Leder

Fri os fra politik!

Debat
10. marts 2009

Krigen er politikkens fortsættelse med andre midler
- Carl von Clausewitz, Vom Kriege

Politik er den sfære, hvori der skelnes mellem ven og fjende
- Carl Schmitt, Der Begriff des Politischen

DER ER ALLEREDE SKREVET meget om denne weekends tragiske mord i Nordirland. At The Real IRA - en udbrydergruppe fra den tidligere terrororganisation - tog ansvaret for udåden var forudset. Hvad der ikke var forudset var, at alle de demokratiske partier fra de mest rabiate protestanter til de mest yderligtgående katolikker fordømte ugerningen. Det er glædeligt, og viser at Nordirland er kommet langt på fredens vej. Ingen vej tilbage til vold og terror.

DET ER INDLYSENDE, at mange - med rette - vil være bedrøvede over mordene i County Antrim. Men det glædelige midt i sorgen er, at den fredsaftale der blev indgået i 1998, har virket. Og at den har virket på en måde, der kan mane til eftertanke andre steder med etniske og religiøse konflikter.

DEN TYSKE STATSTEORETIKER Carl Schmitt - citeret ovenfor - konstaterede, at politik handler om ven og fjende. Det var i erkendelse af dette, at arkitekterne bag Langfredagsaftalen i 1998 gjorde alt for at luge al politik ud af det politiske system i Nordirland. Fredsaftalen - og de institutioner den skabte - byggede på to principper: 1) anerkendelse af, at de to religiøse gruppe havde ret til at styre deres egne anliggender (f.eks. skoler). 2) institutionaliseret samarbejde om ukontroversielle emner som fiskerikvoter, flæskepriser, renovation og rensning af vandløb. "Politik er den sfære, hvori der skelnes mellem ven og fjende". Ved at tage stridsspørgsmålene ud, og ved at fokusere på konkrete ting, har man nedbrudt fjendebillederne.

Det var ved at gøre dette, at krigen er blevet en umulighed. For uden politik - uden klare ven - og fjendebilleder - var det umuligt at fortsætte politikken med andre midler; umuligt at føre krig!

DET ER PÅ DEN MÅDE, at fredsaftalen i Nordirland kan tjene som model for, hvordan man løser etniske konflikter. For ved at samarbejde om mondane spørgsmål - og ved at give de enkelte befolkningsgrupper ret til at ordne egne forhold - lykkedes det at nedbryde skel i Nordirland. Det er, fordi denne model har vist sig så succesrig, at en tilbagevenden til borgerkrigen er en umulighed.

Det er skabt en fælles opbakning bag de nye demokratiske institutioner - og en fælles front mod terrorister. Det burde inspirere dem, der tvivler på om et multietnisk samfund kan overleve. Konflikten mellem protestanter og katolikker i Nordirland var langt dybere end konflikten mellem muslimer og sekulære i Danmark.

Så fri os fra det politiske! Svaret på etniske konflikters løsning findes i Nordirland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her