligt oplagstal på 339.430 betalte eksemplarer. Også i Chicago og Arizonas Tucson ser det sort ud for områdets hidtil dominerende trykte medie.

DEN SØRGELIGE situation er gennemlyst i den 2009-status for amerikanske medier, som er udsendt af den uafhængige Pew-tænketank i Washington. Rapporten peger på, at annoncegrundlaget skrider under aviserne: "Den model, der finansierede journalistik i det sidste århundrede, vil være ude af stand til at gøre det i dette."

Annoncepengene er gået til nettet, og aviserne har været sene til at opfange dem dér. Nu medfører den økonomiske verdenskrise tilmed, at virksomheder skærer ned på reklamebudgetter.

Pew noterer: "Selv før det økonomiske tilbageslag var det grundliggende spørgsmål for journalistik, om nyhedsindustrien kunne vinde et overlevelseskapløb mod tiden: Kunne den finde nye måder til at betale formidling af nyheder på nettet og bruge de skrumpende indtægter fra de gamle platforme til at betale overgangen?"

Med i billedet hører, at USA's store æterbårne tv-netværk - CBS, NBC og ABC - er ramt af samme annoncørflugt som aviserne. Til gengæld stråler kabelstationerne MSNBC, Fox News og CNN. Kun sidstnævnte søger at holde den journalistiske tunge lige i munden. De to andre trækker seere ved utilslørede holdninger. MSNBC er næsten lige så langt til venstre, som Fox er ude til højre.

Det er udpræget også holdningerne, der præger de øvrige nye net-nyhedsformidlere. Det gør dem sekteriske og sporadiske.

USA er ved at miste det fælles rum, der i de sidste 130 år har været udgjort af de store byers aviser og i de sidste 50 år udbygget af de landsdækkende tv-netværk. Det er det rum, der har givet amerikanerne en følelse af forbundethed, et nationalt skæbnefællesskab. Uden det rum havde USA ikke kunnet samles i et demokrati, der er i stand til at korrigere sine egne vildfarelser.

Hvad nu? Hvem skal afsløre en kommende Watergate-skandale? Og gøre det med den troværdighed og slagkraft, som Washington Post besad i 1970'erne? Og med den modstandsstyrke, som var nødvendig, da den korrupte Nixon-regering søgte at standse afsløringerne ved at skade Washington Post, bl.a. ved at fratage avisen dens tv-stationer? Hvad skal der blive af amerikansk demokrati?

GRUEN ER på en måde lettere at forstå, når man betragter den på den anden side af Atlanterhavet. Herhjemme, hvordan går det egentlig med det fælles civilisationsrum, som seriøse medier skaber?

Ikke godt.

Det fremgår af de daglige oplagstal for februar 2009, som er oplyst af de danske avisudgivere. Tallene er rædselsfulde. Her er nogle af dem, med den procentvise tilbagegang i forhold til samme måned sidste år oplyst i parentes:

B.T.: 74.459 (÷ 9,6 pct.), Berlingske Tidende: 102.437 (÷ 10,5 pct.), Ekstra Bladet: 81.o71 (÷ 9,8 pct.), Jyllands-Posten: 126.024 (÷ 4,2 pct.), Politiken: 108.619 (÷ 1,0 pct.).

En fremgang er forbeholdt, hvad nogle i branchen vil kalde niche-aviser: Børsen 73.344 (+ 0,5 pct.), Kristeligt dagblad 26.057 (+ 0,2 pct.), Information: 22.361 (+ 1,7 pct.). Beskedne tal. Og hvor skrøbelig disse avisers situation kan være, kom nyligt frem, da den distributionsstøtte, som via Kulturministeriet fordeles til danske aviser, blev udstrakt til at omfatte gratisaviserne MetroXpress og 24timer. De får 34 millioner i år. Det betyder bare for nærværende avis et fald i budgetterede indtægter på mellem 2,4 og 2,8 millioner kr.

OG SOM I USA er danske nyhedsorienterede elektroniske medier i vekslende grader af krise. DR vånder sig - både på fjernsyns- og radiosiden - under de nådesløse besparelser, som VKO-flertallet med slet dulgt fryd har ladet det løbskløbne Ørestads-byggeri vælte over på programfladen. Bare aflytning af en Radioavis efterlader indtrykket af en public service-institution, der ikke selv længere er sikker på, hvad public service er. TV2 har fra begyndelsen døjet med sine public service-forpligtelser. Det er årsagen til EU's krav om tilbagebetaling af statsstøtten. Nu ved TV2 ikke, om den er købt eller solgt. Bogstaveligt talt.

Oveni et hjerteskærende dansk udblik: I USA dør engelsk ikke ud som sprog, hvis mediernes fælles folkelige rum lukker. Men i et Danmark, hvor universiteterne allerede fører sig frem på et engelsk, som kun få undervisere og studerende bemestrer ... Hvilket sprog vil danskere få deres nyhedsformidling på i de tider, der truer? Dansk? Nej, vel.

dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her