Leder

Jensens comeback

Debat
28. marts 2009

"Ritt går til opgaven på sin måde. Jeg gør det på min."

Frank Jensen, socialdemokratisk spidskandidat til kommunalvalget i København

Et godt gammelt ordsprog lyder: "Hellere konge i en lorteby, end lort i en kongeby." Om det passer, er ikke til at vide, men situationen passer fint på det valg, som Frank Jensen nu har truffet, efter at han forlod politik, da det viste sig, at medlemmerne alligevel ikke ville have ham som S-konge. Hvorfor sidde i et hjørne som den forsmåede og vragede kandidat. Nej, Frank Jensen valgte at forlade politik uden at smække med døren - og lod vinderen tage det hele. Og det var et klogt valg både for ham og Socialdemokraterne, for nu har den tidligere justitsminister i stedet udsigt til at blive konge i København - om ikke ligefrem en lorteby, så i hvert fald et besværligt, bureaukratisk og tungt bystyre, som flere har knækket nakken på.

Med mindre han når at begå en utilgivelig brøler inden november næste år, så kan Frank Jensen næsten ikke undgå at blive valgt som ny overborgmester. København har været socialdemokratisk i mere end 100 år, og også efter næste valg vil der være et rødt flertal. Det afgørende for Frank Jensen er derfor, om det lykkes SF at blive større end Socialdemokraterne, hjulpet på vej af Villy Søvndals succes. SF's spidskandidat er børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard - ikke ligefrem en skræmmende modkandidat for erfarne Frank Jensen.

Med Ritt Bjerregaards afgang er det sidste punktum sat for den generation af socialdemokratiske ledere, som er blevet kaldt for 'de fantastiske fire'. Ritt, Poul, Mogens og Svend har i en generation eller mere skiftedes til enten at sidde på magten eller bekrige hinanden i uigennemskuelige fløjkampe. Så optagede af egne positioner har de været, at den generation, som skulle tage over, slet og ret visnede og blev hvirvlet ind i magtkampe, som de i udgangspunktet ingen del havde i. En for en er de nu faldet fra og har modvilligt affundet sig med, at en ny generation har taget over. Den sidste, der måtte se det i øjnene, var Ritt Bjerregaard, der dog selv som overborgmester i København forsøgte sig med i et sidste forsøg at puste til en intern opposition kaldet Den Røde Skole. At det nu er Frank Jensen, der tager over på direkte opfordring fra den tidligere rival, Helle Thorning-Schmidt, er skæbnens ironi og et endeligt bevis for, at arven fra formandsopgøret i '92 er noget, man kan se bort fra hos Socialdemokraterne - det tog 17 år.

Frank Jensen er jyde og fra Ålborg, og det har han aldrig lagt skjul på. Han er endda AaB-tilhænger og agter at blive ved med at være det. Det har formentlig mindre betydning. Som overborgmester vil han have den fordel, at han lettere kan samarbejde - ikke bare med SF, men også med regering og folketing. Og det er nødvendigt. Ritt Bjerregaard beviste, hvor svært det er at overleve som overborgmester i modvind.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Og ...

Man kunne aldrig forestille sig en borgmester i Aalborg der støttede FC København :-)

Men igen, Bingo Frank er han kaldt....så han passer nok meget godt på Københavns Rådhus !!

Nu kunne man jo også stille spørgsmålet til Frank Jensen, om han lærte noget om magtforhold som helhed ved, imod bedrevidende, gentagent til ind til det absurde at nægte ethvert kendskab til Echelon-overvågningen?

Eller om kjøvenhavnerne er parat til dels at tilgive ham den bøf, dels at forvente at hans partidisciplin ikke igen går over fornuften? Altså om han har forstået at lytte til disse mærkværdige kannibaler, som bebor staden, og om han stadig har en gnist tilbage fra den oprigtige støtte, som han modtog som alternativ til Gucchi-forsamlingen?

En bekymret jyde

PS. hvad synes du om håndskriften, Frank?