Leder

Iran i kikkertsigtet

5. marts 2009

VED SYNET af den globale presses imponerthed over præsident Obamas 'nye' linje i Mellemøsten genkaldes den afdøde SF-politiker Aksel Larsens frase på klangfuldt fynsk, når Folketingsdebatter løb løbsk med løfter: "Spis nu brø' til".

Sidste nyhed om Obamas 'vilje til forandring' er det 'håndbragte' brev, til Ruslands præsident, Dimitri Medvedev, hvori Obama angiveligt - det vides nemlig ikke med sikkerhed - foreslår en korridorhandel om, at hvis Rusland bistår Vesten (læs: Israel) med at nulstille Irans atomprogram vil USA overveje at droppe det missilskjold, Obamas forgænger, Bush, ville etablere i Tjekkiet og Polen, og som russerne anser som en trussel, selv om amerikanerne forsikrede, at det blot skulle beskytte Europa mod langtrækkende iranske atommissiler. Som Iran ganske vist ikke har, men som det frygtes at ville få.

På en pressekonference i Madrid har Medvedev skudt brevet ned som "uproduktivt" og Washington har skyndsomt nedtonet dets indhold, der dog fortsat er hemmeligt. Men Obama sagde tirsdag, at "reduktion af Irans vilje til at erhverve kernevåben reducerer behovet for missilskjoldet". Der er altså noget om snakken: Ruslands ret åbenlyse samarbejde med Iran om dets atomprogram, som iranerne fastholder er "til fredelige energiformål", har hele tiden været en sten i skoen i og med, at det reelt eliminerer effekten af vestlige sanktioner mod præstestyret.

I DE SEKS uger Barack Obama har siddet i Det Hvide Hus, har USA's udenrigspolitik fået nye, mere sympatiske ansigter, men hvad er der af nyt indhold?

Israel med den aktuelle verdensrekord i brud på international lov og ret er som før fredhellig - de 300 mio. dollar udenrigsminister Hillary Clinton mandag udloddede til Gaza (men ikke til Hamas) er en brøkdel af de 30 milliarder! dollar, USA vil yde i militærhjælp til Israel de næste otte år.

Obamas valgløfter om dialog med Irans præstestyre har hidtil manifesteret sig i brevet til Ruslands præsident, men også i udnævnelsen af Dennis Ross - notorisk Israel-venlig - som særlig udsending i 'Iran-sporet', og i udsendelsen af eksambassadør i Beirut, Jeffrey Feltman, og diplomatveteranen Daniel Shapiro i Damaskus. USA har omsider besluttet at håndtere Syrien, som om det er et næsten normalt land bl.a. ved at frigive hidtil sanktionsramte reservedele til et par Boeing-passagerfly, der har stået og rustet i årevis - hvilken gestus!

Den illustrerer dog ikke kærlighed til Syrens præsident Bashar al-Assads diktatur, men ønsket om at inddæmme Iran, som i forvejen er omringet af amerikanske land- og flådestyrker i Irak, Golfen og Afghanistan. Den nye amerikanske velvilje er naturligvis blevet registreret i Teheran, der tirsdag opfordrede "muslimer til modstand mod Israel" og forleden opfordrede den syriske premierminister, Naji al-Otari, til "vagtsomhed over for fjenders trick", Med andre ord: At spise brø' til USAs velvilje. Det tegner dystert.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"I DE SEKS uger Barack Obama har siddet i Det Hvide Hus, har USA's udenrigspolitik fået nye, mere sympatiske ansigter, men hvad er der af nyt indhold?"

Indtil videre har Barack Obama mig bekendt ikke startet én eneste ulogvlig og urpvovokeret angrebskrig. Det er dog trods alt et lille fremskridt i forhold til hans forgænger, eller hvad?

Cyrus Cyrusnejad

Hej bloggeren
Det er interessant emne, du tager op. Jeg har i den forbindelse et par ord, som jeg gerne bringe her i din blog. Jeg håber, det er i orden.
Magthaverne i Iran fængsler og torturerer dagligt den iransk befolkning i følge internationale menneskerettigheders organisationer. Præstestyret blander sig direkte og destruktivt i andre landes interne anlæggene. I 30 år har de forsøgt at skaffe sig atom viden officielt og på det "sorte marked". Jeg synes, det er tankevækkende, at Mogens Lykketoft tildeler en sådan diktatur stat tillægsordet ”ansvarlig”, efter folketingets udenrigspolitiskudvalg i Iran, som Jeppe Kofod referer positivt til. Tænk, at en stat, der stener kvinder ihjel og som straf kaster mennesker i lænker ned ad bjergeklip, kan udføre ”konstruktiv dialog” med den danske Jeppe K. Er det ikke lidt selvbedrag, spørger jeg bare.

@Jakob
Hvad efterlyser du med citatet?