Leder

Kød på klimadebatten

4. marts 2009

'Så bliver det næste vel, at vi skal holde op med at trække vejret!'
Hørt på Informations gange

OMKRING EN FEMTEDEL af den globale CO2-udledning stammer fra produktionen af kød. Det er mere end den samlede klimabelastning fra hele verdens transport. Og det kræver ikke nye smarte energiformer eller biler, der kører på affald, at skære ned. Det forudsætter blot, at valget ved køledisken i ny og næ falder på noget, der ikke har haft en puls. Alligevel er belastningen fra kødproduktionen stort set ikke-eksisterende i klima-debatten. Som den amerikanske miljøforkæmper og forfatter Jeremy Rifkin sagde i weekendens Information: "Jeg har endnu ikke hørt en eneste af verdens politiske ledere bringe det op. (...) Ikke engang miljøorganisationerne tør tale om det."

Og frygten er nok ikke helt ubegrundet. Da olieknaphed og klimabevidsthed satte spørgsmålstegn ved vores individuelle frihed til at sætte os ud i vores egen bil og køre os blå i hovedet, var reaktionen voldsom. Det vil den nok også blive, hvis politikerne - og de andre kloge - begynder at blande sig i folks spisevaner. Men en kold tyrker er nødvendig, mener den amerikanske forfatter Francis Moore Lappe - og den minder om noget, vi har prøvet før: "En bøf er som en Cadillac. I USA blev vi hooked på benzinslugende biler, fordi vi havde illusionen om billig og evig olie. På samme måde blev vi afhængig af en kornfedtet, kødbaseret diæt," lyder hendes analyse.

KØDPRODUKTIONEN BELASTER klimaet på flere fronter. For det først er der metangasserne fra dyreprutterne. Den hyperpotente drivhusgas er i dag på det højeste niveau i 650.000 år, vurderer FN's klimapanel. Metan udgør omkring 20 procent af de samlede drivhusgasser, men fordi gassen er op imod 21 gange stærkere end CO2, udretter den markant mere skade.

For det andet optager foderproduktionen arealer, der kunne benyttes til mad til mennesker. Det ville så reducere indhugget i de skove, der hjælper med at regulere klimaet. Og det er afgørende, at landbrugsprioriteterne snart begynder at tage højde for den sideeffekt: Arealer, som bruges til soja til dyrefoder, er næsten tredoblet siden 1997 - især i Sydamerika, hvor de har fortrængt regnskoven.

I Information kan man i dag læse, at Kina bliver nøglen til en klimaaftale i København. Landet vægrer sig ved at underskrive bindende klima-aftaler, så længe en gammel stor-udleder som USA kører på frihjul. Samtidig holder udviklingslandene forståeligt nok fast i, at den industrialiserede del af verden skal bære hovedansvaret for at rydde op i det klimarod, som årtiers uhæmmet vækst har efterladt. Kød har heller ikke været et tema i den forbindelse. Det kunne ellers blive et tungt argument: I den industrialiserede del af verden spises der nemlig 80 kilo kød pr. indbygger, mens udviklingslandenes forbrug stadig kun ligger på 29 kilo pr. indbygger.

Men den globale ulighed, når det kommer til kød, kan der hurtigt blive rådet bod på. FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation forventer, at produktionen af kød vil fordobles over de næste 50 år- primært på grund af ændrede spisevaner i Kina og Indien. I Indien, der stadig har omkring 280 millioner konsekvente vegetarer, fordobledes kyllingeproduktionen mellem 2000 og 2005. Og det på bekostning af den hidtidige primære proteinkilde, linser. De små bælgfrugter leverer ellers 10 gange så meget protein pr. hektar som det kød, der kommer ud af foderplanterne.

DEN AMERIKANSKE miljøaktivist Jeremy Rifkin foreslår, at vi starter med at gøre menuen ved klimatopmødet i København vegetarisk. Det ville sikkert kunne skabe en interessant debat samt løse irriterende særhensyn til hinduer, muslimer, jøder og alle de andre, som vi skal nå til enighed med om klodens fremtid, men som ikke nødvendigvis deler vores smag for småthakket flæsk. På samme måde kunne klimabelastningen være et hensyn, når der skal træffes politiske beslutninger vedrørende det, vi putter i munden. Og der er allerede hul på bylden: Der lægges nu afgift på sukkerholdige fødevarer. Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud for folkesundhedens og klimaets skyld og fjerne moms på frugt og grønt? Det er lykkedes at fjerne pomfritterne fra mange sportshaller og indføre økologisk mad i flere institutioner. Hvorfor ikke tage diskussionen om, hvorvidt kød nødvendigvis skal på menuen hver dag?

For som om så meget andet handler klimadebatten om, hvad vi finder værdi i og derfor også om, hvor meget vi vil betale for det. Og til den bekymrede på redaktionsgangen: Det næste bliver ikke, at vi skal holde op med at trække vejret. Heller ikke at vi skal holde op med at prutte. Ej heller at vi ikke må spise en bøf. Men der er nok ikke nogen vej uden om at forholde sig til de drøvtyggere, der smager så dyrisk dejligt, men sviner så umenneskeligt meget.

ansp

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

@ Anna von Sperling

Dit udgangspunkt er i orden: Husdyrproduktionen belaster atmosfæren med 20% (af drivhusgasserne). Helt præcis 18% + evt. stigning de sidste 2 år. Du får det bare sagt forkert: "OMKRING EN FEMTEDEL af den globale CO2-udledning stammer fra produktionen af kød." Som du er inde på, indirekte og på en misvisende måde, så består kødproduktionens andel af drivhusgasser af andet end CO2. CO2+dette andet udgør 20% af de såkaldte CO2-ækvivalenter, som altså er alle antropomorfe drivhusgasser omregnet til CO2. Hvis du havde skrevet CO2-ækvivalenter i stedet for CO2, så havde det du skrev været tæt på rigtigt.

"KØDPRODUKTIONEN BELASTER klimaet på flere fronter. For det først er der metangasserne fra dyreprutterne. Den hyperpotente drivhusgas er i dag på det højeste niveau i 650.000 år, vurderer FN's klimapanel. Metan udgør omkring 20 procent (17%, nh) af de samlede drivhusgasser, men fordi gassen er op imod 21 (helt præcist 25, nh) gange stærkere end CO2, udretter den markant mere skade."

Dette er næsten ren sludder. Du skriver "For det første" om metan, for siden hen at gå over til arealudnyttelse som det andet. Der mangler noget:

Husdyrproduktionen bidrager direkte til den globale opvarmning med tre drivhusgasser: Metan (CH4), CO2 og lattergas (N2O). Disse tre deles om de 20%, i hvilket forhold ved jeg desværre ikke, men det vender jeg tilbage til. De udgør altså tilsammen ca. 20% af den samlede drivhuseffekt. Så vidt så godt. Disse tre drivhusgasser er meget forskellige med hensyn til hvor længe de opholder sig i atmosfæren, inden de er bundet i havet, jordoverfladen eller biosfæren. CH4 Er ganske rigtigt en potent drivhusgas, som er ca. så meget mere virkningsfuld pr. molekyle, som du skriver. Men det er der taget højde for i de 20%, som du skriver, at metan udgør af den samlede drivhuseffekt. Der er altså ikke noget med at udrette markant mere skad end de 20%. Metan opholder sig i atmosfæren i gennemsnitligt 12 år. CO2 opholder sig i atmosfæren i op til 1000 år (i følge James Hansen), det meste forsvinder relativt hurtigt i løbet af et par hundrede år, men selv efter 500 år er der en betragtelig mængde tilbage (vistnok 25 %). N2O er en virkelig gyser, idet den er en langt stærkere drivhusgas end metan idet den har et såkalt GWP (Global warming potential/100 år), der er 298 gange stærkere end CO2, hvor det for metan jo kun er 25. N2O har en levetid i atmosfæren på 114 år. Nu ved vi altså noget om forholdene mellem disse tre drivhusgasser, desværre ved vi ikke fra den rapport du har læst eller læst omtale af hvor store mængder de hver for sig bidrager med til de 20 %. Hvad vi ved er, at hvis udsagnet om 20% skal fortælle os noget meningsfuldt, så må de inkludere alle tre drivhusgasser plus arealanvendelse, som jeg vender tilbage til. Hvad vi ved om de tre gassers rolle i historien er, at metan kommer fortrinsvist fra den faste afføring, og kun i mindre grad fra prutter (og bøvser) i modsætning til hvad du skriver. Endvidere ved vi, at CO2 andelen hidrører fra brugen af maskineri og opvarmning om vinteren, samt transport af dyr, dyrekroppe og foder. N2O kommer fortrinsvist fra den store mængde kunstgødning, som man anvender til foderafgrøder (soya, majs etc.).

Spørgsmålet om arealanvendelsen er også lidt tricky. Selvfølgelig betyder øget produktion af dyrekroppe et voksende areal til dette formål, men problemet forstærkes af at produktionen af bioethanol er mere profitabel end at bruge det samme areal til græsning og produktion af foderafgrøder. Det får kød- og foderproducenterne til at rydde regnskov for at kompensere for det tabte areal. Rydning af regnskov medfører så store CO2- og metanudslip, at når man rydder den for at dyrke den mest givtige afgrøde til fremstilling af biodiesel, nemlig palmeolieafgrøder, så vil der gå mindst et hundrede år før der er nogen CO2-besparelse ved at anvende biodiesel i stedet for almindelig diesel. Så det batter altså noget!

Ser man på hele dette menageri under et kan det godt være at metan udgør det største enkeltbidrag af drivhusgasser herfra, omend jeg har min tvivl. Under alle omstændigheder udgør CO2 og N2O også betragtelige bidrag.

Hvis vi nu lavede en international lov, der forbød eksport af kød og foderstoffer, således at ethvert land producerer sit eget kød, så ville en meget stor del af CO2-delen simpelthen forsvinde. Det meste af N2O ville forsvinde, hvis vi indførte økologisk landbrug. I dette tilfælde ville en stor del af den faste afføring også kunne nyttiggøres som naturgødning. Hvad det sidste angår så er det et stort problem med alt det kolort, som bare får lov at ligge på græsgangene fordi man har disse megastore monokulturer, hvor der er langt fra græsgangen til markerne. En meget stor del af det kød, der produceres kommer faktisk fra små farmere i udviklingslandene. De kan udnytte gødningen fordi de som regel ikke er monokulturelle. Her må man også sige, at en del af de jorder der benyttes ikke er særligt velegnede til afgrødedyrkning, hvorfor de ikke i stor udstrækning konkurrerer med vegetarisk føde.

Inden opsummeringen vil jeg lige nævne den sidste fejl du gør i din artikel. Du skriver: (metan) "er i dag på det højeste niveau i 650.000 år". Hvis vi har læst den samme rapport (Livestock's long shadow), så er det altså CO2, der er på dette højeste niveau i 650.000 år.

Opsummering:

Din konklussion er ganske rigtig: Vi kan ikke fortsætte med at konsumere så meget kød, og slet ikke kød, som er produceret på den måde, som en ganske stor del af det er. For slet ikke at tale om at øge det med 50, 100 eller 200%. Det er udelukket. Som du også siger, så kan der godt blive plads til lidt kød (moderat indtag et par dage om ugen vil jeg tro). Så behøver vi heller ikke helt at undvære mælk, æg og kraftben!

Noget af det værste ved det omfang og den måde vi producerer kød på, er at det står for en meget stor andel af vores forbrug af ferskvand, ligesom det beslaglægger 1/3 af jordens overflade. Sidst men ikke mindst bidrager det store husdyrhold til udryddelse af andre arter, nedsætter biodiversiteten og nedbryder jorden med erosion, stampning og frugtbarhed. Det kan simpelthen ikke få lov at fortsætte. Man skal bar lige huske på, at kødproduktionen giver 1,3 milliarder mennesker deres daglige udkomme. Bare lige for, at de ikke står der uden indtægter fordi vi bliver veganere fra den ene dag til den anden!

Alt i alt er der dog for meget bullshit i din artikel, ligesom Rifkin også er lidt løs i koderne.

Johanne Mygins artikel fra i lørdags, som ellers ligner din en hel del var dog værre, idet hun blandede hele misinformationen op med en lang smøre om folks fordomme over for vegetarer.

Livestock's long shadow er også en rigtig dårlig rapport idet den kun indirekte kvantificerer de forskellige drivhusgasbidrag:

"When emissions from land use and land use change are included, the livestock sector accounts for 9 percent of CO2 deriving from human-related activities, but produces a much larger share of even more harmful greenhouse gases. It generates 65 percent of human-related nitrous oxide, which has 296 times the Global Warming Potential (GWP) of CO2. Most of this comes from manure.

And it accounts for respectively 37 percent of all human-induced methane (23 times as warming as CO2), which is largely produced by the digestive system of ruminants, and 64 percent of ammonia, which contributes significantly to acid rain."

Så hvis man skal sammenligne de forskellige bidrag (hvad man jo skal kunne når man vil se på hvad man kan gøre ved det, med bedst mulige resultat) skal man først og fremmest have fat i de totale mængder og procenter af antropomorfe drivhusgasser, samtidig med at man skal vide hvordan man herudfra beregner den indbyrdes vægt. Jeg har prøvet, men kan ikke rigtig finde ud af det.

venlig hilsen

Klimadebatten befinder sig vist nogenlunde på det samme sted i dag som den gjorde i går, så selv om der er tale om et vigtigt emne, haster det vel ikke ligefrem med at skrive en leder om klimadebatten?

Til gengæld er der jo sket ting og sager på andre områder, som kun kan opfattes som en meget stor nyhed.

Den store nyhed er naturligvis, at det i går blev klart, at statsministeren er blevet dømt ude som kandidat til en international toppost, fordi man i udlandet opfatter ham som en politisk ekstremist og en notorisk islamofob.

I ugevis har den danske presse, herunder Dagbladet Information befundet sig i en tilstand af delirisk selvsving ved tanken om at Anders Fogh Rasmussen næsten med sikkerhed ville blive den nye chef for NATO. Nu hvor det hele så kollapser og ydmygelsen og fiaskoen er total er reaktionen ... larmende tavshed.

Jeg synes det er meget underligt, at Information, der praler af at være uafhængig af økonomiske og politiske interesser, ikke har bragt en leder, eller i det mindste en lille notits om denne helt afgørende begivenhed i dansk politik.

Hvad er årsagen? Er i bange for at pådrage jer statsministerens vrede, eller foregår prioriteringen af det journalistiske materiale ved hjælp af lodtrækning?

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Niels-Holger Nielsen

Du skriver til Anna von Sperling, at:
"Alt i alt er der dog for meget bullshit i din artikel". Jeg håber, at du ville formulere dig anderledes, hvis du fik muligheden for at skrive dén sætning om?

For to måneder siden havde du travlt med at kritisere mit argument om, at husdyrproduktionen er det vigtigste indsatsområde af alle. Men for et par uger siden kom der så en opdateret udgave af mit scenarie, hvor en gruppe hollandske forskere havde foretaget netop dét regnestykke.

Konklusionen var - jeg går ud fra, at du har hørt om det? - at verden kunne spare 100.000 milliarder kroner på bekæmpelse af klimaforandringer ved at omlægge kost og landbrug og således bane vejen for en massiv genskovning. Og så var der endda, i denne beregnings scenarie, stadig plads til lidt kød, kylling og æg hver uge.

Disse forskere deltager med deres resultater på klimakonferencen i Bella Center i næste uge. Det er selvfølgelig, som det altid er med økonomiske beregninger, en forenkling af virkeligheden. Men det bekræfter, at husdyrproduktionen bør spille en hovedrolle ift. at begrænse den globale opvarmning.

Lad mig derfor fastholde: Du har ret i, at der sniger sig faktuelle fejl ind her og der i debatten, og jeg synes, at det er fint, at du påpeger det. Som du selv påpeger, så er det dog nogle overordentlig komplicerede spørgsmål, så det er menneskeligt at begå fejl i sine udregninger. Det rokker ikke ved, at bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion er det 21. århundredes største udfordring.

Og det budskab har især danskerne alvorligt brug for at tage seriøst, eftersom vi vitterlig er en nation, der både overproducerer og overforbruger kød og andre animalske fødevarer.

Derfor er det glædeligt, når en dansk avis for første gang skriver en alvorlig lederartikel om emnet. For halvandet år siden gik en tilsvarende leder i Information op i hat og briller og et teknisk fiks om at give køerne kængurumaver. Denne gang trænger alvoren ud til læserne.

Her gavner det ikke sagens alvor at beskylde artiklens forfatter for "bullshit". Måske du kunne tilbyde redaktionen konsulentbistand på fremtidige artikler om emnet? Det ville i hvert fald være mere konstruktivt.

Rune-Christoffer Dragsdahl

Per Thomsen:

De fleste af klodens dem-os konflikter handler om ressourcer, landjord, adgang til vand, fattigdom, osv.

Set i det lys er husdyrproduktionen og vores vestlige madkultur en mere substantiel diskussion end den danske statsministers fremtidsplaner.

Niels-Holger Nielsen

Kære Rune-Kristoffer

Jeg giver dig ganske ret. Bullshit er ikke noget godt ord i en netdebat, om overhovedet. Det er en dårlig vane, som jeg forsøger at bekæmpe. Hermed en undskyldning til Anna von Sperling. Hvad angår de andre ting du skriver, så har du og jeg, som du også skriver, jo haft vores holmgang om disse spørgsmål. Men vi blev vist ikke færdig. Det se ikke sådan ud. Hvis der skulle være nogen, som gerne vi se forhistorien, så findes den her: http://www.information.dk/178455#comment-101091

Jeg går ud fra, at du har læst rapporten, siden du nok så flot fastholder dine synspunkter på denne måde:

"For to måneder siden havde du travlt med at kritisere mit argument om, at husdyrproduktionen er det vigtigste indsatsområde af alle. Men for et par uger siden kom der så en opdateret udgave af mit scenarie, hvor en gruppe hollandske forskere havde foretaget netop dét regnestykke."

Det kan være at du har ret, at det er det forskerne siger, men det kan ikke umiddelbart læses ud af sammenfatningen, som jo er det eneste man kan få adgang til uden at lette på tegnedrengen.

Jeg ved ikke om jeg havde travlt i vores afvigte diskussion, det har sådan en undertone af "bullshit" ;-) når man om nogen siger at de havde travlt med at kritisere. For to måneder siden skrev du således om et af mine indlæg:

"Tak for et engageret og sympatisk indlæg, som jeg vil besvare ved lejlighed."

Vi var også flere gange enige om at vi var enige om at det højmekaniserede, carbonforslugne eksportlandbrug var noget gedigent svineri og dødsensfarligt for vores overlevelse på denne klode. Ligesom jeg ganske frivilligt medgav dig, at der ikke i fremtiden kunne blive plads til det kødfråseri, som praktiseres af de mere velaflagte på denne klode. I øvrigt altsammen noget, som du uden besvær kan genfinde i mit indlæg i nærværende debat. Som du udemærket ved, så er jeg også en stor tilhænger af genskovning, og jeg ser det også som en vigtigt foranstaltning mht. at bringe kloden på ret kurs i klimaspørgsmålet

Min brøde består altså udelukkende i at jeg ikke køber din kontekstualisering af kødfråseriet og din rangordning af sektorer. Fx. har jeg svært ved at se, at det skulle være sværere at droppe privatbilismen, militærmaskinerne og flyveriet end kødet. For mig at se, handler det først og fremmest om drivhusgasser, og, som vi også er (delvis?) enige om, arealanvendelse.

Umiddelbart er den største post på drivhusgasregnskabet, i hvert fald på vores breddegrader og omegn, rumopvarmning (og airconditionering). Som jeg har påpeget mange gang, så er de væsentligste synder i landbrugsproduktionen som sådan kødproduktion (herunder arealanvendelse) ad libitum, anvendelse af kunstgødning, tungt maskineri og verdensomspændende eksport af produkter. Det gælder altså også langt hen ad vejen for vegetabilier.

Hvad enten vi taler om kødproduktion, privatbilisme, flyrejser, rumopvarmning og det meste andet, som ikke er bæredygtigt, så handler det altså om drivhusgasser. Vi skal altså udlede nul drivhusgasser for at gøre os håb om, at komme på den rigtige side af stregen. Altså må vi se på hvor drivhusgasserne kommer fra, for at vi kan omlægge vores produktion og samfundsstruktur med henblik på nul drivhusgasser. Her gælder en uomgængelig regel: Drivhusgasser er drivhusgasser uanset hvorfra de stammer. Den tilbagekastede solenergi er fuldstændig ligeglad med om de stammer fra militærapparaterne eller fra kødkonsumsion.

Som James Hansen og utallige andre klimatologer har fastslået, så skal vi bringe koncentrationen i atmosfæren af CO2 fra de nuværende 387 ppm ned til et sted mellem 280 og 350 ppm. Koncentrationen af de øvrige drivhusgasser skal selvfølgelig bringes tilsvarende ned, men det kommer helt af sig selv, når vi holder op med at bruge fossile brændsler. Vi har altså travlt. Det vil jo tage en rum tid at omstille vores samfund, så vi skal nok regne med at de 387 ppm vil vokse en del før vi kan begynde netto at trække CO2 ud af atmosfæren, hvorfor det selvfølgelig aldrig er for tidligt at begynde på genskovningen. Da skove, er en del at kulstofkredsløbet, er det ikke nok at genskove. Vi skal også gøre noget for at bringe kulstof ud af kredsløbet. Her kan vi jo starte med at substituere plastic med træ i vores produktion, overalt hvor det er muligt. Der findes flere andre ting, man kan gøre i den forbindelse, men det vil jeg ikke komme ind på her.
I øvrigt var det måske en ide, til en begyndelse, at standse fældningen af regnskoven, ellers kommer genskovningen let til at tage sig sisyfos-/molboagtigt ud.

Sagens kerne er nul drivhusgasser, og det skal gå forbandet hurtigt. Der skal altså sættes ind på alle fronter her og nu, så hurtigt en omstilling tillader det. Hvid der er noget man skal starte med, så er det besparelser på fossilkontoen, fordi det er det mindst komplicerede. Resten kræver stor planlægning og statslig styring, og så slipper vi næppe for politiske slagsmål, hvilket selvfølgelig ikke skal forhindre os i at gå i gang her og nu.

"Konklusionen var - jeg går ud fra, at du har hørt om det? - at verden kunne spare 100.000 milliarder kroner på bekæmpelse af klimaforandringer ved at omlægge kost og landbrug og således bane vejen for en massiv genskovning. Og så var der endda, i denne beregnings scenarie, stadig plads til lidt kød, kylling og æg hver uge."

Det er virkelig mange penge. Er det er engangsforeteelse eller årligt? Hvad skal vi dog bruge så mange penge til? Har du nogle forslag? For så mange penge er det lige før, at alle voksne i hele verden kunne få råd til at blive globetrottere.

Først og fremmest er det vi står over for ikke nogen spareøvelse. Nærmest tvært imod. Det handler om at sætte alle ressourcer ind på formålet. Dernæst handler det om at bruge ressourcerne så vi løser problemet (at bygge et lavenergisamfund) en gang for alle. Hvis vi fx. bruger ressourcerne på en megaudbygning af atomkraft, kan vi jo ikke samtidig bruge dem til andre nødvendige foranstaltninger, og vil alligevel stå med de samme problemer, når vi meget snart løber tør for kernebrændsler.

"Det rokker ikke ved, at bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion er det 21. århundredes største udfordring."

Det er selvfølgelig noget sludder du her får fyret af Rune-Christoffer. Det er ikke en større udfordring end alt det andet vi nødvendivis må løse - ikke i det 21. århundrede, men i dette århundredes første halvdel! Og det er tilsammen den største udfordring, som menneskeheden nogensinde har stået over for.

Dine synspunkter er jævnt hen inkonsistente. I vores tidligere debat skrev du så rigtigt, at VE er et meget vigtigt punkt: "Jeg anerkender fuldt ud vigtigheden af vedvarende energi, energibesparelser, genbrug osv." Dog fastholdt du: "Men i en omlægning af landbruget er der så mange muligheder, både teoretiske, praktiske og pragmatiske, jf. ovenstående punkter, at det måske bør prioriteres højest af alt?" For igen at modificere dig selv lidt fortsatte du så: "En prioriteringsliste må naturligvis aldrig blive en dårlig undskyldning for ikke at gøre noget ved det, der ikke prioriteres højest! Og det er jo nok det største problem ved beregninger a la Lomborg." Men du skrev også: "Mht. transportsektoren generelt, så er jeg fuldstændig enig i, at det er en voldsom trussel. Der er dog det men, at olien jo forventes at slippe op, og det sætter vel også en grænse for, hvor stor risikoen er for en evig vækst i udslippet fra transportsektoren?" Ikke at det er forkert - tværtimod, men du fortsatte: "Den samme naturlige grænse er der desværre ikke for væksten i kødforbruget; hvis først endnu flere milliarder efterspørger kød som den gennemsnitlige dansker og hundrede millioner mennesker sulter, vil de resterende regnskove blive fældet af mennesker, der kan tjene penge på at opdyrke disse arealer. Men igen: Jeg er jo overhovedet ikke uenig med dig eller andre, der kæmper for, at verdenssamfundet hurtigst muligt omlægges til vedvarende energi. Min bekymring er blot, at husdyrproduktionen fejes ind under gulvtæppet i mellemtiden." Hvordan forestiller du dig at kødspiseriet i den nuværende målestok skulle fortsætte uden fossile brændsler? Det rækker min fantasi ikke til.

Alt i alt udformede vores tidligere diskussion sig på den måde, at du startede med på det nærmeste at påstå, at drastisk nedskæring af kødspiseriet og genskovning kunne løse klimaproblemerne, ligesom du udpegede metan, som den drivhusgas, som det var vigtigst at slippe af med. Igennem diskussionen blev du godt nok mere og mere nuanceret, som også ovenstående citater antyder. Til sidst var vi ved at være enige om det meste, men dine 2-3 grundpåstande, som jeg nævnte lige ovenfor, blev alligevel ved med at dukke op i debatten, omend i væsentlig afsvækket form, og nu altså igen (minus den om metan). Jeg synes, at du skal holde fast i de mange indsigter vi sammen fandt i vores tidligere diskussion og i stedet være med til at åbne en diskussion om hvordan vi kan få nedlagt et ikke bæredygtigt landbrug, og her køber jeg ikke den med at vi bare skal holde op med at spise kød. Ikke at vi ikke skal det også, for det skal vi, men det er næppe nok og kan kun gå for langsomt. I mere end ti år har jeg prædiket i vores familie, at vi kun burde spise kød i week-enden og aldrig tre gange om dagen. Men familien var uvillig, og jeg hang selv fast i gamle vaner, det var det nemmeste. Men nu lysner det: I lyset af den katastrofalt forværrede klimasituation er vi nu som hovedregel kommet op på fire kødløse middagsmåltider om ugen, selvom der (ikke mig!) stadig ryger for meget afskåret pålæg ned de fleste af ugens dage. Men også det er for nedadgående.

At der nærmest skulle eksistere en sammensværgelse for at holde kødspiseriet ude af klimadebatten har hverken du, Anna von Sperling eller Johanne Mygind ret i. Problemet har været nævnt mange gange i alle slags medier igennem snart mange år. At det stadig er noget, der småfnises over eller trækkes på skulderen af skyldes nok til en vis grad den lemfældige måde, som problemet præsenteres på især i blade som Metro Ekspres, Jyllandsposten og en del andre steder - desværre også i Information.

venlig hilsen

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Niels-Holger

Tak for dit svar. Som sagt var det ”bullshit”-bemærkningen, der faldt mig for brystet og fik mig til tasterne.

Mht. min formulering om, at du havde ”travlt med at kritisere”, så undskylder jeg gerne for denne; det er en fair pointe, du har mht. dette.

Derudover er vi vist ikke mere uenige end tidligere, og som før skrevet er det selvfølgelig uheldigt, når der indsniger sig faktuelle fejl i debatten. Som f.eks. sætningen (i Informations leder) ”Metan udgør omkring 20 procent af de samlede drivhusgasser, men fordi gassen er op imod 21 gange stærkere end CO2, udretter den markant mere skade”. Selvfølgelig bør den slags fejl så vidt muligt undgås, men her er min pointe altså, at så længe det er menneskelige fejl, som ikke forvrænger alvorens proportioner (!), så går det vel an?

Og her er det altså min pointe, at eftersom en landbrugsomlægning kan opveje størstedelen af behovet for klimatilpasning (metan + genskovning), jf. de hollandske forskeres beregning (og den gamle beregning fra Max Planck Instituttet, som jeg tidligere har omtalt), er der ikke tale om en substantiel vildledning af offentligheden, når Informations lederskribent begår en fejl som ovennævnte.

Men igen: Jo færre fejl, jo mere troværdig fremstår problematikken for de mennesker, der ifølge dig trækker på skuldrene, når emnet behandles lemfældigt.

Med hensyn til de 100.000 milliarder kroner: Ja, det er rigtig mange penge. Ingeniørens omtale kan findes gratis her: http://ing.dk/artikel/95602-drop-boeffen-og-spar-110000-milliarder-krone...
- originalartiklen er at finde i tidsskriftet Climatic Change, online-udgaven, men ja, den kræver betaling eller særlig adgang, fra f.eks. Det Kongelige Bibliotek. Jeg regner med at overvære den pågældende session på klimakonferencen i næste uge, så måske der kommer endnu mere viden på bordet dér. Jeg er i øvrigt fuldstændig enig med dig i, at problemet ikke er penge – men beregningen er en interessant kvantificering af en sektor, hvor det er billigt og effektivt at gøre noget.

Sundhedsaspektet er ikke engang regnet med (det ville gøre beløbet endnu mere astronomisk), lige så vel som der ikke er sat en pris på biodiversiteten (som jo er uvurderlig).

Mht. hvorvidt bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion er det 21. århundredes største udfordring, så er jeg sikker på, at den milliard mennesker, som går sultne i seng hver dag, er enige med mig, lige så vel som den anden milliard, som lider af livsstilsrelaterede sygdomme, burde være det. Eftersom husdyrproduktionen udgør den største trussel mod den globale biodiversitet (jf. Livestock's Long Shadow, FAO 2006), vil mange dyr og planter nok også være enige med mig. At producere og spise mad er en helt central del af livet for alle mennesker, så derfor må jeg stille mig undrende over for, hvorfor det ikke er århundredets største udfordring at omlægge landbrug og madkultur?

Dette er selvfølgelig set fra en materialistisk synsvinkel. Det er klart, at kærlighed, håb, tro, lykke, længsel, begær, mening med livet, stress, krig, død, sorg – og mange andre lige så immaterielle ting – er det, der virkelig betyder noget for mennesker. Men på et konkret politisk plan kan jeg ikke se, hvordan noget skulle være vigtigere end landbrug, fødevarer og madkultur?

Igen, dette er ikke for at forsimple virkeligheden. Der er mange andre ekstremt vigtige problemer, som for alt i verden ikke må blive ignoreret, fordi der blindt fokuseres på mad. Men det er jo så langt fra problemet i dag, hvor fødevareproduktionens betydning for klodens velbefindende netop groft undervurderes.

Mht. kødproduktion i den nuværende målestok uden fossile brændsler: Tjaa... Transport baseret på vedvarende energi kan opretholde fodertransporten. Og husdyrgødning i massive mængder kan vel erstatte kunstgødningen til foderdyrkningen? Selv hvis du har ret i, at manglen på fossile brændsler om f.eks. 50 år medfører et fald i husdyrproduktionen – så er regnskovene inden da borte, og tusindvis af unikke dyre- og plantearter til den tid for evigt forsvundet. Medmindre der gøres noget nu.

I øvrigt har jeg aldrig agiteret for en total nedlægning af husdyrhold. Såvel ift. den optimale udnyttelse af visse græsgange samt ift. behovet for naturlig gødning er det mest bæredygtige at have integrerede, økologiske/biodynamiske gårde. Hvorvidt grænsen for bæredygtighed går ved et moderat kødforbrug, eller ved æg/mælk, vil jeg ikke gøre mig klog på. Men eftersom det er overforbruget af kød, der er hovedproblemet, og et moderat forbrug af kød spiller en central rolle i mange madkulturer, forekommer den bedste løsning at være en markant begrænsning af husdyrproduktionen – ikke en decideret kriminalisering af husdyr.

Så jeg er faktisk helt sikker på, at vi to er meget enige. Jeg erkender fuldt ud, at alle landbrugsspørgsmål er ekstremt komplicerede, bl.a. er langt over en milliard mennesker beskæftiget inden for husdyrsektoren.

Lad mig i øvrigt endnu en gang slå fast, at jeg betragter alle former for drivhusgasser med stor alvor. Jeg fastholder blot, som hidtil, at kødforbruget negligeres ift. såvel klima og miljø som fødevarekrise. Jeg er enig med dig i, at der ikke er tale om en sammensværgelse; jeg har af samme grund ved en tidligere lejlighed sagt fra over for bl.a. Kjeld Hansen m.fl., som har en temmelig konspirationsteoretisk tilgang til dansk landbrugspolitik:
http://www.landbrugsraadet.dk/view.asp?id=15527

Men, jeg tror stadig, at du underdriver, i hvor høj grad kødforbruget vitterlig indtager en privilegeret status i debatter om bæredygtighed. Et dugfriskt eksempel er udspillet til en skattereform, hvor der blev indført en række nye miljø- og sundhedsafgifter. Undtagelsen var husdyrproduktionen, som fik særdeles lempelige vilkår. Jeg citerer: ”Der indføres en afgift på andre klimagasser end C02 ved energianvendelse” (Aftale om forårspakke 2.0, s. 21). Og: ”At indføre en afgift på mættet fedt i mejeriprodukter (undtagen mælk) og olier” (Aftale om forårspakke 2.0, s. 23). Der er altså tale om, at husdyrproduktionen (bortset fra ost, smør og yoghurt) stort set fritages både for sundheds- og klimaafgifter, modsat alle øvrige sundheds- og miljørelaterede sektorer. Det skyldes ikke en konspiration – men det skyldes vanetænkning af værste skuffe.

Hvis de så bare i stedet for havde formuleret en hensigtserklæring om at gå efter en global landbrugsaftale på klimatopmødet til december... suk.

Venlige hilsener -

Jeg ville stadigt anbefale at indskrænke kødkvægsavl. Ikke så meget for klimaets skyld, men mere fordi der går 20kg korn på at avle et kg kød. Hvad tror i kan ernære flere mennesker? De 20kg korn eller de ene kg kød?

Mona Blenstrup

Thomas.

Kødkvæg afgræsser mange arealer, hvor man ønsker at bevare en slags natur, hvor man ikke ønsker at andet vegetation overtager området.

Mine indkøbte kreaturer har gået og passet disse områder uden at have fået så meget som et eneste kilo korn.

Derimod kan man ikke opfede svin på græs, de skal have ca.: 2,8 kg korn pr 1 kg. færdig slagtegris.

Mona,

tak for den info. Det lyder som nogle sunde køer og jeg kunne tænke mig at både mælk og kød deraf nok smager mefget godt.

Men tænk lige på at der altså også er en industrikødproduktion hvor køerne ikke ser dagslys eller græs men mere eller mindre bare str i stald og bliver fodret.

Mht. den 2.8/1-relation. Hvor mange kg handelsvare er der i 1 kg slagtegris? Der er sikkert noget affald i det stadigt.

Mona Blenstrup

Thomas.

Jamen vi må også tage vores ansvar som forbrugere alvorligt.

Jeg er absolut ikke ynder af den industrielle produktion af mælk og kød. men alternativerne skal man lede efter. De præsenteres ikke hyppiigt i supermarkederne. Men de findes rundt om i landet og på landet. Også via nette kan de findes.

De faktiske tal med slagtesvinekød og spild, finder jeg til dig. Men måske først i morgen, da jeg må logge af nu. fortsat god søndag

Niels-Holger Nielsen

Kære Rune-Christoffer

"Og her er det altså min pointe, at eftersom en landbrugsomlægning kan opveje størstedelen af behovet for klimatilpasning (metan + genskovning), jf. de hollandske forskeres beregning..."

Det står der altså ikke i Ingeniørens artikel. Hvad der i øvrigt står svæver i det uvisse, uden der dermed behøver at være noget i vejen med den hollandske rapport.
Jeg tror vi må vente på at deres resultater enten slår igennem eller falder (delvist) til jorden. Er der kød;-) på dem skal de nok erobre dagsordenen blandt klimaaktivister og miljøfolk.

Mange rapporter igennem de sidste ti år har sat et stort spørgsmålstegn ved teorien om genskovning som et adækvat svar på klimatruslen.

Hvad de fleste synes at være enige om, er at der er et væsentligt potentiale i genskovning i troperne.

I det hele taget er genskovning ikke bare sådan lige viser flere pilotforsøg.

Ferskvandsressourcerne kan også mange steder være en hindring for genskovning. Især efter at vi har fået lavet skuddermudder i det hele og ørkenerne breder sig næsten over alt i subtroperne. De canadiske og USAske skove er ved at ændre sig fra at have været CO2-opsugende til at være udledende. Læs her: Trees in Western U.S. Forests Dying Due to Climate Change ( http://www.heatisonline.org/contentserver/objecthandlers/index.cfm?ID=72... ) og her: Canada's forests, once huge help on greenhouse gases, now contribute to climate change ( http://www.heatisonline.org/contentserver/objecthandlers/index.cfm?ID=72... ). Det er sikkert også uafklaret hvilken nytte genskovning ville have haft i Argentina på kvægets græsgange, læs her: Pride of Argentina Falls on Hard Times. Drought Kills Off Cattle by Thousands ( http://www.heatisonline.org/contentserver/objecthandlers/index.cfm?id=72... ). Nu står selve Amazonas måske for tur: Amazon's Carbon Sink Under Threat,
Drought Turns Amazon Rainforest Into Net CO2 Emitter ( http://www.heatisonline.org/contentserver/objecthandlers/index.cfm?id=72... ). Som det se ud lige nu kan genskovning i visse områder være nyttesløs og farlig, se her: Bushfires release huge carbon load, CO2 from Australia Fires Equal the Country's Annual Emissions ( http://www.heatisonline.org/contentserver/objecthandlers/index.cfm?ID=72... ). Omend nødvendig, så er genskovning hverken nogen ukompliceret eller billig ting. Vi må altid sætte ind over for drivhuseffekten, hvor der er flest drivhusgasser at spare, kapitalen kan kun bruges en gang før dens omslag er tilendebragt.

Skove frigiver også metan, men som tænksomme personer indvender, så er det jo en naturlig ting, og altså ikke en antropomorf udledning. Men metan er det altså stadig metan.

Træer opsuger kun CO2 så længe de vokser. De mest effektive CO2-bindende træarter er de langsomtvoksende kompakte træarter.

I tempererede zoner mener man, at træbeplantning vil ændre områdernes albedo-effekt om vinteren (når der er sne) således, at mere sollys opsuges.

Det er fortsat omdiskuteret hvor kapitalkrævende genskovning er.

Som du skriver flere steder er det ganske vidst, at økologiske og permakulturelle dyrkningsteknikker kan profitere på integrering af træer og dyrkningsarealer, ligesom mange flere træer rundt omkring vil gøre det lokale klima bedre og naturen/landbruget mere resistent over for klimaændringer og deres følgevirkninger, samt gavne biodiversiteten.

I følge IPCCs AR4 fordeler de antropomorfe metanudledninger sig således (spørg mig ikke hvad tallene præcis betyder, men her er altså et cirka-forhold):

Kulminedrift: 30
Olie- og gasindustri: 52
Lossepladser og affald: 35
Drøvtyggere: 91
Risdyrkning: 54
Afbrænding af biomasse: 88

(Visse afgrøder: ca. 20)

Kilde: http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar4/wg1/ar4-wg1-chapter7.pdf , side 542, Mikaloff, Fletcher et al, 2004.

Så lige som genskovning er metan en mere kompliceret ting end du antyder.

Venlig hilsen

I øvrigt mener jeg, at Information bør skærpe tonen i debatten om bæredygtighed.

(Frit efter Cato, men knap så destruktivt).

Råd: Bedre forberedelse. Bedre research. Flere på sagen. Dybere indsigt. Større viden. Større ører (til lytning). Større slagkraft. En mere aggressiv holdning. Mindre livsstilsstof. Der står trods alt en hel del på spil og der er ingen grund til specielt at dyrke den nuværende livsstil.

Niels-Holger Nielsen

Kære Rune Christoffer

"Mht. kødproduktion i den nuværende målestok uden fossile brændsler: Tjaa... Transport baseret på vedvarende energi kan opretholde fodertransporten. Og husdyrgødning i massive mængder kan vel erstatte kunstgødningen til foderdyrkningen? Selv hvis du har ret i, at manglen på fossile brændsler om f.eks. 50 år medfører et fald i husdyrproduktionen – så er regnskovene inden da borte, og tusindvis af unikke dyre- og plantearter til den tid for evigt forsvundet. Medmindre der gøres noget nu."

Du har ikke ret i, at manglen på fossile brændstoffer ligger mere end fyrre år ude i fremtiden. Ganske meget peger på, at peak oil, det er nu og peak gas vil komme i næste årti. Peak coal vil nok også indfinde sig inden for din godt fyrreårshorisont. Se her: Are we approaching peak coal? Part 1: http://climateprogress.org/2009/01/06/are-we-approaching-peak-coal-part-1/ og her: Part 2: http://climateprogress.org/2009/02/12/clean-energy-action-peak-coal-usgs... . Peak betyder at halvdelen er brugt, og at den sidste halvdel vil blive betydelig dyrere og sværere at udvinde. Faktisk er det mere end tvivlsomt, at resten nogensinde vil blive udvundet. Jeg behøver vel næsten ikke at sige, at længe før de sidste ressourcer er bragt til veje, vil prisen for dem blive ubærlig i en økonomi, der er indrettet som vores, og allersenest når det koster en tønde olie at udvinde en tønde olie, vil den aktivitet stoppe af sig selv. Så jeg frygter mere et crash for vores sindsyge landbrug. Læs også Richard Heinberg: The Conservation Imperative: Energy Limits to Growth and the Path to Sustainability, http://www.richardheinberg.com/museletter/201 og her: Part II: Assessing Energy Sources, http://www.richardheinberg.com/museletter/202 , flere følger.

Du synes også at overvurdere potentialet i VE, men heller ikke det er du ene om. Jo før vi kommer i gang med VE des bedre, problemet kunne meget nemt gå hen og blive, af vi ikke får det optimale system op at køre mens energipriserne stadig er relativt lave, inden alle sektorer vil skrige på den energi, der ikke er nok af. At erstatte fossile brændsler med VE af samme kapacitet som vi er vandt til, for slet ikke at nævne når den stiger (de stærke udviklingslande), er næppe mulig på nogen bæredygtig måde. Det viser Richard Heinberg meget præcist i ovenstående henvisning. For en god illustration af problemet, se her: PEAK OIL: ALTERNATIVES, RENEWABLES, AND IMPACTS, http://www.peakoilassociates.com/PeakOilAnalysisOctober6-2007.pdf side 42. Hvis du har tid så læs gerne hele rapporten, den er god at få forstand af. Et instruktivt foredrag om emnet i sort humor-genren kan du læse her: Social collapse best practices, by Dmitry Orlov: http://www.energybulletin.net/node/48082

Ti fossile kalorier til en fødevarekalorie, som der vist nok også stod i Inf. for nyligt. Landbruget vil blive ramt hårdt og tidligt i processen, ingen tvivl om det. Det er altså bare det vi lever af!

Man kan roligt sige, at al det kød, der produceres for eksport i lande som, Argentina, Brasilien, USA, Sydafrika, New Zealand, Danmark og mange andre lande ikke vil få ben at gå på.

Der skal bestemt meget, meget mere til end en afslutning på kødfråseriet.

Vi er skidt tjent med forsimplinger, der misser de vigtige pointer.

venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

@Rune-Christoffer

Jeg giver dig i ovenstående nogle få fattige links til disse spørgsmål om vores samfund og energien, men jeg skal understrege, at denne litteratur i allerhøjeste grad er etableret på internettet og top seriøs. Hvis du vil studere det nærmere, kan jeg lave et sæt links til dig. Kun det vigtigste, selvfølgelig. Der er efterhånden enormt meget af det. Og det er meget seriøst.
nh

Niels-Holger Nielsen

@Rolfsen

Det lyder som rigtig gode ideer. Det skal dog medgives, at hele litteraturen om udledninger og optag af drivhusgasser er et syndigt roderi. Hvordan forholder "When emissions from land use and land use change are included, the livestock sector accounts for 9 percent of CO2 deriving from human-related activities, but produces a much larger share of even more harmful greenhouse gases. It generates 65 percent of human-related nitrous oxide, which has 296 times the Global Warming Potential (GWP) of CO2. Most of this comes from manure.

And it accounts for respectively 37 percent of all human-induced methane (23 times as warming as CO2), which is largely produced by the digestive system of ruminants, and 64 percent of ammonia, which contributes significantly to acid rain." sig til dette: Kulminedrift: 30
Olie- og gasindustri: 52
Lossepladser og affald: 35
Drøvtyggere: 91
Risdyrkning: 54
Afbrænding af biomasse: 88

(Visse afgrøder: ca. 20)? Det er ikke nemt at gennemskue for lægmand, men det er vel også det vi har journalister til?

Niels-Holger Nielsen

Jeg synes også, at de to artikler (en leder) i Information minder mere om fristile end underretninger om nødvendig viden. Deres eneste forsvar er deres genrer (leder-livsstil/causeri), men jeg synes ikke at forsvaret holder.

Niels-Holger Nielsen

How much warming in the pipeline?

Disse to blogs, som jeg lige faldt over forklarer en del af de misforståelser, som har hersket i denne debat om drivhusgasser, aerosoler, ækvivalenter og virkningsgrader. I tillæg leverer den en mindre men vigtig rolle til nedbringelsen af metan og lattergas mm. (arealudnyttelse oa.): "That is, there is still a fair chance that we can ‘hold the 2°C line’, if strong mitigation of greenhouse gases is combined with the following three actions: (i) a slow, rather than instant, elimination of aerosol cooling, (ii) a directed effort to first remove warming aerosols like black carbon, and (iii) a concerted and sustained programme, over this century, to draw-down excessive CO2 (geo- and bio-engineering) and simultaneously reduce non-CO2 forcings, such that the final equilibrium temperature rise will be lower than would otherwise be expected on the basis of current concentrations."

Desværre fortæller den også, at selvom vi stoppede CO2-udledningen i morgen, så er der en opvarmning på 2,4 grader C i rørledningen.

Når han (Barry Brook) får forklaret problemerne med CO2 versus CO2-e, Global Warming Potential (GVP) så flot skyldes det nok at han selv er lægmand! Artiklerne kan kun anbefales til alle på denne debat i almindelighed, og til Informations journalister i særdeleshed.

How much warming in the pipeline? Part I: http://bravenewclimate.com/2008/10/06/how-much-warming-in-the-pipeline-p...

How much warming in the pipeline? Part II: http://bravenewclimate.com/2009/03/06/how-much-warming-in-the-pipeline-p...

God læselyst

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Niels-Holger m.fl.

Jeg beklager, at jeg ikke har haft mulighed for at kommentere de seneste indlæg, men det skyldes travlhed ifm. klimakonferencen i Bella Center.

Derfor blot lige en kort notits om, at jeg i dag mødte Elke Stehfest, som er hovedforfatter på beregningen fra det hollandske miljøagentur.

Jeg kan orientere om, at hun og kollegaerne selvfølgelig har udført en sensitivitetsanalyse, hvor de har taget højde for nogle væsentlige usikkerheder. Konklusionen er dog, at det kun ændrer nogle få procent på regnestykkets slutresultat.

Og så kan deres mest drastiske scenarie i øvrigt opveje op mod 80 % af udledningen af drivhusgasser frem mod år 2050.

De 110.000 milliarder kroners besparelse, som jeg tidligere har refereret til, er baseret på et mindre drastisk scenarie, hvor "kun" 50 % reduktion kan opnås.

Forskellen på de 50 % og de 80 % er selvfølgelig en variation ift hvor omfattende kost- og landbrugsomlægningen skal være.

Der er taget højde for befolkningsvæksten.

Så lad mig endnu en gang gentage pointen: Verdenssamfundet skal under alle omstændigheder omlægge til vedvarende energi hurtigst muligt. Men kost-ændrings-scenariet er den mest effektive kortsigtede løsning, lige så vel som resultaterne af en sådan omlægning også vil veje tungt på langt sigt.

Mht. de øvrige detaljer i dit seneste indlæg, vender jeg tilbage ved lejlighed.

Venlige hilsener -

Rune-Christoffer Dragsdahl

En vigtig rettelse til min foregående henvisning:

Reduktionen på hhv. 50 % og 80 % er den økonomiske besparelse. Den reelle reduktion er på cirka hhv. 30 % og 50 %.

Økonomerne synes sikkert selv, at det er den økonomiske besparelse, der er vigtigst, så derfor fremhæver de denne fremfor den reelle reduktion. Man kan muligvis også argumentere for, at det er den mest interessante, fordi det er økonomien, der for mange politikere er afgørende for, om de gør noget. Og da er en besparelse på 50-80 % selvfølgelig ekstremt vigtig at fremhæve.

Under alle omstændigheder gælder beregningen kun for perioden frem til 2050. Hvis befolkningstallet derfra falder, som forventet, vil der være et yderligere potentiale.

Jeg beklager fejlen.

Venlige hilsener -

Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Niels-Holger

Jeg lovede dig for 3 uger siden at vende tilbage, men jeg kom væk fra det pga. andre ting, der optog mig. Men jeg er nu ved at tygge mig igennem alle dine vældigt interessante links.

Mht. metan har du helt ret i, at den gradvise optøning af permafrosten nordpå er en uhyggelig trussel. Jeg fik selv nærmest et chok, da jeg for nogle måneder siden hørte nyheden om, at også metan indefrosset på havbunden er ved at tø. Så meget desto vigtigere er det, at der så hurtigt som muligt gøres så meget som muligt for at begrænse udledningen af drivhusgasser, inden den onde cirkel forstærkes yderligere.

Mht. variationen i træers evne til at opsuge CO2, så skal en eventuel genskovning selvfølgelig tilrettelægges intelligent ift. dette.

Grunden til, at jeg taler så varmt for genskovning, er dog ikke kun CO2-binding; det er også et spørgsmål om biodiversitet og truede arter.

Hvornår de fossile brændsler er en saga blot, skal jeg ikke gøre mig klog på. Der findes mange forskellige vurderinger af situationen. De 50 år, jeg nævnte, skulle ikke opfattes som en naiv tiltro til, at der er rigeligt med olie; det var blot en gengivelse af det antal år, jeg tit hører omtalt. Hvorvidt landbruget eller energisektoren kommer til at spare på olien først, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Mht. potentialet i vedvarende energi - så har jeg tillid til sol, vind, bølge, geotermisk, brændselsceller & fremtidige energiformer, vi endnu ikke har opdaget og/eller udviklet. Uagtet de pessimistiske analyser på de hjemmesider, du henviser til. Jeg siger dog ikke, at det bliver den rene barneleg.

Endelig - ja, du har helt ret i, at fremtiden vil ramme Danmark særdeles hårdt, så længe vi satser på massivt på en overproduktion af kød. Det seneste forslag om at samle svineproduktionen i nogle intensive industriområder er et alt for tydeligt tegn på, at vores politikere ikke fatter alvoren.

Masseproduktionen af svin skal ikke omlægges; den skal nedlægges.

Med venlig hilsen -